Høring over udkast til bekendtgørelser udstedt i medhør af lov nr. 655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

21. november 2017

Høringssvar

Stort behov for information om nye regler.

Lægeforeningen har i forbindelse med lovforslaget om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile udtrykt tilfredshed med, at det er lykkedes med at nå i mål med en regulering, der gør det muligt at drage omsorg for og behandle demente, udviklingshæmmede eller andre varigt inhabile, som i ord eller handling modsætter sig en nødvendig behandling. 

Loven skal træde i kraft 1. januar 2018 og Styrelsen for Patientsikkerhed har efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet sendt 5 bekendtgørelser til loven i høring. Lægeforeningen kunne ønske sig, at bekendtgørelserne var udsendt tidligere, så de sundhedspersoner, som bestemmelserne får betydning for, har den fornødne tid til at gøre sig bekendt med reglerne på området. Lægeforeningen opfordrer til, at Styrelsen for Patientsikkerhed sammen med Sundheds- og Ældreministeriet gør en særlig indsats for at informere om de nye bestemmelser til relevante sundhedspersoner.

Lægeforeningen har konkrete bemærkninger til følgende udkast til bekendtgørelser:

  • Bekendtgørelse om pligt til indberetning og videregivelse af indberettede oplysninger om beslutninger om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.
  • Bekendtgørelse om tvangsprotokoller ved beslutninger og anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. 
  • Bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til medvirken ved oplysning af sager ved Tvangsbehandlingsnævnet.

Konkrete bemærkninger 

Vedrørende udkast til bekendtgørelse om pligt til indberetning og videregivelse af indberettede oplysninger om beslutninger om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

I lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile er der fastsat bestemmelser om indberetning om anvendelse af tvang til Sundhedsdatastyrelsen, jf. § 16. Det fremgår videre af lovens § 16, stk. 4, at sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om bl.a. at stille data til rådighed for Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Bemyndigelsen i § 16, stk. 4 er udnyttet ved nærværende udkast til bekendtgørelse om pligt til indberetning og videregivelse af indberettede oplysninger om beslutninger om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Det fremgår af bekendtgørelsesudkastet (§ 7) at Sundhedsdatastyrelsen stiller oplysningerne til rådighed for Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for styrelsens tilsyn med sundhedsområdet efter sundhedsloven og til opsamling af viden til brug for læring i sundhedsvæsenet. 

Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, kan oplysningerne ikke indgå i Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed efter autorisationsloven. Bestemmelsen sikrer alene, at Styrelsen for Patientsikkerhed får oplysningerne til brug for styrelsens samlede vurdering af behandlingssteders risikofaktorer som led i styrelsens arbejde med det risikobaserede tilsyn med sundhedsområdet efter sundhedsloven. 

Det er derfor Lægeforeningens opfattelse, og i tråd med den kommende databeskyttelsesforordnings bestemmelser, at de oplysninger, som Sundhedsdatastyrelsen stiller til rådighed for Styrelsen for Patientsikkerhed skal ske i ikke-personhenførbar form.  

En lignende beskyttelse af personhenføre patientoplysninger er præciseret i udkast til bekendtgørelsens § 6, stk. 2, hvor det fremgår at Sundhedsdatastyrelsen ikke må videregive personhenførbare oplysninger om patienten til regionsråd eller kommunalbestyrelsen. 

Det er Lægeforeningens opfattelse, at der som en tilføjelse i bekendtgørelsens § 7 indsættes en ny bestemmelse, hvor det klart fremgår, at Sundhedsdatastyrelsen ikke må videregive personhenføre oplysninger om patienten til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det skal også være med til at sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke gennem patientoplysningerne indirekte bruger oplysningerne om de enkelte sundhedspersoner som led i tilsyn med autoriserede sundhedspersoner efter autorisationsloven, som det klart fremgår af lovbemærkningerne ikke må finde sted. 

Vedrørende udkast til bekendtgørelse om tvangsprotokoller ved beslutninger og anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. 

Bekendtgørelsen beskriver (§ 1, stk. 3), at den besluttende læge/tandlæge har ansvaret for at anvendelsen af den ordinerede tvangsbehandling eller tvangsindgreb tilføjes tvangsprotokollen, uanset om dette anvendes af lægen eller lægen har delegeret det til en anden. Det svarer til bestemmelserne i journalføringsbekendtgørelsen. 

I forbindelse med høringen over lovforslag om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile gjorde Lægeforeningen opmærksom på, at det bør fremgå, at de sundhedspersoner, der har fået delegeret gennemførelsen af behandlingen også har ansvaret for at angive tvangsindgrebet i tvangsprotokollen. Lægeforeningen konstaterer, at det nu fremgår af bekendtgørelsens § 10. 

Imidlertid fremgik det af lovforslagets bemærkninger, at det på plejehjem, botilbud og lignende er ledelsen, der har ansvaret for at sikre, at udførelsen af tvangsbehandling og andre tvangsindgreb, som udføres som medhjælp for autoriserede sundhedspersoner, tilføres tvangsprotokollen. Lægeforeningen mener, at det bør fremgå af bekendtgørelsen eller indgå i en vejledning, så det klar fremgår, hvem der har ansvaret, og at der hensigtsmæssigt kan udarbejdes instrukser.  

Vedrørende udkast til bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til medvirken ved oplysning af sager ved Tvangsbehandlingsnævnet.

Vedrørende erklæringer
I lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile indgår en ændring af lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet. Ændringen indbefatter, at Tvangsbehandlingsnævnet skal behandle klager om anvendelse af tvang, og at lægen/tandlægen skal give en række oplysninger i forhold til klagens behandling. 

Af loven fremgår det (§ 10, stk. 2), at lægen skal udfærdige en erklæring i forbindelse med sin beslutning om at tvangsindlægge patienten. 

I nærværende udkast til bekendtgørelse om lægers/tandlægers pligt til medvirken ved oplysning af sager ved Tvangsbehandlingsnævnet fremgår det, at den læge/tandlæge, der har truffet beslutning om tvangsbehandling eller tvangsindgreb skal fremsende sagens akter til Styrelsen for Patientsikkerhed (sekretariat for Tvangsbehandlingsnævnet) herunder ”en erklæring om den besluttede tvang” (jf. § 1, nr. 3). 
 
Der er således to steder beskrevet udfærdigelser af erklæringer med for-skelligt formål og indhold, hvorfor Lægeforeningen foreslår, at det i bekendtgørelsens § 1, nr. 3 præciseres, at der er tale om en erklæring i henhold til lovens § 16 c, stk. 1. 

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at der er tale om en ”erklæring, der redegør for beslutningen omfattet af § 2”, men Lægeforeningen finder det uklart, hvad erklæringen præcist skal indeholde. Det bør præciseres eller indarbejdes i en vejledning. 

Vedrørende tidsfrister
Tvangsbehandlingsnævnet skal for klager, der fortsat har gyldighed træffe afgørelse inden for 14 dage og snarest muligt i sager, hvor tvang ikke længere har gyldighed. 

I nærværende udkast til bekendtgørelse er der fastsat regler om tidsfrister for lægen/tandlægen til at indsende oplysninger til brug for Tvangsbehandlingsnævnets behandling af klager. Det fremgår af udkast til bekendtgørelsens § 4. 

I bekendtgørelsesudkastet (§ 4, stk. 3) er lægen/tandlægen forpligtet til at fremsende yderligere oplysninger til nævnets behandling indenfor 24 timer, hvor tvangsbehandlingen fortsat har gyldighed og indenfor 3 hverdage, når tvangen ikke længere har gyldighed. 

Lægeforeningen har forståelse for, at når tvangsforanstaltningen fortsat har gyldighed er der behov for en relativ hurtig responstid i forhold til tilvejebringelse af yderligere oplysninger. Imidlertid er 24 timer en meget kort tid for f.eks. praktiserende læger, der kun virker på hverdage og i dagstid. 

Tilsvarende forekommer 3 hverdage i sager, hvor tvangsforanstaltningerne ikke længere har gyldighed, som unødvendig – dette også henset til, at Tvangsbehandlingsnævnet skal træffe afgørelse ”hurtigst muligt”. 

Lægeforeningen skal derfor foreslå, at de 24 timer forlænges til 3 hverdage for tvang, som fortsat har gyldighed og til 20 hverdage for de klagesager, hvor tvangen ikke længere har gyldighed. Lægeforeningen finder, at de foreslåede ændringer stadig tilgodeser patienternes retssikkerhed. 

Afklaring af honorering
Det bemærkes, at der for praktiserende lægers vedkommende udestår afklaring af honorering for anvendelse af tvang ved somatisk behandling, f.eks. tvangsindlæggelse og indberetning af oplysninger om tvang til Sundhedsdatastyrelsen. Honoraret for dette arbejde bør svare til aflønningen for tvangsindlæggelse og indberetning som led i psykiatrisk behandling, jf. § 58, stk. 3, i overenskomst om almen praksis.   

Med venlig hilsen
 
Andreas Rudkjøbing