Giv forskere den nødvendige retssikkerhed

2. marts 2015

Forskere skal gøre sig umage, og de må naturligvis ikke fifle med resultaterne. Det er vigtigt for forskningens kvalitet og befolkningens tillid til, at forskning faktisk er vigtig og værd at investere i. Derfor er svindel med forskningsresultater også meget alvorlig, og det er baggrunden for, at Danmark har Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Andre lande har tilsvarende konstruktioner.

Men erfaringen har vist, at der er alvorlige problemer ved systemet med UVVU. Udvalgene har ikke haft de nødvendige muligheder for at kunne skelne mellem fusk og sjusk, og derfor er deres afgørelser blevet sort/hvide. Det passer dårligt med, at der ofte er tale om meget komplekse sager, hvor afgørelsen er altafgørende for en forskers professionelle fremtid. Er en forsker stemplet som videnskabelig uredelig, miskrediterer det ofte hans eller hendes samlede produktion, det er umuligt at tiltrække forskningsmidler, og karrieren er svær at redde. Dertil kommer det menneskelige aspekt ved at få et prædikat som uredelig.

For få dage siden gav Østre Landsret professor Bente Klarlund Pedersen medhold i en opsigtsvækkende retssag mod UVVU. Hun har været gennem et opslidende forløb i retssystemet for at komme så vidt. Det er ikke en realistisk mulighed, at alle, der føler sig urimeligt behandlet af UVVU, skal gennem årelange retssager, og sagen sætter en tyk streg under, at der er brug for at indtænke en reel ankemulighed for forskeren i systemet.

Derfor er det også positivt, at uddannelses- og forskningsministeren netop har nedsat et udvalg, som skal give UVVU’s arbejde et såkaldt serviceeftersyn. En håndfuld eksperter skal kaste et kritisk blik på det nuværende UVVU’s virke, og det skal bl.a. se på, om man skal indføre en mulighed for at klage over afgørelser, og om forskningsinstitutionerne kan spille en mere aktiv rolle i sager om videnskabelig uredelighed.

Ekspertudvalgets formand har allerede meldt ud, at han ønsker et system, som er bredt accepteret blandt forskere, og som ikke bruges som instrument til at bekæmpe de forskerkollegaer, som man ikke synes om. Det er et godt signal.

Lægeforeningen vil opfordre ekspertudvalget til også at være opmærksomt på, at kriterierne for, hvad man betragter som uredelighed, bør stemme overens med den praksis, som gælder internationalt. Det springer i øjnene, at det nye Danish Code of Conduct for Research Integrity f.eks. opererer med tre typer forfattere med forskelligt ansvar for indholdet af artiklen. Eksempelvis har ledende forfattere et skærpet ansvar. Dermed flugter det ikke med de internationale regler – Vancouverreglerne – som ikke skelner mellem forskellige forfatterskaber. For forskere, som jo ofte arbejder på tværs af landegrænser, er det en helt urimelig situation.

Ekspertudvalget skal være færdigt med sit arbejde i år. Lægeforeningen ser frem til det færdige resultat og bidrager naturligvis gerne med input. For forskningens skyld er det vigtigt med klare og tidssvarende regler, som slår ned på snyd, men sikrer forskere samme retssikkerhed, som vi er vant til i resten af samfundet.

 

Leder bragt i Ugeskrift for Læger nr. 5/2015