Forsikringsselskaber skal ikke have adgang til patienters genoplysninger

8. februar 2016

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Skal forsikringsselskaber have adgang til informationer fra patienters gentest? Nej, selvfølgelig skal de ikke det. Sådan lyder det helt indlysende svar. I hvert fald for patienter og læger, mens forsikringsbranchen knap så overraskende ser anderledes på sagen. Aktuelt forbereder justitsminister Søren Pind et lovforslag, hvor man vil genvurdere det nuværende forbud mod brug af oplysninger fra gentest i forsikringssager. Det er foruroligende – ikke mindst i lyset af, at brancheorganisationen Forsikring og Pension argumenterer intenst for, at oplysninger fra eksisterende gentest skal kunne indgå i vurderingen, når en borger skal tegne en livsforsikring over et vist niveau, som p.t. ikke er nærmere defineret.

Sker det, vil det kunne få vidtgående konsekvenser. Der er i Forsikring & Pensions argumentation grundlæggende en manglende forståelse for, at en gentest i langt de fleste tilfælde er alt for usikkert et grundlag til afgørelse af, om en person på et tidspunkt i livet vil blive ramt af en bestemt sygdom. Selv om man har et bestemt gen, er det langtfra sikkert, at man udvikler sygdom. Derfor giver det ikke mening – uanset forsikringssummens størrelse at indføre genetiske test til forudsigelse af risiko for sygdom i forsikringssager.

For nylig lancerede regeringen og Danske Regioner en storstilet satsning på personlig medicin. Initiativet indebærer, at 100.000 danskere skal have deres gener kortlagt med henblik på at kunne medicinere dem mere præcist. Men spørgsmålet er, om borgerne ønsker at være med, hvis konsekvensen er, at oplysninger om deres gener skal kunne udleveres til et forsikringsselskab, hvis de senere ønsker at tegne en livsforsikring over et vist niveau.

Lægeforeningen har sammen med Danske Patienter og Forbrugerrådet Tænk opfordret ministeren til at opretholde forbuddet mod brug af informationer fra gentest i forsikringssager. Samtidig ønsker de tre foreninger også en ændring af de nuværende regler, som giver forsikringsselskaberne mulighed for at indhente oplysninger om arvelig sygdom i ansøgerens familie.

Ofte er det ikke muligt ud fra forsikringstagerens informationer præcist at vurdere hans eller hendes risiko for at få en bestemt sygdom. Man kan heller ikke være sikker på, at man som patient kender andre familiemedlemmers diagnoser. Hvem ved præcist, hvad ens søster døde af for 30 år siden? Var det arvelig cancer, livsstil eller en tilstødende sygdom? Der er mange usikkerheder, men alligevel får – raske – borgere nej til at tegne en forsikring på baggrund af deres lægmandsoplysninger om sygdomme i den nærmeste familie.

Dertil kommer, at den nuværende praksis pirker til den ret, som vi alle har til ikke at kende enhver oplysning om eget helbred. Den kan være svær at holde fast i, hvis forsikringsselskaber indirekte kan presse en forsikringstager ud i at få foretaget en gentest alene for at overbevise forsikringsselskabet om, at man ikke lider af samme arvelige sygdom, som f.eks. ens far led af. Derved kan man få en viden, som man ikke ønsker – hverken for sig selv eller sine børn og søskende.

Vi vil opfordre justitsministeren til at tage borgernes parti i denne sag og vil insistere på, at helbredsoplysninger om arvelige forhold ikke vedrører forsikringsagenten, men alene er en sag mellem den enkelte og sundhedsvæsenet.

 

Leder bragt i Ugeskrift for Læger nr. 3/2016