Høring over forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(præcisering af delegationsbestemmelser, private ambulanceberedskaber, befordringsordninger, diæter m.v. til medlemmer af patientinddragelsesudvalg, personkreds i sundhedshuse mv., offentliggørelse af påbud om sundhedsmæssige krav)

8. oktober 2015

Høringssvar

Lovgivning med tilbagevirkende kraft kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Lægeforeningen bemærker, at der med forslag til ændringerne i sundhedsloven ønskes indsat en ny bestemmelse i sundhedsloven § 215 b, stk. 3 om offentliggørelse af påbud af sundhedsmæssige krav, som et sygehus, en klinik, en praksis eller lignende kan få i henhold til sundhedslovens § 215b.

Det fremgår af lovudkastet, at ændringerne skal træde i kraft den 1. juli 2016 (dog står der 1. juli 2015 i de konkrete bemærkninger), og at offentliggørelse af påbud finder anvendelse for afgørelser der er truffet før den 1. juli 2016, og som fortsat er gældende, når Sundhedsstyrelsens administrative forskrifter træder i kraft. Det fremgår videre, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte strafbestemmelser i form af bøde for overtrædelse af bestemmelsen. 

Lægeforeningen finder det yderst kritisabelt, at det foreslås, at offentliggørelsen af påbud skal ske for afgørelser truffet før lovens ikrafttræden dvs. med tilbagevirkende kraft. Lægeforeningen lægger særligt vægt på, at der er tale om bebyrdende bestemmelser, idet Sundhedsstyrelsen får mulighed for at fastsætte bøder for manglende offentliggørelse. Det er Lægeforeningens opfattelse, at fremgangsmåden kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7 om forbud mod straffebestemmelser med tilbagevirkende kraft.

Det følger af almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger, at der generelt er væsentlige principielle betænkeligheder ved at gennemføre bebyrdende love med tilbagevirkende kraft. Sådanne fremgangsmåder bør ikke benyttes i lovgivningen særligt ikke i situationer, hvor der ikke er afgørende hensyn, der gør det påkrævet. Samtidig vil udstrækningen af det tidsrum, hvor bestemmelserne har tilbagevirkende kraft blive lang, hvilket heller ikke er i overensstemmelse med almindelig anerkendt praksis i lovgivningsarbejdet. 

I lovforslaget lægges op til, at offentliggørelsen af påbuddet skal ske på sygehusets, klinikkens, den enkelte praksis´ hjemmeside (hvis en sådan findes) og gøres umiddelbart tilgængeligt på behandlingsstedet.

Lægeforeningen forventer, at Sundhedsstyrelsen i sine administrative forskrifter nærmere præciserer, hvad der forstås ved ”umiddelbart tilgængeligt”.

Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing