Høring over lovforslag om ændring af udlændingeloven

(Opfølgning på den humanitære redegørelse og kompetenceændring i relation til sagen om humanitære opholdstilladelser)

Høringssvar

22. april 2015

Lægeforeningen mener, at Justitsministeriets forslag i udlændingelovens § 9b, stk. 3 indebærer en indskrænkning i forhold til den nuværende praksis og i visse situationer kan være i strid med art. 3 i Den Europæiske Menneskeretskonvention.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der ikke lægges op til nogen ændring af sygdomskriteriet, som forudsættes videreført i overensstemmelse med den nuværende praksis.

Det er imidlertid Lægeforeningens holdning, at den foreslåede formulering i udlændingelovens § 9b, stk. 3 sidste del, som lyder: ”og ikke kan få den nødvendige behandling i hjemlandet”, er en skærpelse af praksis på området.

Bestemmelsen udelukker f.eks. at der i særlige situationer kan gives humanitær opholdstilladelse, selvom der er behandlingsmuligheder i ansøgerens hjemland. Som beskrevet i det nuværende praksisnotat fra 2010 kan det være i situationer, hvor behandlingsmulighederne og/eller forholdene i hjemlandet generelt er så usikre og uforudsigelige, at en ansøger, som lider af livstruende sygdom i terminalstadiet, vil blive sat i en situation, der kan sidestilles med umenneskelig behandling. I sådanne helt særlige situationer vil tvingende humanitære hensyn, jf. art 3 i Den Europæiske Menneskerets-konvention medføre, at der skal meddeles humanitær opholdstilladelse. Lægeforeningen bemærker dog, at det i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at når der er tale om døende med forventet kort levetid, undersøges det normalt ikke, om kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet er opfyldt.

Listen over nødvendige lægelige oplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse fremgår af praksisnotatet fra 2010 og er inkorporeret i ”Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse”, som er indgået mellem Lægeforeningens Attestudvalg og Integrationsministeriet.

Lægeforeningens medlemmer kan ikke inden for disse rammer udtale sig konkret om, hvorvidt ansøgeren vil kunne blive behandlet med den medicin, som efter det oplyste er tilgængelig i hjemlandet. Lægeforeningen indgår gerne i en dialog herom.

Lægeforeningen er klar over, at ansøgningerne om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse er meget komplekse. Lægeforeningen ser derfor gerne, at Justitsministeriet/Udlændingestyrelsen ansætter lægelige konsulenter på området, der kan bistå med at forstå sagerne lægefagligt og dermed sikre en tilstrækkelig faglighed i vurderingerne.

Lægeforeningen støtter den foreslåede praksisændring, som betyder, at det fremover også vil være muligt at give humanitær opholdstilladelse til særligt sårbare børnefamilier, hvor forældrenes meget begrænsede forældremæssige ressourcer ikke nødvendigvis er en direkte følge af helbredstilstanden.

Med venlig hilsen 
Mads Koch Hansen