Høring over ændringer i bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet

Høringssvar

22. januar 2015

Ny offentliggørelsesordning ødelægger samarbejdet og dialogen mellem tilsynsmyndigheder og sundhedspersoner, og forslaget mangler hjemmel i lovgivningen.
 

Lægeforeningen finder det dybt betænkeligt, at sundhedspersoners beslutning om fraskrivelse af autorisation og frivillig virksomhedsindskrænkning skal offentliggøres på helt samme måde som afgørelser om sundhedspersoner, som reelt er til fare for patientsikkerheden.

Efter Lægeforeningens opfattelse er der stor forskel på, om en sundhedsperson får frataget sin autorisation, fordi vedkommende er til fare for patient-sikkerheden eller af personlige årsager fraskriver sig sin autorisation eller frivilligt indskrænker sin virksomhed. Årsagerne til sundhedspersonens beslutning om ændringer i sin autorisation eller virksomhed kan være af personlig karakter som f.eks. sygdom.

Lægeforeningen mener ikke, at det har nogen konsekvenser for patientsikkerheden, at en sundhedsperson træffer beslutning om fraskrivelse af autorisation eller frivillig virksomhedsindskrænkning, og sundhedspersonen skal derfor ikke offentligt sammenlignes med sundhedspersoner, der er til fare for patientsikkerheden.

Tilsynet med sundhedspersoner har i årevis bygget på samarbejde og dialog mellem tilsynsmyndigheden og den enkelte sundhedsperson. Lægeforeningen mener, at det vil være aldeles ødelæggende for den enkelte sundheds-persons incitament til samarbejde og dialog med tilsynsmyndigheden og for de indsatser, der aftales med henblik på at kunne vende tilbage til vedkommendes sædvanlige arbejde, hvis oplysninger om disse frivillige tiltag offentliggøres. 

Det er kritisabelt, at det ikke fremgår af det fremsendte forslag til ny bekendtgørelse, hvor Sundhedsstyrelsen agter at offentliggøre oplysningerne. Der findes i dag såvel Tilsynslisten som Autorisationsregistret, som forfølger forskellige formål med offentliggørelsen. Lægeforeningen opfordrer Sundhedsstyrelsen til at oplyse, hvor oplysninger om fraskrivelse af autorisation og frivillig virksomhedsindskrænkning skal offentliggøres.

Lægeforeningen er bekymret for, om almindelige borgere reelt har mulighed for at gennemskue baggrunden for, hvorfor den enkelte sundhedsperson er nævnt i registret. Derved bliver sundhedspersoner, der f.eks. på grund af et længerevarende sygdomsforløb, som i sygdomsperioden frivilligt har indskrænket sin virksomhed, udsat for en uberettiget mistænkeliggørelse i forhold til sit faglige virke. Derudover bør det ikke være den enkelte patient, der på denne måde ”fører tilsyn” med sundhedspersoner – den opgaver varetager Sundhedsstyrelsen.

Manglende hjemmel
Det er Lægeforeningens opfattelse, at Ministeren for Sundhed og Forebyggelse ikke har den nødvendige hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af autoriserede sundhedspersoners fraskrivelser af autorisationen og frivillige virksomhedsindskrænkninger.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at en offentliggørelse af frivillige ændringer i autorisationsstatus kræver en særlig lovhjemmel.

Lægeforeningen er forundret over, at der i hjemlen til bekendtgørelsens ud-stedelse henvises til § 17 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011. Bestemmelsen omhandler alene Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelser og giver ikke den fornødne bemyndigelse til ministeren til at udstede regler i bekendtgørelsesform for offentliggørelse af beslutning om autorisationsfraskrivelse eller frivillig virksomhedsindskrænkning.

Det følger af autorisationsloven § 13, stk. 1, 2. pkt., at ”Sundhedsstyrelsen offentliggør endvidere beslutning om fraskrivelse af autorisation og frivillig virksomhedsindskrænkning i medfør af § 5”. Denne bestemmelse giver heller ikke ministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler på området.

Offentliggørelse af fraskrivelser af autorisationen har været hjemlet igennem årtier i de tidligere autorisationslove, herunder lægeloven, og havde et ganske andet sigte end de regler om offentliggørelse, der er omhandlet i lov om klage- og erstatningsloven inden for sundhedsvæsenet.

Offentliggørelse af de frivillige meddelelser vedrørende autorisationen har gennem tiden fundet sted i Statstidende og i fortegnelsen over autoriserede sundhedspersoner (autorisationsregisteret). Formålet med disse offentliggørelser har ikke været et resultat af tilsyn eller kontrol, men alene at oplyse om den enkelte autoriserede sundhedspersons autorisationsstatus, og ikke at oplyse om de forhold, der for den enkelte har medført den frivillige meddelelse om ændring i autorisationsforholdene.

Indhold og baggrund for offentliggørelse
Af udkast til bekendtgørelse fremgår det, at en offentliggørelse af en frivillig beslutning om ændring i autorisationsforholdene vil ske med indholdet af og baggrunden for den omhandlede tilsynsforanstaltning, jf. § 12.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at en offentliggørelse af indholdet og baggrunden for en frivillig meddelelse om ændring i autorisationsstatus ikke kan ske inden for rammerne af persondataloven. Det skyldes, at der ofte vil være tale personfølsomme oplysninger, f.eks. oplysninger om medicinfor-brug, sygdom eller andre helbredsoplysninger. Disse oplysninger er omfattet af persondatalovens § 7, og kan derfor ikke videregives.

Der er således også vedrørende indhold og baggrund for offentliggørelse behov for en særlig lovhjemmel.

Tidspunkt for offentliggørelse
Af hensyn til den enkelte autoriserede sundhedsperson, er det Lægeforeningens opfattelse, at det klart skal fremgå af bekendtgørelsens regler, at en offentliggørelse skal ske på et fastsat seneste tidspunkt efter, at der er truffet afgørelse. Det kan f.eks. være en frist på 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Det skal gøre det muligt for den enkelte sundhedsperson præcist at konstatere, hvornår offentliggørelsen ophører. Udkast til bekendtgørelsens tekst om ”umiddelbart efter” er efter Lægeforeningens opfattelse for usikkert.

Det bør også af bekendtgørelsens tydeligt fremgå, hvornår den tidsperiode, der er fastsat for en offentliggørelse løber fra.

Lægeforeningens generelle bemærkning om manglende hjemmelsgrundlag gælder også for så vidt angår bestemmelsen om den tidsmæssige udstrækning af offentliggørelsesperioden på max. 5 år.

Med venlig hilsen

Jette Dam-Hansen
Næstformand