Gå til indhold

Bliv arbejdsmiljørepræsentant (AMiR) for yngre læger og andre kolleger

Alle læger kan blive valgt som arbejdsmiljørepræsentant (AMiR). Som AMiR kan du være med til at forbedre arbejdsmiljøet for dine yngre læge kolleger og øvrige faggrupper på din arbejdsplads.

Bliv valgt som arbejdsmiljørepræsentant (AMR)

Normalt vælges en arbejdsmiljørepræsentant (AMR) af alle faggrupper på den afdeling eller det afsnit, som AMR’en skal repræsentere.

Ofte har yngre læger dog arbejdsopgaver, der går ud over disse afdelings- eller afsnitsgrænser. Derfor ser vi også, at yngre læger har held med at foreslå ledelsen en AMR-funktion med særligt fokus på yngre lægers arbejdsmiljø. Det kan du forsøge at drøfte på plads med ledelsen.

En AMR vælges for 2 år ad gangen.

Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du læse om arbejdsmiljørepræsentantens opgaver og se, hvordan man bliver valgt: 

Arbejdstilsynets hjemmeside 

Giv Yngre Læger besked via formular

Når du er valgt som AMiR, så udfyld nedenstående formular for at give Yngre Læger besked:

Formular: Anmeld dig som arbejdsmiljørepræsentant for yngre læger

Som AMiR repræsenterer du i udgangspunktet alle dine kolleger på afdelingen/arbejdspladsen uanset uddannelse og opgaver.

Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod at blive afskediget og mod anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter.

Du skal på arbejdsmiljøuddannelse

Inden for de første 3 måneder efter, at du er blevet valgt, skal du gennemføre en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse. Du bliver tilmeldt uddannelsen af HR på din arbejdsplads. Uddannelsen varer 3 dage.

Du har herudover ret til 2 supplerende uddannelsesdage inden for det første år og derefter 1,5 dag om året de følgende år.

Honorering og tidsforbrug

Som arbejdsmiljørepræsentant er du berettiget til et tillæg. Kontakt din tillidsrepræsentant og hør nærmere.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at du som AMiR skal have en "efter forholdene rimelig tid til rådighed til at varetage dine pligter i arbejdsmiljøarbejdet".

Du skal have løn for den tid, du bruger på arbejdet som AMiR. Hvordan dette konkret skal tilrettelægges, så det ikke går ud over din uddannelse, skal du drøfte med ledelsen.

Kontakt TR og tal om samarbejdsflader

Yngre Læger anbefaler, at du kontakter de tillidsrepræsentanter, der også er på afdelingen/arbejdspladsen for at drøfte berøringsflader og mulige fælles indsatser med dem.