Godt med psykiatriløft, men husk også resten af sundhedsvæsenet

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Regeringens finanslovsforslag, som finansminister Kristian Jensen fremlagde, er en blandet landhandel på sundhedsområdet. For nu at starte med roserne vil jeg gerne kvittere for, at regeringen prioriterer psykiatrien og blandt andet vil bruge 525 millioner kroner mere årligt på psykiatrien fra 2019-2022.

Selvom en del af pengene kommer fra satspuljemidler, vil det være en saltvandsindsprøjtning, der gør godt nu og her. For det er helt nødvendigt med en styrkelse af psykiatrien, som i høj grad trænger til både et økonomisk løft og langt mere fokus fra politisk hold efter mange års forsømmelser. Jeg kan konstatere, at der er en politisk vilje til et reelt ryk for psykiatrien, og det, forventer jeg også, vil afspejle sig i den kommende psykiatriplan. Midlerne til psykiatrien er selvfølgelig langtfra nok til at løse problemet, men er en god start.

Til gengæld var resten af regeringens udspil på sundhedsområdet knap så imponerende. Faktisk er de midler, som regeringen har sat af i sit finanslovsforslag, knap nok til at dække det kommende års udgiftspres i form af flere ældre, som får behov for mere behandling. Der bliver spillet ud med cirka 1 milliard. Det lyder af meget, men er faktisk - desværre - ganske lidt, når der ses på, hvad der kommer af ny dyr medicin og flere behandlingsmuligheder.

Det harmonerer dårligt med de løfter, som statsminister Lars Løkke Rasmussen kom med på Folkemødet, da han lovede et tiltrængt økonomisk løft af sundhedsvæsenet. Samtidig er den danske økonomi jo god, som finansministeren slog fast. Derfor er det også naturligt med ambitionen om et sundhedsvæsen i verdensklasse, men det kræver, at der i hvert fald investeres, så det følger med både demografi og velstandsudviklingen.

Det kan selvfølgelig være, at man fra regeringens side gemmer midler til reelle sundhedsinvesteringer til offentliggørelsen af den meget omtalte sundhedsreform til oktober. Man må håbe det. For diskussionen om strukturen i sundhedsvæsenet, ikke mindst om regionernes nedlæggelse, er slet ikke det væsentligste at tage fat på. Vi står i dag med et sundhedsvæsen, hvor ressourcerne ikke matcher opgaverne. Afdelinger slås med overbelægning, der mangler speciallæger i blandt andet psykiatrien og almen praksis, og stadig flere patienter kommer til i de kommende år. Det skal der findes en politisk løsning på. Man kan diskutere struktur og regioner til juleaften, men uden de nødvendige midler bliver problemet ikke løst.

Debatindlægget er bragt i Politiken 5. september 2018.