Gå til indhold

Kurser til FTR

Opkvalificering kan være et ønske eller en nødvendighed, og der er flere muligheder for uddannelse og kurser til dig som FTR.

Yngre Læger har flere relevante kurser for FTR, som det forventes, at du deltager i.

Kurserne kan hjælpe med at klæde dig på til opgaven som FTR og medvirke til at opbygge et netværk til andre FTR, så du kan sparre og udveksle erfaringer.

Uddannelse for tillidsvalgte

Hvis du ikke allerede har gennemført uddannelsen for tillidsvalgte som TR, så skynd dig at tilmelde dig. Som FTR får du førsteprioritet som deltager på kurset.

Her får du viden og kompetence til at løfte opgaven som FTR. Du har ret til fri til at deltage og få det betalt, og timerne regnes med i normtimeopgørelsen med 7,4 normaltimer pr. kursusdag.

Arbejdsgiveren udbetaler den sædvanlige løn, og Yngre Læger betaler refusion til din arbejdsgiver. Yngre Læger betaler derudover ophold og transport.

Alle kurser afholdes løbende og foregår på Hotel Koldingfjord i Kolding.

Overbygning

Når du har gennemført uddannelsen for tillidsvalgte, har du mulighed for at komme på overbygningskurserne ‘Konflikthåndtering og forhandling’ samt ‘Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og stress’.

FTR-dag og FTR-årsmøde

Derudover er en FTR-dag og et FTR-årsmøde, hvor du får den nyeste viden om udviklingen i sundhedssektoren og deltager i videndeling/erfaringsudvikling og debat om temaer, der er særligt aktuelle for Yngre Læger.

Husk at informere skemaplanlæggeren, når du har meldt dig til et kursus.