Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven, og forskellige andre love

(Udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og narkohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på privathospitaler, m.v.)

18. december 2018

Større kapacitet, bedre kvalitet og bedre sammenhæng er nødvendig i psykiatrien

Der er behov for større kapacitet i behandlingspsykiatrien, og det skal sikres at kapacitet, ressourcer og kompetencer er tilstrækkelige i socialpsykiatrien. Dette er forudsætningen for, at de psykiatriske patienter kan få velkoordinerede behandlingsforløb af høj kvalitet. Nyt lovforslag rummer kun få skridt i den rigtige retning.

Udskrivningssamtaler er et godt initiativ, som bør følges op
Lægeforeningen finder det positivt, at der lægges op til, at der skal indgås udskrivningsaftaler for alle indlagte voksne psykiatriske patienter, som modtager støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne i henhold til afsnit V i serviceloven. Generel brug af udskrivningsaftaler kan bidrage til at sikre en bedre sammenhæng og dermed kontinuitet i behandlingen for psykisk syge efter indlæggelse. Dog kan opgaven medføre et yderligere pres på de psykiatriske afdelinger i forhold til kapacitet og bemanding.

Udskrivningsaftaler, som læger i psykiatrien skal udarbejde med lovforslaget, sker med henblik på at blive fulgt op af ”relevante myndigheder, private sundhedspersoner m.fl.” I praksis vil dette forventeligt være kommuner og praktiserende læger. I den forbindelse kan det anføres, at de praktiserende læger ikke i henhold til overenskomst om almen praksis er forpligtet til at følge op på eller være tovholder i forhold til udskrivningsaftaler, idet praktiserende læger alene er forpligtet til at iagttage patientens sundhedsfaglige behandlingsbehov, herunder i forlængelse af udskrivning. For at udskrivningsaftalerne for de psykiatriske patienter derfor fører til den ønskede effekt, er der behov for, opfølgningen adresseres mere konkret, herunder økonomisk, i overenskomst om almen praksis.

Anvendelse af kropsscannere og narkohunde bør begrænses
Lægeforeningen anerkender, at der er en relevant problematik særligt omkring stoffer på de psykiatriske afdelinger, og det er vigtigt med reelle handlemuligheder for at begrænse omfanget. Idet vi bider mærke i, at der ikke må være tale om rutinemæssig anvendelse, så kan vi heller ikke afvise, at der vil være enkeltstående situationer, hvor det vil være relevant for den ansvarlige overlæge at anvende de hjemlede midler. Lægeforeningen vil dog advare kraftigt imod en udvikling henimod rutinemæssig brug og placering af kropsscannere i indgangen til psykiatriske afdelinger.

Patienter med dobbeltdiagnoser skal have sammenhængende tilbud
Lægeforeningen har tidligere peget på, at behandling af psykiatriske patienter med dobbeltdiagnoser med fordel kan samles i regionen, ligesom der generelt er udfordringer på området for misbrugsbehandling, som formentlig bedst løses ved at flytte ansvaret for misbrugsområdet til det regionale niveau, så der er en tættere tilknytning til det specialiserede sundhedsvæsen.

Utilstrækkelig kapacitet i psykiatrien er det helt store problem
Lægeforeningen påpeger at det er centralt, at forslaget om at øge færdigbehandlingstaksterne for psykiatriske færdigbehandlingsdage sker i en tæt sammenhæng med udbygning og kvalitetssikring af tilbuddene til de psykiatriske patienterne i socialpsykiatrien.

For at udnytte kapaciteten optimalt i den samlede psykiatri er det vigtigt, at færdigbehandlede patienter ikke unødigt optager sengepladser efter færdigbehandling. En rundspørge blandt speciallæger i psykiatri og i børne- og ungepsykiatrien i 2018 viser, at 25 pct. af lægerne dagligt eller ugentlig oplever at have en patient, som burde være udskrevet til kommunalt tilbud. Heroverfor står, at 58 pct. af lægerne dagligt eller ugentligt oplever at udskrive patienter for tidligt, samt at 49 pct. oplever at måtte afvise patienter med behov for indlæggelse.

En undersøgelse gennemført af Momentum hos KL i 2018 viser, at andelen af akutte genindlæggelser højst 30 dage efter udskrivning er steget fra 18,6 pct. i 2010 til 22,3 pct. i 2017, samtidig er den gennemsnitlige indlæggelsestid for psykiatriske patienter på syv år fra 2010 til 2017 faldet med 21 pct. Det samlede antal genindlæggelser er i samme periode steget med 31 pct., mens antallet af indlæggelser i psykiatrien er steget med 14 pct., således at der ifølge Sundhedsstyrelsen var 46.595 indlæggelser i psykiatrien i 2017. I alt var 151.293 danskere i 2017 i kontakt med psykiatrien.

Tallene taler et tydeligt sprog; psykiatrien er presset fra mange sider. Der er for Lægeforeningen ingen tvivl om, at den regionale psykiatri skal styrkes, så der er tilstrækkelig sengekapacitet til at indlægge patienter samt at patienterne oplever en stabil bedring, inden de udskrives. Udviklingen viser, at der er behov for større kapacitet i behandlingspsykiatrien, og det samtidig skal sikres, at kapacitet, ressourcer og kompetencer er tilstrækkelige i socialpsykiatrien i kommunerne, så de psykiatriske patienter kan tilbydes sammenhængende og koordinerede behandlingsforløb.

Fornuftige ændringer i Autorisationslov og Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.
Lægeforeningen er positive overfor, at autorisationsloven ændres, så det tydeliggøres, at det er muligt at igangsætte abstinensbehandling, indtil den egentlige lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.

Lægeforeningen kan tilslutte sig forslaget om en udvidelse af behandlingsmulighederne for patienter i retspsykiatrien med ambulant behandlingsdom i det omfang, at privathospitaler kan medvirke til at aflaste det offentlige sundhedstilbud på samme kvalitetsniveau og under hensyntagen til at retspsykiatri er et specialiseret område.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing