Håndbog for AMR

En arbejdsmiljørepræsentant (AMR) er valgt blandt de ansatte til at sørge for, at de ansatte kan arbejde uden at blive syge eller komme til skade. Dette gør AMR’en gennem forebyggende og opfølgende arbejde omkring både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø - deriblandt håndtering af stress, vold og trusler, arbejdsskader m.m. 

I store træk handler det om, at alle skal kunne trives, når de går på arbejde.

Denne håndbog er en introduktion til arbejdet som AMR. Håndbogen er inddelt i fem hovedafsnit: Din rolle som AMR, Indsatsområder, Arbejdsmiljøloven, Arbejdstilsynets vejledninger og Links.


1. Din rolle som AMR
1.1 Derfor skal du blive AMR
1.2 Dine opgaver som AMR
1.3 Dine rettigheder som AMR
1.4 Kursus: Du skal på lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
1.5 Brug Yngre Lægers tilbud
1.6 Dine samarbejdspartnere
1.7 Medarbejderudvalg (MED-udvalg)
1.8 Arbejdspladsvurdering (APV)

2. Indsatsområder
2.1 Arbejdsskade
2.2.Sådan anmelder du en arbejdsskade
2.3 Vold og trusler
2.4 Defusing/debriefing
2.5 Graviditet og amning
2.6 Fysisk arbejdsmiljø
2.7 Psykisk arbejdsmiljø

3. Arbejdsmiljøloven – hvad siger loven egentlig
3.1. Vigtige pointer i arbejdsmiljøloven

4. Arbejdstilsynets vejledninger

5. Links

En AMR er repræsentant for alle medarbejdere på afdelingen og skal derfor vælges af alle ansatte på afdelingen - ikke kun af lægerne. Mange afdelinger har en særlig AMR for lægerne. Her er det selvfølgelig kun læger, der afgiver stemmer.

Du bliver valgt for en toårig periode, men kan sidde i kortere tid. Du skal udfylde en blanket på yl.dk, så vi ved, at du er AMR, og du kan få relevant information fra os. 

Som AMR er du beskyttet på samme måde som en tillidsrepræsentant (TR). Det betyder, at du ikke kan blive sagt op på baggrund af dit virke som AMR, jf. arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2.

Tillæg for AMR-rollen er ligesom tillæg for TR-rollen aftalt på regionalt plan. Spørg evt. din TR eller FTR (fællestillidsrepræsentant) om aftalen.

1.1. Derfor skal du blive AMR

  • For at varetage yngre lægers arbejdsmiljø og trivsel. Yngre lægers arbejdsforhold er unikke og ofte delt over flere afdelinger, og det kræver indsigt at kunne varetage hensynet til disse.
  • For at sikre at yngre læger er repræsenteret i arbejdsmiljøorganisationen.
  • For at sikre en prioritering af trivsel og arbejdsmiljø samt et godt samarbejde med ledelsen og andre faggrupper om dette.
  • For at sikre at yngre læger har en stemme, hvis fx Arbejdstilsynet kommer på besøg.
  • AMR-funktionen er relevant i forhold til leder- og kommunikatorrollen.

1.2 Dine opgaver som AMR
En AMR arbejder ikke alene, men er en del af den lokale arbejdsmiljøorganisation (AMO), som består af ledelsen, AMR, medarbejderrepræsentanter og ofte også TR. I AMO diskuterer og arbejder man sammen om arbejdsmiljøet. I AMO skal der være mindst lige så mange repræsentanter for medarbejderne som repræsentanter fra ledelsen.

Derudover skal du

  • varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici i forbindelse med arbejdet.
  • deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
  • deltage i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen (APV).
  • kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
  • kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov. 
  • deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
  • føre logbog over tiltag for arbejdsmiljøet. Det er en stor hjælp for din efterfølger at kunne få en logbog i arv. 

Du kan få inspiraton til nye indsatsområder på arbejdsmiljøområdet ved dialog med kolleger, ledelsen eller på jeres yngre lægemøder.

1.3 Dine rettigheder som AMR
Arbejdsgiveren skal sørge for, at AMR

  • har rimelig tid til rådighed til at varetage arbejdet.
  • har lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden og uddannelse.
  • har lejlighed til at deltage i planlægningen, jvf. AMR-pligter.
  • har mulighed for at deltage i relevante møder og kurser.
  • bliver inddraget i forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed.

1.4 Kursus: Du skal på lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
Som nyvalgt AMR skal du gennemføre den obligatoriske tre dages arbejdsmiljøuddannelse inden for de tre første måneder, efter du er blevet valgt. Din arbejdsplads anviser den obligatoriske uddannelse.

Derudover har du ret til to supplerende kursusdage inden for det første år og derefter halvanden dag de følgende år. Efter aftale med din arbejdsgiver kan du samle den halvanden dag til tre dage hvert andet år. 

Din arbejdsgiver skal sørge for, at der laves en kompetenceudviklingsplan i forhold til den supplerende uddannelse. Du kan fx tage på Yngre Lægers kursus Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og stress.

Mange andre tilbyder kurser om arbejdsmiljø. Undersøg med din ledelse hvilke andre muligheder der findes i din region.

1.5 Brug Yngre Lægers tilbud
Yngre Læger har en række tilbud, du kan have glæde af som AMR. Det er kurser inden for emnerne

  • trivsel, kollegialitet, robusthed og stress.
  • karriereveje og karrierevalget.
  • mentorordning.
  • kollegialt netværk.
  • TR-kursus om psykisk arbejdsmiljø.
  • stress-grupper.
  • midlertidig invalidepension (gennem Lægernes Pensionskasse).
  • sundhedsjura.
  • ambassadørordning.

Se mere på Yngre Lægers kursusside: ylkurser.dk.

1.6 Dine samarbejdspartnere
På din arbejdsplads er der en række personer, som det er naturligt, du samarbejder med i rollen som AMR.  Ligesom der er centrale organer, du kan bruge. 

Dine samarbejdspartnere er

  • TR - fx i forbindelse med overenskomstens § 22, stk 5.
  • FTR.
  • Yngre Lægerådet på sygehuset og regionalt. 
  • Yngre Læger centralt. 
  • Arbejdsmiljøudvalget i Yngre Læger.
  • andre AMR'ere.
  • afdelingens ledelse.
  • arbejdsmiljølederen.
  • Arbejdstilsynet giver anonym sparring. Arbejdstilsynet kan komme på uanmeldt besøg og må ikke afsløre, om de kommer på baggrund af en underretning. Arbejdstilsynet kan kontaktes på 70 12 12 88.

1.7 Medarbejderudvalg (MED-udvalg)
Som AMR vil du ofte sidde i et lokalt MED-udvalg (LMU). Der holdes oftest månedlige møder, hvor ledelsen fremlægger og diskuterer lokale tiltag, der vil påvirke medarbejdernes arbejde. Her kan du som medarbejder få indflydelse på ledelsesbeslutninger.

Ligesom der er lokale LMU, er der også hospitals MED-udvalg (HMU) og regions MED-udvalg (RMU). 

Strukturen er udarbejdet og nedskrevet i en MED-aftale, som er et sæt retningslinjer for MED-udvalgene og arbejdsmiljøstrukturen. Det er en god idé at være fortrolig med MED-strukturen i din region. Den kan du læse om i din regions MED-håndbog.

Find oplysninger om MED-udvalg på dit lokale intranet.  Din arbejdsplads er forpligtet til at have et netværk for arbejdsmiljørepræsentanter. Nogle steder er netværket en integreret del af LMU, og andre steder har de et netværk for sig og en enkelt repræsentant til LMU. Spørg din leder eller arbejdsmiljøansvarlig, hvordan du kommer i kontakt med AMR/LMU-netværket.

1.8 Arbejdspladsvurdering (APV)
Arbejdsmiljølovgivningen forpligter arbejdspladser til at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert tredje år for at belyse arbejdsmiljøet. APV’en skal dække alle faggrupper på arbejdspladsen og bruges til at sætte forbedringer af arbejdsmiljøet i system. Arbejdsmiljøet skal genvurderes, hver gang der sker ændringer i arbejdet, der påvirker arbejdsmiljøet. Som AMR skal du inddrages i udarbejdelsen af APV.

Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger (FAS) har i samarbejde udviklet en sygehusrettet APV og en vejledning for udarbejdelse af APV. Arbejdstilsynet har også en vejledning.

Til toppen

2.1 Arbejdsskade
En arbejdsskade kan være 

  • en arbejdsulykke, som er en pludselig hændelse.
  • en erhvervssygdom, som er en arbejdsbetinget lidelse efter en længerevarende påvirkning.

Den hyppigste arbejdsulykke på hospitaler er stikskader. Tal med din arbejdsmiljøleder om, hvordan proceduren for at anmelde en stikskade er hos jer.

Det er arbejdsgivers pligt at indberette arbejdsulykker – også når der kun er mistanke.

  • Arbejdsskader skal indberettes inden for 9 dage.
  • Den udsatte skal hurtigst muligt kontakte sin læge for at dokumentere skadens omfang.

Det er vigtigt, at du som AMR er opsøgende og bliver informeret om arbejdsskader, så du sammen med ledelsen kan gå i dialog om, hvordan disse forebygges.

Arbejdsgiveren kan vælge at uddelegere pligten til at indberette arbedsskader til AMR.

2.2 Sådan anmelder du en arbejdsskade
Du kan som AMR anmelde arbejdsskader og -ulykker. Det er vigtigt, at du er orienteret om, hvordan proceduren er på dit arbejdssted, da den varierer. Dog kommer alle indberetninger til EASY. Hvis du skal bruge NemID-medarbejdersignatur, så bed arbejdspladsens NemID-administrator bestille en medarbejdersignatur hos Nets til dig. Det er også NemID-administratoren, der kan give rettigheder til medarbejdersignaturen via brugeradministrationen på virk.dk.

Du skal gøre den berørte opmærksom på, at vedkommende skal have en kvittering inden for ca. 14 dage på E-BOKS.  Ellers skal vedkommende kontakte dig som AMR

2.3 Vold og trusler
Det er individuelt, hvor den personlige grænse går i forhold til vold og trusler om vold. Det er derfor vigtigt, at man ikke nedtoner den forurettedes indtryk af episoden.

Vold og trusler betragtes som en arbejdsskade og skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Vold og trusler skal desuden anmeldes til politiet, som beslutter, om der skal rejses tiltale.

Det er vigtigt, at du som AMR bliver informeret om vold og trusler. Nogle arbejdspladser tilbyder krisehjælp i visse tilfælde. Spørg evt. din leder, om det gør sig gældende på din afdeling. Se mere om vold og trusler på yl.dk.

Overvej altid om der er behov for defusing eller debriefing, se mere nedenfor.

2.4 Defusing/debriefing – få hjælp til at forebygge sygdom
Defusing er en aflastningssamtale, som har til formål at skabe en umiddelbar forståelsesramme for en kritisk hændelse eller traumatisk begivenhed. Det sker ved at få talt ud om hændelser på en saglig og konstruktiv måde, så det forebygger, at den involverede ikke isolerer sig.

Debriefing er en systematisk gennemgang i en gruppe af medarbejdere, som sammen har oplevet en dramatisk eller traumatisk situation, eller som på anden vis er blevet stærkt berørt af en uventet hændelse. Den har på samme måde som defusing til formål at skabe en forståelsesramme for hændelsen.

Begge er uundværlige redskaber, som kan forebygge sygdom.

Det er en god ide at have en politik for defusing og debriefing på din arbejdsplads – samt hvem der har ansvaret for det.

Yngre Læger har et kursus: Belastende hændelser.

2.5 Graviditet og amning
Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø. I vejledningen kan du bl.a. læse om

  • ledelsens generelle ansvar for, at gravide og ammende ikke bliver udsat for farlige påvirkninger pga. arbejdsmiljøet - fx vold.
  • fysiske påvirkninger som fx ultralyd, røntgenstråler, langvarigt stående og gående arbejde og kombinerede fysiske belastninger - tilrettelæggelse af arbejdet, og mulighed for hvile.
  • smitsomme påvirkninger som fx røde hunde og toxoplasmose.
  • kemiske påvirkninger som fx anæstesigasser og cytostatika

Hvis man af graviditetsrelaterede årsager ikke føler, at man kan passe en vagtfunktion, kan man muligvis på baggrund af en lægeerklæring få omlagt arbejdet til vagtfrit arbejde. Reglerne er komplicerede, og vi anbefaler, at man kontakter Yngre Læger, hvis man står i denne situation.

2.6 Fysisk arbejdsmiljø
Fysisk arbejdsmiljø handler om, at arbejdspladsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt indrettet, så man kan udføre arbejdet forsvarligt og komfortabelt uden at risikere at blive syg eller skadet.

Blandt læger ser vi ofte problemer med

  • besværet adgang til rent tøj.
  • manglende eller mangelfuldt indrettede vagtværelser.
  • dårlige kontorforhold.
  • mangel på steder, hvor der kan laves koncentrationskrævende arbejde.

De øvrige problemer, der kan arbejdes med, er fx

  • arbejdsstillinger.
  • støj og dennes betydning for arbejdet.
  • indeklima.
  • beskyttelse mod kemiske og strålingsrelaterede skader.

Læs mere om fysisk arbejdsmiljø her.

2.7 Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sit arbejde. Fx om man føler sig tryg og værdsat som medarbejder, om man har en tilpas mængde arbejdsopgaver, og om man kan lide at gå på arbejde. Blandt læger ser vi oftest problemer med

  • ensomhed.
  • travlhed.
  • afbrydelser.
  • manglende supervision/ledelse.

Øvrige problemer, der kan arbejdes med, er fx

  • stress og stresshåndtering – samt håndtering af belastninger i arbejdet.
  • mobning eller “hård tone” på arbejdspladsen.
  • ufrugtbare konflikter samt håndteringen af disse.
  • trusler og vold.

Yngre Læger har sammen med Akademikerne i 2015 udarbejdet en rapport om psykisk arbejdsmiljø blandt læger. Hele rapporten giver gode forslag til indsatsområder. Du finder den her.

Arbejdstilsynet har lavet flere materialer til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Du kan læse dem herunder:

Stor arbejdsmængde og tidspres
Høje følelsesmæssige krav
Mobning og seksuel chikane
Krænkende handlinger
Vold og trusler
Helbredskontrol ved natarbejde
Modstridende eller uklare krav i arbejdet
Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser



Til toppen

Alle arbejdspladser er underlagt arbejdsmiljøloven, som er med til at sikre os alle et arbejdsmiljø, som er sikkert og sundt. 

Arbejdsmiljøloven er udførlig, men det er en god idé at være fortrolig med den. Læs den gerne igennem ved lejlighed: Arbejdsmiljøloven.

3.1 Vigtige pointer i arbejdsmiljøloven
Vi har samlet et par vigtige pointer fra loven her:

§ 6.b

Når der er mere end 35 ansatte, skal der være flere arbejdsmiljørepræsentanter – det kunne fx være en yngre læge.
§ 6.cArbejdet skal udføres inden for arbejdstiden.
§ 6 stk. 3Der skal laves en kompetenceudviklingsplan for supplerende kurser.
§ 7 stk. 4Spørgsmål til brud på eller fortolkning af aftaler om arbejdsmiljø løses i det fagretlige system, i sidste ende evt. ved voldgift.
§ 8Der skal være tid til arbejdet med arbejdsmiljø.
§ 9Regler for uddannelse – 3 dage inden for 3 måneder, 2 dage inden for 1. år og herefter 1½ dag om året. 
§ 10Kurserne er med løn.
§ 11Arbejdstilsynet tager normalt kontakt til en AMO forud for et besøg, men det er ikke et krav.
§ 12Ledelsen kan få ekstern sagkyndig bistand, hvis de ikke kan løse problemstillinger i arbejdsmiljøet.
§ 15En APV skal foretages minimum hvert 3. år, eller hvis der sker ændringer i arbejdet, som påvirker arbejdsmiljøet. Den skal være tilgængelig for de ansatte. Der skal laves en mini-APV specifikt for gravide.
§ 16Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden, og at der bliver ført tilsyn med det.
§ 17Det er arbejdsgiverens ansvar, at de ansatte får forsvarlig introduktion og instruks til at udføre arbejdet sikkert.
§ 18Hvis Arbejdstilsynet har truffet afgørelser, skal AMR og TR informeres.
§ 21Arbejdstilsynet har altid adgang til at undersøge arbejdsmiljøet.
§ 27 &
§ 28
De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt inden for hvert deres arbejdsområde.
§ 38Arbejdets udførelse skal være sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
§ 50Man skal have 11 timers hvile på 24 timer.
§ 51Man skal have et ugentligt fridøgn.
§ 75 stk. 2Man har pligt til at underrette Arbejdstilsynet, når man oplever lovbrud – herunder har læger en særlig underretningspligt.
§ 79 stk. 2Arbejdstilsynet må ikke oplyse, at/om der er kommet en klage over arbejdsmiljøet.
                                                   

Til toppen

Arbejdsrelaterede smitterisici.
Indretning af arbejdssteder.
Faste arbejdssteders indretning.
Arbejdsrum på faste arbejdssteder.
Arbejdspladsens indretning og inventar.
Skærmarbejde.
Mobning og seksuel chikane.
Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø.
Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet.
Brug af ultralyd.
APV- vejledning.
Arbejde med cytostatika.



Til toppen

Yngre Lægers bestyrelse
Yngre Lægers repræsentantskab.
Yngre Lægers sekretariat.
Yngre Lægers Arbejdsmiljøudvalg.
Mentalsundhed.dk.
Branchemiljøfællesskabet.
TR.
De 6 guldkorn - seks faktorer til det gode job

Overenskomstens § 22 stk. 5:
Hvor (den lokale repræsentant for) Yngre Læger angiver, at arbejdets tilrettelæggelse udgør et arbejdsmiljømæssigt problem, skal der på begæring afholdes en lokal forhandling og tages initiativer til afdækning, forebyggelse og afhjælpning af problemet. Hvis en af parterne anmoder om det, inddrages overenskomstens parter.

Til toppen