Høring om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge

Høring over udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven, danskuddannelsesloven, lov om almene boliger m.v. og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram)

Høringssvar, 19. april 2016

Bortfald af pligt til at tilbyde flygtninge en helbredsmæssig vurdering er en forringelse

Lægeforeningen mener, at der er tale om en forringelse, hvis kommunernes pligt til at tilbyde alle nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering senest tre måneder efter ankomsten til kommunen bortfalder.

Lægeforeningen mener, at det vigtigt, at eventuelle helbredsproblemer hos nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge afdækkes så tidligt som muligt. Dette gælder både for den enkelte flygtning, men også for børn, der vokser op i familier med voksne, som lider af en form for traumatisering.

Med det nye forslag lægges op til, at det ikke længere er alle nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Fremover vil det være kommunen, der konkret skal vurdere, om der er behov for en helbredsmæssig vurdering. Den helbredsmæssige vurdering skal tilbydes inden for 6 måneder.

Lægeforeningen mener, at det bør være personer med en vis sundhedsfaglig indsigt, der skal foretage vurderingen af behovet for en helbredsmæssige vurdering, og at det bør ske efter ensartede kriterier. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvem der skal foretage denne vurdering, eller hvilke kompetencer vedkommende skal have, for at kunne vurdere det konkrete behov hos den enkelte flygtning. Det fremgår heller ikke, hvilke kriterier, der lægges vægt på, når det vurderes, om en flygtning skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at det nye forslag er et tilbageskridt i forhold til den nuværende ordning, som sikrer, at alle flygtninge får et tilbud om en helbredsmæssig vurdering. Ét af formålene med den helbredsmæssige vurdering var oprindeligt at skabe et grundlag for en tidlig iværksættelse af en nødvendig helbredsmæssig udredning og behandling.

Selvom flygtningene er omfattet af den offentlige sygesikring, og derved får tildelt en praktiserende læge samt har adgang til sundhedsydelser og gratis lægehjælp i lighed med andre borgere, kan alvorlige sygdomstilstande, fysiske som psykiske, blive afdækket ved en helbredsmæssig vurdering. Derfor er det, efter Lægeforeningens opfattelse, nødvendigt at have særlig fokus på en tidlig indsats.

Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne til brug for den konkrete vurdering af, hvilke flygtninge der har behov for en helbredsmæssig vurdering, skal inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger, f.eks. oplysninger fra asylfasen eller andre oplysninger. Lægeforeningen skal gøre opmærksom på, at der kun kan overdrages helbredsoplysninger fra asylcentersystemet til kommunen efter samtykke fra den enkelte flygtning.

Lægeforeningen foreslår, at i de tilfælde hvor der ikke foreligger helbredsoplysninger, bør flygtningen altid få tilbudt en helbredsmæssig vurdering. Dette skal sikre, at der ikke overses fysiske eller psykiske sygdomme hos flygtningene, som kræver en behandlings- eller forebyggelsesmæssig indsats.

Lægeforeningen kan være bekymret for, om tiltagene i det nye forslag vil skabe ulighed i sundheden i forhold til denne særlige sårbare gruppe.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing