Yngre læge i psykiatrien: ”Jeg føler mig hjemme”
Line Lindhardt ville egentlig uddanne sig i almen medicin, men et ophold i psykiatrien fik hende til at skifte speciale til voksenpsykiatrien.
Læs om Lines skifte i 2018 fra almen medicin til psykiatrien her på siden.
Det var voldsomme oplevelser med patienter, som var meget psykotiske og virkede utilregnelige.
Sådan fortæller yngre læge Line Lindhardt om sit første møde med psykiatrien.
Hun havde som så mange andre medicinstuderende taget nogle FADL-vagter på en psykiatrisk afdeling, hvor hun skulle sidde ved siden af meget psykotiske patienter. Hun var 19-20 år gammel og kunne ikke gå fra sin vagt. Selv om det var skræmmende at sidde der.
Måske kan andre medicinstuderende spejle sig i den historie, og derfor fortæller hun den. For det er ikke den slags oplevelser, der definerer, hvordan hun ser psykiatrien i dag som voksen yngre læge og ansat i voksenpsykiatrien i Region Sjælland.
Skiftede speciale
Line Lindhardt var egentlig i gang med at uddanne sig i almen medicin, men opholdet på en psykiatrisk afdeling gjorde, at hun ændrede sine planer.
Det kom helt bag på mig, hvor spændende specialet er. Jeg havde ikke været der mere end to eller tre måneder, før jeg søgte om orlov, så jeg kunne skifte speciale til psykiatrien.
Da Line Lindhardts orlov udløb, fik hun en uddannelsesstilling i psykiatrien. Jeg blev helt overrasket over følelsen af, at jeg var kommet hjem, fortæller hun.
Der mangler i dag speciallæger, og mange uddannelsesstillinger bliver ikke besat i psykiatrien. Men Line Lindhardt er meget glad for sin beslutning om at arbejde med psykisk syge.
Folk var overraskede, da jeg skiftede speciale, men jeg fik ikke nogen negative reaktioner. Nogle gange kan jeg godt få en fornemmelse af, at nogle ser ned på specialet, og at de tænker, at det er et speciale, der trænger til dygtige læger. Så får jeg lyst til at sige, at der allerede er dygtige læger.
En dygtig mentor
Dygtige læger var netop afgørende for Line Lindhardts beslutning om at skifte speciale. Hun mødte en dygtig overlæge, der var Line Lindhardts vejleder i en periode.
Jeg var enormt fascineret af, hvordan hun var i stand til at bruge samtaleteknik og humor og inddrage sig selv på en professionel måde, så hun fik løst op for patienternes enorme forpinthed. Hende ser jeg også op til i dag.
Tværfaglig styrke
Også det tværfaglige løfter specialet, oplever Line Lindhardt.
I psykiatrien bruger vi tværfagligheden til at anskue patientens problemer med andre øjne. Vi ser ikke kun på psykopatologi, men også på den sociale situation og patientens oplevelse af væsentligste problem.
Socialrådgivere, sygeplejersker og psykologer kan være med til at pege på, at løsningerne måske skal starte et helt andet sted end ved symptomerne.
Hun oplever, at i somatikkens fortravlethed er man nogle gange nødt til at feje alle andre problemer af banen og kun behandle det helt konkrete problem, som patienten er kommet med.
Men der kan være andre ting, som er vigtige, for at patienten kan få det godt, og som man er nødt til at håndtere for at kunne komme videre. Og her kan tværfaglige synergi være væsentlig i forhold til anskuelse af problemstillinger fra forskellige synsvinkler, siger hun.
Åbenhed om svære emner
Fordi specialet er vant til et fokus på, hvordan patienten har det, smitter det af på, hvordan man opfører sig over for kolleger.
Folk er gode til at se, hvem der er pressede eller snakke med hinanden, hvis der har været en svær episode på en vagt. Jeg oplever det helt anderledes end andre steder, at folk tør bringe svære emner på banen. På den måde er man ikke alene, og der er en anden form for opbakning.
Line Lindhardt kan godt forstå, at folk bliver skræmt af de økonomiske rammer. Men det er jo hele sundhedssystemet, som er presset. Det gælder ikke kun psykiatrien, siger hun.
Første møde
Line Lindhardt skal snart i gang med at skrive ph.d. under Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland. Forskningsprojektet handler om opsporing af psykoser blandt unge på jobcentre, som står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. For hun vil gerne arbejde med psykoser, selv om hendes første møde med psykotiske patienter var ganske skræmmende.
Nye medicinstuderende skal ikke opleve specialet første gang på den måde, som jeg gjorde, siger hun.
Nu synes jeg jo, at psykoser og psykopatologien er spændende at beskæftige sig med. Efterhånden som man bliver voksen, forstår man måske også bedre mangfoldigheden i, hvordan man kan være menneske. Og vi rykker noget for samfundets allersvageste, og det er for mig meget meningsfuldt arbejde.