Sygdom og ret til fravær

Her kan du læse om dine rettigheder og pligter som yngre læge i forbindelse med sygdom hos enten dig selv, dit barn eller nære familiemedlemmer.

Hvis du selv bliver syg

Har du spørgsmål om sygdom og fravær, er du altid velkommen til at kontakte Yngre Lægers rådgivere.

Er du blevet syg, skal du melde dig syg hurtigst muligt på din første sygedag.

Sygemelder du dig ikke, kan du risikere, at din arbejdsgiver opsiger dig uden varsel for ulovlig udeblivelse fra arbejdet.

Der vil ofte være retningslinjer på din arbejdsplads for, hvordan du sygemelder dig. Retningslinjer for hvordan du melder dig syg, vil ofte fremgå af enten din ansættelseskontrakt, en personalehåndbog, intranet el.lign.

Du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler, når du melder dig syg.

Din arbejdsgiver kan kræve dokumentation for dit sygefravær fra din egen læge. Dokumentationen kan enten bestå af en mulighedserklæring eller en friattest. Din arbejdsgiver kan også kræve en varighedserklæring.

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i dit sygdomsforløb. Erklæringen bruges, når du og din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages, for at du helt eller delvist kan vende tilbage til dit arbejde igen.

Mulighedserklæringen består af to dele:

  1. Den første del af mulighedserklæringen udfylder og underskriver du og din arbejdsgiver på baggrund af en personlig samtale. I denne del beskrives de begrænsninger, du har i forhold til udførelsen af dit arbejde.

  2. Den anden del af mulighedserklæringen udfylder din egen læge. Lægen skal, på baggrund af erklæringens første del og efter en samtale med dig, komme med sin vurdering af eventuelle skånehensyn og sygdommens varighed.

Din arbejdsgiver skal betale for lægens påtegning af mulighedserklæringen.

Friattest

Der kan også være tilfælde, hvor det ikke giver mening at lave en mulighedserklæring. Din arbejdsgiver kan derfor i stedet kræve, at du kontakter din egen læge for at udfylde en friattest med et skøn over din sygdoms varighed.

Din arbejdsgiver skal betale for friattesten.

Varighedserklæring

Er du syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver bede dig om en erklæring om forventet varighed af din sygemelding.

Du har ret til fuld løn under sygdom, idet sygdom, som udgangspunkt, anses for lovligt fravær fra dit arbejde. Fuld løn er den løn, du normalt får udbetalt.

Syg før tiltrædelse af KBU-stilling

Er du syg og nyuddannet, men endnu ikke tiltrådt din KBU-stilling, har du mulighed for at få løn under sygdom.

Læs mere herunder:

Syg eller på barsel før KBU: Økonomi og ret til fravær

Syg som fratrådt læge

Bliver du syg i en periode, hvor du er ledig, har du mulighed for at få løn under sygdom fra det ansættelsessted, du har været ansat længst inden for de seneste 12 måneder.

Du kan læse mere om betingelserne for at få løn som fratrådt læge herunder: 

Syg eller på barsel som fratrådt læge: Økonomi og ret til fravær

Hvis du fejler noget, der kan have betydning for din varetagelse af det pågældende job, har du pligt til at oplyse arbejdsgiveren om det inden ansættelsen.

Har jeg pligt til at oplyse arbejdsgiver om mine sygdomsforhold ved ansættelse?

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage på arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter første sygedag.

Indkaldelsen til en sygefraværssamtale skal ske med et rimeligt varsel, men ellers er der ingen formkrav til indkaldelsen.

Du har ret til at have en bisidder med til samtalen, hvilket ofte vil være din tillidsrepræsentant.

Giver sygdommen dig ikke mulighed for en personlig fysisk samtale, hvis du fx er indlagt på et hospital eller, at du er så syg, at du ikke har mulighed for at møde op på arbejdspladsen, bør samtalen så vidt muligt foregå telefonisk eller virtuelt.

Du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler. Du er kun forpligtet til at oplyse hvilke funktionsbegrænsninger, du har i forhold til dine arbejdsopgaver.

Syg før din ferie

Hvis du bliver syg, før du går på ferie, er du ikke forpligtet til at holde din ferie. Du har i stedet ret til erstatningsferie. Du skal melde dig rask, når du ikke er syg længere, og du skal så som udgangspunkt møde på dit arbejde, medmindre du aftaler med din arbejdsgiver, at du ønsker at holde resten af den oprindeligt planlagte ferie.

Når du ikke at holde din ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december på grund af din sygdom, vil op til 4 uger blive overført til den følgende ferieafholdelsesperiode.

Ferie, ud over 4 uger (5. ferieuge), udbetales eller kan aftales overført.

Syg under ferien

Bliver du syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie efter de første 5 sygedage.

Bliver du syg under din ferie, skal du straks melde dig syg hos din arbejdsgiver. Du bør sikre dig dokumentation for, at du har meldt dig syg. Melder du dig syg telefonisk, bør du derfor bekræfte din sygemelding på mail el.lign. efterfølgende til din arbejdsgiver.

Du skal selv kunne dokumentere, at du er blevet syg. Det kan du gøre ved enten at indhente en lægeerklæring eller fx ved dokumentation for hospitalsindlæggelse. Du skal selv betale for eventuelle udgifter til fremskaffelse af dokumentationen.

Raskmelder du dig, inden den planlagte ferie er afsluttet, skal du som udgangspunkt møde på dit arbejde, medmindre du ønsker at holde resten af din ferie i forlængelse af din raskmelding. Du skal derfor huske at give din arbejdsgiver besked, om du ønsker at holde resten af den oprindeligt planlagte ferie.

Læs mere om ferieregler her

Hvis du bliver syg forud for en planlagt omsorgsdag, og du sygemelder dig ved arbejdstids begyndelse, udskydes afholdelsen af omsorgsdagen.

Bliver du syg på omsorgsdagen, betragtes omsorgsdagen som afholdt.

Læs mere om omsorgsdage her

Syg under din graviditet

Bliver du syg under din graviditet, har du ret til løn. Det gælder uanset, om sygdommen skyldes almindelig sygdom hos dig eller, om du er graviditetsbetinget syg.

Det er vigtigt, at du oplyser din arbejdsgiver, om du er almindelig syg eller, om sygdommen skyldes graviditetsbetinget sygdom.

Påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten

Din arbejdsgiver skal - når din arbejdsgiver bliver bekendt med, at du er gravid - sørge for, at du ikke er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for din graviditet. Vurderer din arbejdsgiver, at der er en risiko for en negativ indvirkning på din graviditet, skal din arbejdsgiver sørge for, at denne risiko fjernes.

Det kan fx ske ved, at der ændres i planlægningen og tilrettelæggelsen af dit arbejde, at du omplaceres til andet arbejde eller ved, at du ikke må beskæftige dig med det pågældende arbejde. Sker der ændringer i dine arbejdsforhold på grund af din graviditet, har du fortsat ret til din fulde normale løn.  

Forhold, der kan påvirke din graviditet, kan fx være nattevagter, udsættelse for smitsomme sygdomme eller risiko for vold eller trusler.

Læs mere om arbejdsmiljø, når du er gravid eller ammer

Syg under din barsel

Bliver du syg under din barselsorlov, vil din orlov fortsætte som planlagt. Din orlov bliver derfor ikke afbrudt.

Bliver du som mor alvorligt syg, så du ikke kan tage dig af barnet, kan retten til barselsdagpenge, inden for de første 10 uger efter fødslen, overgå til far/medmor. Du vil i stedet for barselsdagpenge som udgangspunkt kunne få din normale løn eller sygedagpenge.

Læs mere om barsel

Hvis du skal undersøges eller behandles for barnløshed, som skyldes sygelige forhold, har du ret til sædvanlig løn under sygdom.

Retten til fravær med løn er betinget af, at du undersøges eller behandles.

Arbejdsgiver kan kræve dokumentation for behandlingen.

Hvis dit barn eller et nært familiemedlem bliver syg

Har du spørgsmål om sygdom og fravær, er du altid velkommen til at kontakte Yngre Lægers rådgivere.

Barnets første og anden sygedag

Bliver dit barn akut syg eller er kommet til skade, har du ret til at holde fri med løn på dit barns første og anden sygedag, hvis det er foreneligt med forholdene på din arbejdsplads.

I vurderingen af, om fraværet er foreneligt med forholdene på din arbejdsplads, indgår bl.a. dit barns alder og sygdommens karakter. Det skal samtidig være nødvendigt at passe dit barn, og det ikke har været muligt at finde anden pasningsmulighed.

Din arbejdsgiver kan derfor afvise at give dig barnets første og anden sygedag på en aften- eller nattevagt, fordi din arbejdsgiver vil have en forventning om, at der vil været sørget for pasning af dit barn, hvis ikke barnet var blevet akut syg.

Dit barns første sygedag skal forstås som den første kalenderdag, hvor dit barn bliver syg. Bliver dit barn syg meget sent om aftenen, er det dog den næste dag, der tæller som dit barns første sygedag.

Du kan holde barnets første og anden sygedag uafhængigt af hinanden, Du kan derfor godt holde fri på dit barns anden sygedag, selvom du ikke har holdt fri på dit barns første sygedag.

Som forældre kan I dele de to dage imellem jer. Én af jer kan derfor holde fri den første dag, og den anden kan holde fri den anden dag.

Barnets hospitalsindlæggelse eller pasning af alvorligt syge børn

Du har som forælder til dit barn på under 14 år ret til løn i op til 10 arbejdsdage indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved dit barns hospitalsindlæggelse, herunder hvis dit barn under indlæggelsen opholder sig hjemme.

Bliver dit barn alvorligt sygt, og er barnet under 18 år, har du ret til at holde hel eller delvis fri med løn, hvis barnet er indlagt på et hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere.

Behandling i hjemmet kan sidestilles med ophold på et hospital. 

Ja. 

Ved ulykke eller akut opstået sygdom i nærmeste familie har du ret til frihed med sædvanlig løn af kortere varighed, såfremt det er nødvendigt, at du er til stede øjeblikkeligt.

Du har ret til frihed svarende til det antal arbejdstimer, som din bopælskommune yder tabt arbejdsfortjeneste til, når du passer et barn under 18 år med nedsat funktionsevne.

Du skal selv ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos din bopælskommune.

Ja, det har du.

Frem til 31. december 2022 har du ret til 2 dages omsorgsorlov uden løn.

Fra 1. januar 2023 har du hvert kalenderår ret til 5 dages omsorgsorlov uden løn til at yde omsorg for nære pårørende.

Det er vedtaget i en ændring af Lov om fravær af familiemæssige årsager.

For at du kan få fri, er det et krav, at den pårørende skal have behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Dagene er uden løn, og de kan holdes samlet eller enkeltvis.

Ubrugte dage bortfalder ved årets udgang.

Nære pårørende
Omsorgsorlov kan bruges til at ledsage nære pårørende – fx egne børn, en af dine forældre eller din partner, som af helbredsmæssige årsager har brug for dig som ledsager - til fx udredning eller behandling.

Dokumentation er nødvendig
Din arbejdsgiver kan kræve dokumentation for, at der er tale om en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Du kan fx fremlægge dokumentation for, at du skal ledsage en pårørende til demensudredning eller kræftbehandling. 

Besked til arbejdsgiver
Der er ikke fastsat regler for, hvornår du skal varsle din arbejdsgiver, da situationen kan opstå akut. Men du skal naturligvis give din arbejdsgiver besked så hurtigt som muligt.

Dine øvrige omsorgsdage påvirkes ikke af de nye regler.

Du er velkommen til at kontakte Yngre Læger, hvis du har spørgsmål.

Kontakt Yngre Læger

Hvis du får bevilget plejevederlag til pasning af en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, har du ret til sædvanlig løn.

Det er den døendes bopælskommune, som tildeler plejevederlaget.

Ring til os på 35 44 85 00

Yngre Læger anbefaler, at du taler med din tillidsrepræsentant eller kontakter Yngre Læger, hvis du har spørgsmål om sygdom og fravær.

Yngre Lægers telefonrådgivning er åben:

Mandag-torsdag fra kl. 9-16

Fredag fra kl. 9-15