Høring over forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) som fremsat den 22. december 2020

15. januar 2021

Klare forbedringer, men sundhedsfagligheden i Epidemikommissionen bør styrkes, og lægers retssikkerhed halter stadig

1. ​Generelle bemærkninger
Lægeforeningen hæfter sig ved, at det fremsatte forslag til en ny epidemilov indeholder en række forbedringer sammenholdt med det lovudkast, som var i høring i efteråret. Det gælder bl.a. Epidemikommissionens beføjelser og sammensætning, forbedrede retssikkerhedsgarantier i forbindelse med indgreb rettet mod enkeltpersoner og ift. behandling af personoplysninger. Der henvises i den forbindelse til Lægeforeningens høringssvar af 12. november 2020.

Det er dog Lægeforeningens opfattelse, at der er behov for en yderligere styrkelse af sundhedsfagligheden i Epidemikommissionen. Desuden er det fortsat Lægeforeningens opfattelse, at der af hensyn til læger og andre sundhedspersoners retssikkerhed er behov for at justere lovforslaget på en række punkter.

Lægeforeningen hæfter sig samtidig ved det nye forslag om at give mulighed for, at andre autoriserede sundhedspersoner selvstændigt kan udføre lægeforbeholdt virksomhed (i form af bl.a. vaccinationer) og forslaget om at etablere særligt ankenævn for epidemiloven. 

2. Bemærkninger til lovforslagets enkeltelementer

2.1. Sundhedsfagligheden i Epidemikommissionen skal styrkes
Lægeforeningen hilser det velkomment, at KL og Danske Regioner med lovforslaget får fast sæde i Epidemikommissionen. Foreningen finder dog, at der er behov for en yderligere styrkelse af den sundhedsfaglige stemme i Epidemikommissionen.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at Epidemikommissionen kan invitere andre personer til at deltage i møder, herunder bl.a. andre særligt sagkyndige og interesseorganisationer (§ 7, stk. 3). Lægeforeningen finder derimod, at der i sager, hvor Epidemikommissionen af egen drift eller efter anmodning indstiller, at der fastsættes regler i medfør af lovforslagets § 2, stk. 6, 1. pkt., § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2 og §§ 56-58 (§ 10), skal gælde et krav om inddragelse af andre særligt sagkyndige, f.eks. personer udpeget af de lægevidenskabelige selskaber, repræsentanter for universitetsverdenen og interesseorganisationer.

2.2. Læger og andre sundhedspersoner skal ikke kunne pålægges at gennemføre indgreb ved magt
I lighed med det tidligere lovudkast fremgår det også af lovforslaget (§ 21, stk. 1), at Styrelsen for Patientsikkerhed kan anmode en institution, behandlingssted eller lign. (for eksempel en sygehusafdeling eller et plejehjem), hvor en person, som en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har midlertidigt ophold, om at sikre, at indgrebet gennemføres.

Det fremgår desuden (§ 21, stk. 2), at Styrelsen for Patientsikkerhed efter anmodning fra myndigheden eller ejeren af den institution, som styrelsen har anmodet om at gennemføre foranstaltningen, kan træffe afgørelse om at tillade, at der anvendes magt over for den person, som indgrebet er rettet imod, for at gennemføre og opretholde foranstaltningen.

Lægeforeningen finder fortsat, at det bør være muligt for den enkelte læge eller anden sundhedsperson at afvise at deltage i gennemførelsen af indgreb rettet mod enkeltpersoner, som gennemføres ved magt. Også i denne forbindelse lægger Lægeforeningen vægt på, at indgrebet ikke vil bero på en selvstændig faglig vurdering fra den enkelte læge eller anden sundhedsperson – men en forvaltningsretlig afgørelse truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed.  

2.3. Lægernes retssikkerhed er stadig ikke god nok
Lægeforeningen finder det positivt, at der med den foreslåede lov (kapitel 12) etableres et uafhængigt ankenævn for epidemiloven, der skal behandle klager over afgørelser truffet efter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Der er ifølge lovforslagets bemærkninger tale om afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed, regioner, kommuner eller andre myndigheder.

Etableringen af ankenævnet medfører dog ikke den ønskede og nødvendige afklaring af læger og andre sundhedspersoners retssikkerhed i klagesager. Det fremgår således ikke af lovforslaget eller de tilhørende bemærkninger, om den nye klageadgang erstatter eller supplerer adgangen for patienter eller deres pårørende til at klage til Styrelsen for Patientsikkerhed eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over bl.a. undersøgelse, behandling, manglende indhentelse af samtykke til behandling m.v. efter reglerne i klage- og erstatningsloven.

Det er efter Lægeforeningens opfattelse helt afgørende af hensyn til de behandlende sundhedspersoners retssikkerhed, at lovforslaget entydigt tager stilling hertil. I den forbindelse finder Lægeforeningen fortsat, som anført i foreningens høringssvar af 12. november 2020, at det er helt essentielt, at undersøgelse eller behandling, der iværksættes efter et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, ikke efterfølgende kan medføre kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Styrelsen for Patientklager.

Lægeforeningen lægger i den forbindelse vægt på, at en sådan behandling eller undersøgelse ikke beror på en selvstændig faglig vurdering foretaget af en læge eller anden sundhedsperson – men en forvaltningsretlig afgørelse truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed.  

Lægeforeningen finder det samtidig helt afgørende, at der ikke skal kunne rejses en tilsynssag, endsige iværksættes tilsynssanktioner mod den læge eller anden sundhedsperson, der udfører undersøgelsen eller behandlingen.

Der bør derfor efter Lægeforeningens opfattelse indsættes en eksplicit bestemmelse i loven, som sikrer, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Styrelsen for Patientklager ikke kan træffe afgørelse om, at sundhedsfaglig virksomhed, der iværksættes efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, har været kritisabel, jf. klage- og erstatningsloven. En eventuel klage må i stedet behandles som en klage over styrelsens påbud i det foreslåede ankenævn for epidemiloven.

Der bør ligeledes indsættes en bestemmelse i loven om, at faglig virksomhed, der iværksættes efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til epidemiloven, ikke kan medføre tilsynssanktioner over for læger eller andre sundhedspersoner efter autorisationsloven.

2.4. Stadig behov for forbedringer ift. behandling af personoplysninger
Lægeforeningen bemærker, at der i det fremsatte lovforslag (§ 49, stk. 2) er ændret i forslaget om sundhedspersoners pligt til at videregive journaloplysninger. I det tidligere udkast blev det foreslået, at sundhedspersoner skulle forpligtes til at videregive relevante helbredsoplysninger, hvis sundhedspersonen fik kendskab til, at en patient havde en særlig risikoadfærd, der vurderedes at kunne være relevant for styrelsens beslutning i medfør af kapitel 5 (tidligere kapitel 3). Dette forslag var uacceptabelt bredt og upræcist. Derfor er det positivt, at det nu foreslås, at oplysninger kun må videregives efter konkret anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og at styrelsen ikke må anmode om oplysninger, medmindre de er nødvendige for, at styrelsen kan træffe afgørelse.

Lægeforeningen ønsker dog igen at understrege, at videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke kan udgøre et væsentligt brud på fortroligheden i læge-/patientforholdet og dermed være en trussel imod det tillidsforhold, som er en forudsætning for effektiv patientbehandling. Derfor er det helt afgørende, at der sikres en restriktiv fortolkning af, hvornår oplysninger er nødvendige for styrelsen, og det dermed er lovligt for styrelsen at anmode om oplysningerne uden patientens samtykke.

Lægeforeningen ser positivt på, at det i det fremsendte udkast foreslås, at nogle af de mest vidtgående beføjelser, herunder bemyndigelsesbestemmelserne i § 49 og § 53, underlægges krav om parlamentarisk kontrol som angivet i § 9. Lægeforeningen opfordrer dog til, at de to bredt formulerede bemyndigelsesbestemmelser i § 51 præciseres eller erstattes af bestemmelser med et mere konkret indhold.

Det er fornuftigt, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 53 er blevet afgrænset til kun at gælde oplysninger, som er nødvendige for at behandle for at hindre udbredelse af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Det er ligeledes en forbedring, at regler fastsat i medfør af denne ministerbemyndigelse som udgangspunkt er begrænset til en gyldighedsperiode med højst 4 uger ad gangen, og at udnyttelsen af ministerbemyndigelser i videst muligt omfang forudsætter forudgående høringsproces.

Lægeforeningen så dog gerne, at ministerbemyndigelsen i § 53 blev præciseret yderligere både i forhold til, hvornår ministeren kan fastsætte nye regler, og i hvilket omfang disse regler kan fravige anden lovgivning.

2.5. Svært at se, at der er behov for at give andre end læger ansvar for massevaccinationer
Det fremgår af lovforslaget (§ 55, stk. 3), at sundheds- og ældreministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om fravigelse af § 74 og § 74a i autorisationsloven, når det som følge af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt for at sikre sundhedsvæsenets personalemæssige kapacitet til bestemte opgaver.

Det åbnes således for, at andre autoriserede faggrupper end læger kan få adgang til at foretage virksomhed, der ellers ved lov er forbeholdt læger. Det drejer sig om f.eks. behandling af sygdomme i smittefarligt stadium og gennembrud af hud, herunder vaccination, hvilket udgør et operativt indgreb.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at det efter ministeriets opfattelse vil være nødvendigt ud fra et forsigtighedsprincip at indføre en særskilt hjemmel i epidemiloven om bemyndigelse til selvstændig udøvelse af forbeholdt virksomhed for andre personer end de pågældende autoriserede faggrupper, idet der efter ministeriets opfattelse ud over tilfælde, hvor lægedækningen allerede er udfordret, vil være et behov for at kunne forebygge og forhindre et kollaps af sundhedsvæsenet som følge af en samfundskritisk sygdoms påvirkning af sundhedsvæsenets ressourcer.

Det fremgår også, at bestemmelsen forventes særligt anvendt til fravigelse af lægeforbeholdt virksomhed, men at den ikke vil være afgrænset hertil.

Som et eksempel på regler, der vil kunne udstedes efter den foreslåede § 55, stk. 3, nævnes det i lovforslagets bemærkninger, at der f.eks. vil kunne fastsættes regler om, at sygeplejersker, uanset autorisationslovens § 74, stk. 2, selvstændigt kan foretage vaccination mod en nærmere bestemt sygdom eller selvstændigt kan foretage test, der kræver indførelse af apparatur i de naturlige legemesåbninger, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Lægeforeningen anerkender, at der kan opstå situationer, hvor der kan opstå behov for at forebygge og forhindre et kollaps af sundhedsvæsenet som følge af en samfundskritisk sygdoms påvirkning af sundhedsvæsenets ressourcer.

På trods af de betingelser, som er opstillet for, at § 55, stk. 3, kan udmøntes, herunder at det forudsætter en vurdering og indstilling fra Sundhedsstyrelsen, er det Lægeforeningens opfattelse, at især massetestning og massevaccinationer uden problemer vil kunne ske efter delegation fra en læge, og at der derfor grundlæggende ikke vil være behov for, at andre grupper af autoriserede sundhedspersoner vil kunne udføre sådan virksomhed selvstændigt (på eget ansvar).

Hensynet til ikke at kompromittere patientsikkerheden i en situation, hvor man som sundhedsperson står på ny grund med en ny, ukendt sygdom vil efter Lægeforeningens opfattelse tale for, at man fastholder, at f.eks. vaccination skal ske efter delegation fra en læge. Det er ikke i sådanne situationer, at man skal gå på kompromis med, hvem der varetager givne arbejdsopgaver. 

2.6. Etablering af nyt ankenævn må ikke forsinke Ankenævnet for Tilsynsafgørelser
Det fremgår af lovforslaget (§ 61, stk. 5), at Styrelsen for Patientklager skal stille sekretariatsbistand til rådighed for Ankenævnet for Epidemiloven.

Lægeforeningen skal opfordre til, at det sikres, at etablering af endnu et nyt ankenævn i regi af Styrelsen for Patientklager ikke sker på bekostning af etablering af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, som efter planen skal starte sit arbejde pr. 1. juli 2021.

Etableringen af Ankenævnet for Tilsynssager er allerede blevet forsinket af flere omgange, og Lægeforeningen lægger afgørende vægt på, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser etableres uden yderligere forsinkelser.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen