Hæmsko og entusiasme i lægearbejdet

Hvad hæmmer og hvad skaber entusiasme i lægearbejdet? Det har 69 overlæger ved FAS’ Årsmøde 2019 svaret på. På både plus- og minussiden er de gennemgående faktorer tid, faglighed og ledelse. Eller mangel på samme.

Da Overlægeforeningen og FAS holdt årsmøde i oktober, svarede de 69 fremmødte overlæger på spørgsmålene: ”Hvad hæmmer og hvad skaber entusiasme i lægearbejdet?”. Svarene blev givet som fritekst og spænder bredt. Fra ’politisk indblanding’ til ’at gøre en forskel’.

Alligevel giver de en pejling på, hvad der påvirker lægearbejdet, fortæller Overlægeforeningens formand Lisbeth Lintz:

”Tid er helt afgørende. Det gælder først og fremmest tid til patienterne, men også til kollegerne, til fagligheden og til efter- og videreuddannelse. Derfor er de største hæmsko også tidsrøvere. Fra dårlige it-systemer til meningsløs dokumentation eller dårlig ledelse og organisering”.

Lisbeth Lintz hæfter sig ved, at ledelse og organisering også fremhæves som faktorer, der kan skabe entusiasme:

”33 svar nævner ledelse og organisering, som faktorer der hæmmer lægearbejdet, mens 46 fremhæver det som faktorer, der skaber entusiasme. Det viser, at ledelse gør en stor forskel – både positivt og negativt. Nogle svar peger på overordnede strukturer, men mange handler om anerkendelse, samarbejde og medindflydelse. Altså ting, hvor den lokale ledelse virkelig kan gøre en forskel”.

Endelig fremhæver overlægeformanden, at kolleger, samarbejde og faglighed er afgørende for entusiasmen:

”Læger kan godt have ry for at være lidt ensomme ulve, men i svarene her fremhæver mange, at gode kolleger, samarbejde og uddannelsen af yngre læger skaber entusiasme. Samtidig kommer patienterne – ikke overraskende – ind på en klar førsteplads. Så relationer og det at være noget for andre, er også vigtigt for overlægerne. Og det er vigtigt for dem, at de har tid til det”.

Vigtige input fra medlemmerne
Tilbagemeldinger vil nu indgå i Overlægeforeningens videre arbejde, forklarer Lisbeth Lintz:

”Svarene giver os en temperaturmåling på, hvordan lægearbejdet opleves. De bekræfter, de tilbagemeldinger Overlægeforeningen i øvrigt får fra medlemmer, overlægerådene og fra vores store medlemsundersøgelser. Det tager vi alt sammen med, når vi forhandler overenskomst, og når vi arbejder for at påvirke beslutninger om sundhedspolitikken. Derfor vil jeg til sidst også gerne sige tak til alle, der deltog i årsmødet og som har besvaret spørgsmålene”.


Om temperaturmålingen

Deltagere på Årsmødet 2019 blev bedt om først gruppevis at diskutere spørgsmålene ”Hvad hæmmer lægearbejdet” og ”Hvad skaber entusiasme i lægearbejdet”. Efterfølgende blev hver deltager bedt om individuelt og anonymt at sende tre svar til hvert spørgsmål. Svarene er givet som fritekst. Efterfølgende har sekretariatet kategoriseret dem i overordnede kategorier. I alt har 116 deltagere svaret. Heraf 69 overlæger.

Her nogle af de mest hyppige/ typiske svar på spørgsmålet: ”Det, som hæmmer/ udfordrer lægearbejdet, er….”

45 svar peger på (mangel på) ’tid og ressourcer’, som både går ude over relationen til patienterne, kollegerne og kerneopgaven, heriblandt:

  •  ”Tid til at gøre ting helt ordentligt og til at lytte på patienterne”

  • ”Travlhed, så kvaliteten af mit arbejde påvirkes, og jeg ikke har tid til supervision og social nærhed med mine kolleger”

  • ”Stram økonomi og rigid prioritering af ressourcer”

  • ”Mangel på kvalificeret personale”

  • ”Flere opgaver på samme tid og ressourcer= stort arbejdspres. Ikke plads til kerneopgaven”.

65 svar peger på andre opgaver end kerneopgaven
Administration, it og dokumentation/ kontrol er tidsrøvere, der fjerner fokus fra kerneopgaven. Det skaber frustration og hæmmer lægearbejdet:

  •  ”Administrative procedure, der hverken virker fremmende for patienten eller effektiviteten”

  •  ”IT-systemer, der ikke understøtter klinisk arbejde”

  •  ”Mængden af ikke-lægeligt arbejde er stigende og frustrerende”

  •  ”(Umulige) it- systemer. Unødig dokumentation og registreringsvanvid. Ikke lægelige opgaver”

33 svar peger på dårlige ledelse og organisering
Ledelse og organisering opfattes af flere som hæmsko. Især fremhæves manglende anerkendelse, dårlig planlægning og dårlig organisering som problemer:

  •  ”Manglende anerkendelse”

  •  ”Afstand til beslutningstagere, der bestemmer udformning af det daglige virke

  •  ”Dårlig planlægning. Dårlig organisering. For mange opgaver til for få læger”

  •  ”Nye initiativer ovenfra hvert år”

  •  ”Tværsektorielle og tværfaglige dysfunktionaliteter samt lægemangel”

  •  ”Meget rigide rammer, både lokalemæssigt og organisatorisk. Det enøjede fokus på produktion fremfor kvalitet. Det at der ikke er tid til udvikling, fordi det på ledelsesplan nedprioriteres”

"Det som skaber entusiasme i lægearbejdet er..."

49 svar peger på patienter og ikke mindst at have tid og fokus på kerneopgaven:

  •  ”At være ’rigtig’ læge med tid til og fokus på kerneopgaverne”

  •  ”Den tilfredse patient, som har oplevelsen af at have truffet de bedste beslutninger vedr. eget helbred på et velinformeret grundlag”

  •  ”Når man har tid til at lukke såret pænt, tid til at afslutte en samtale ordentligt og tid til også at lytte og ramme, samt til at vejlede en yngre kollega”

  • "De dage, hvor der er tid til at gøre arbejdet ordentligt: Supervise en uddannelseslæge, spise frokost med en eller flere kolleger, grine sammen med kollegerne”

  •  ”Praktisk, patientnært arbejde uden ligegyldig bureaukratisk dokumentationshelvede i SP”

46 svar peger på ledelse og organisering, heriblandt anerkendelse, indflydelse og samarbejde:

  •  ”Respekt og anerkendelse fra andre kolleger og fra ledelsen”

  •  ”Gode relationer og god ledelse”

  •  ”Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og prioritering i det daglige”

  •  ”Når samarbejdet tværfagligt lykkes”

  •  ”Gode kolleger og fællesskab på tværs af afdelinger og specialer”

24 svar peger på kolleger og samarbejde, heriblandt:

  •  ”Glade kolleger, ”Dejlige kolleger”

  •  ”At se yngre kolleger udvikles fagligt, professionelt og menneskeligt”

  •  ”Glade yngre læger, der synes de får en god uddannelse”

23 svar peger på faglig udvikling og fordybelse, heriblandt:

  • ”Høj faglighed, udviklingsmuligheder, forskning”

  • ”Mulighed for fordybelse i den faglige nød og sammen at løse opgaven”

  • ”Faglige diskussioner med højt til loftet, der tager udgangspunkt i aktuelle cases” 

  • ”Faglig sparring og relevant efteruddannelse"