Forsikringsforhold ved udetjeneste

Efter overenskomsten kan du som overlæge varetage udetjeneste, dvs. på andre tjenestesteder i regionen end hovedtjenestestedet. Her er det vigtigt at være opmærksom på forsikringsforholdene i forbindelse med kørsel til og fra udetjeneste.

Hvis du kører mellem hovedtjenestested og udetjenestested, er du omfattet af arbejdsgiverens forsikring i tilfælde af ulykke eller tilskadekomst.

Kører du derimod direkte mellem eget hjem og udetjenestestedet, skal du selv sørge for forsikringsdækning som ved transport mellem hjem og arbejde (hovedtjenestested), dvs. gennem en privat ulykkesforsikring.