Goodwill beskatning og generationsskifte

I de fleste lægekompagniskaber er der i en kompagniskabskontrakt fastsat bestemmelser om deltagernes udtræden på grund af opsigelse, alder, sygdom, misligholdelse mv.

I mange af kontrakterne går disse bestemmelser i korthed ud på, at den udtrædende læge skal overdrage sin praksisandel til de tilbageværende læger, der kan afgøre, hvem den udtrædendes andel skal (videre) sælges til.

Disse regler har været båret af hensynet til de tilbageværende læger, der herved uden at skulle drøfte spørgsmålet med den udtrædende læge har kunnet afgøre, hvem der skulle ind i kompagniskabet i stedet for den udtrædende.

Nye skatteregler
Overtagelse og efterfølgende videresalg af den udtrædendes praksisandel til en ny kompagnon har hidtil kunnet gøres uden skattemæssige konsekvenser for de tilbageværende læger. Efter genindførelsen af goodwillbeskatningen gælder dette imidlertid ikke længere, idet disse regler bl.a. medfører, at de tilbageværende læger ved et videresalg af den udtrædende læges praksisandel vil blive beskattet af den solgte goodwill.

Den goodwillbeskatning, der udløses hos de tilbageværende læger ved et sådant salg, vil ofte være ganske betydelig, og vil derfor kunne være en uventet stor økonomisk belastning ved en kompagnons udtræden. Den eller de tilbageværende læger opnår ganske vist ret til skattemæssigt at foretage afskrivning på den fra den udtrædende læge erhvervede goodwill, men denne afskrivningsret opvejer ikke fuldt ud den skattemæssige byrde. Og under alle omstændigheder vil beskatningen være en likviditetsmæssig belastning for de tilbageværende læger.

Dette forhold bør derfor give anledning til, at man i kompagniskaber, der i sine kontrakter har udtrædelsesregler af den ovenfor nævnte karakter, overvejer at ændre kontraktens udtrædelsesregler, således at de tilbageværende læger i tilfælde af en kompagnons udtræden undgår goodwillbeskatning. Det er min opfattelse, at disse overvejelser i langt de fleste tilfælde bør udmunde i, at kontrakten ændres. Det vil som regel kunne ske ved udarbejdelse af et tillæg til kontrakten. En fuldstændig omskrivning af kontrakten vil kun være nødvendig, hvis andre forhold i kontrakten giver anledning hertil.

Forslag til regler
Formålet med nærværende artikel er at give nogle forslag til, hvorledes udtrædelsesregler i en kompagniskabskontrakt kan udformes, således at de tilbageværende læger undgår goodwillbeskatningen, men samtidig bevarer adgangen til at bestemme, hvilken ny læge der skal ind i kompagniskabet efter den udtrædende læge, og uden at de udtrædende lægers stilling forringes på væsentlig måde.

Det skal anføres, at mine bemærkninger alene vil have karakter af nogle overordnede principper for, hvorledes udtrædelsesreglerne efter min opfattelse kan udformes. Artiklen vil således ikke indeholde konkret forslag til kontraktbestemmelser, hvilket hænger sammen med, at det ganske enkelt ikke er muligt at formulere standardbestemmelser til indføjelse i de eksisterende forskellige kontrakter. Kontrakterne vil ofte være forskelligt formuleret, og da udtrædelsesreglerne naturligvis skal læses i sammenhæng med kontraktens øvrige bestemmelser, vil det allerede af den grund ikke være muligt at formulere standardforslag vedrørende dette spørgsmål. Hertil kommer, at kontrakterne ofte indeholder meget detaljerede regler om udtræden i forskellige situationer (fx som følge af sygdom, alder, konkurs, misligholdelse og opsigelse), hvorfor det i mange tilfælde ikke kun vil være en enkelt, men derimod flere kontraktbestemmelser, som skal ændres.

Som det fremgår af det anførte, udløses goodwillbeskatningen hos de tilbageværende læger ved, at de pågældende videresælger den udtrædendes praksisandel til en ny læge. I stedet for udtrædelsesregler, hvorefter den udtrædendes andel skal overdrages til de tilbageværende læger, bør udtrædelsesreglerne formuleres således, at den læge, der udtræder, sælger direkte til den nye læger, medmindre de tilbageværende læger fremsætter ønske om selv at overtage den udtrædendes andel. Ved et sådant direkte salg undgås goodwillbeskatning hos de tilbageværende læger.

Det er af væsentlig betydning for de tilbageværende læger, at de har mulighed for at bestemme, hvem den udtrædende skal sælge til. I bestemmelserne om direkte salg bør det derfor anføres, at den udtrædende er forpligtet til at sælge sin andel til en af de tilbageværende læger anvist læge.

Tidsfrister
Da den udtrædende læge har en interesse i, at salget ikke forsinkes, bør der fastsættes tidsfrister for de tilbageværendes anvisningsret. Tidsfristens længde bør afhænge af opsigelsesvarslet i kontrakten, således at det tilstræbes, at overdragelsen til en ny læge gennemføres samtidig med den udtrædende læges faktiske fratræden. Såfremt de tilbageværende læger ikke inden den fastsatte frist anviser en læge, bør den udtrædende læge sikres en adgang til at overdrage sin andel til de tilbageværende læger. Hvis de tilbageværende læger foretrækker dette, bør den udtrædende i denne situation have ret (og pligt) til at overdrage til en læge, som vedkommende selv finder frem til. Muligvis bør der tilføjes bestemmelser om de tilbageværendes godkendelse af den nye læge, men således at godkendelse kun kan nægtes, hvis der foreligger saglige indvendinger. Disse bestemmelser bør udformes med megen omtanke og med klare fristbestemmelser.

Ved fastsættelsen af fristen for de tilbageværende lægers adgang til at udpege en ny kompagnon bør man være opmærksom på, at de tilbageværende læger kan have behov for at se den nye læge an - fx ved ansættelse som amanuensis (hvis samarbejdsudvalgets tilladelse kan opnås) eller vikar - inden der etableres et salg. Fristen bør derfor være så tilpas lang, at der er mulighed for at den nye læge inden fristens udløb for en periode kan ansættes som amanuensis eller vikar i praksis.

I de fleste kompagniskaber kræver ansættelse af amanuensis eller vikar enstemmighed mellem kompagnonerne. Udtrædelsesreglerne bør derfor kombineres med en bestemmelse om, at de tilbageværende læger kan ansætte en amanuensis eller vikar uden den udtrædende læges samtykke.

I en bestemmelse om ret til ansættelse af amanuensis eller vikar bør der tillige tages højde for, hvorledes udgiften hertil skal fordeles mellem parterne, og i den forbindelse bør det erindres, at bestemmelsens formål er at imødekomme de tilbageværende lægers interesser. Ekstraudgiften til amanuensis eller vikar bør derfor ikke indebære en økonomisk belastning for den udtrædende læge. Såfremt den arbejdsmæssige aflastning også skal komme den udtrædende læge til gode, kan en deling af udgiften overvejes, fx således at de tilbageværende læger bærer en forholdsmæssig større del, mens den udtrædende kun bærer en forholdsmæssig mindre del.

Som det er anført ovenfor, er det hensynet til de tilbageværende læger, der er bærende ved udformningen af udtrædelsesreglerne, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det som udgangspunkt ikke spiller nogen afgørende rolle for den udtrædende, hvem der sælges til, så længe salgsprisen og handelsvilkårene i øvrigt er i orden.

Salgspris
Der er for øjeblikket ikke problemer med at finde interesserede købere til lægepraksis, som er villige til at betale maksimal goodwill og til at handle på rimelige vilkår. I øjeblikket handles der stort set altid til de maksimalt tilladte goodwillbeløb. Dette forhold kan imidlertid ændres i de kommende år. Forholdet påvirkes af efterspørgsel og udbud, nærmere bestemt afgang og tilgang af praktiserende læger, og samtidig sker der netop i disse år en gradvis forhøjelse af det maksimalt tilladte goodwillbeløb i takt med beskatningsreglernes ikrafttræden. Det kan derfor ikke udelukkes, at der fremover kan opstå situation, hvor den ny læge, som er anvist af de tilbageværende læger, ikke vil betale maksimal goodwill efter gældende regler.

Hvis den udtrædende læge er i stand til at finde frem til en anden interesseret læge, der vil betale mere end den af tilbageværende læger anviste køber, vil det efter min opfattelse være urimeligt, om de tilbageværende læger skal kunne gennemtrumfe et salg til den læge, som kun er villig til at betale et lavere beløb.

Løsningen på det skitserede problem kan efter min mening være, at der i kompagniskabskontrakten indføjes bestemmelse om, at den udtrædende læge i den her beskrevne situation ikke tilpligtes at sælge til den af de udtrædende læger anviste køber, men at de tilbageværende læger i stedet må kunne vælge om den udtrædende læge kan sælge til den læge, som vedkommende selv har fundet frem til, eller om de tilbageværende i stedet vil overtage praksisdelen for det beløb, som købstilbuddet lyder på.

Retningslinjer
Retningslinjer for, hvordan udtrædelsesregler bør udformes, kan være:

Den udtrædende læge, bør ifølge kontrakten være forpligtet til at sælge direkte til en ny læge, medmindre de tilbageværende læger ønsker at overtage den udtrædendes praksisandel.

De tilbageværende læger skal inden en nærmere angivet frist anvise en læge, til hvilken den udtrædende læge herefter er forpligtet til at sælge sin praksisandel (med relativ kort overtagelsesfrist). Anviser de tilbageværende læger ikke inden denne frist en læge, er de tilbageværende læger forpligtet til at overtage praksis-andelen, medmindre de giver den udtrædende ret til at overdrage til en af den udtrædende valgt ny læge.

De tilbageværende læger skal i tilfælde af en læges udtræden være berettiget til uden den udtrædendes samtykke at ansætte en amanuensis eller vikar i praksis med henblik på at afgøre, om de tilbageværende ønsker at anvise den pågældende læge, der ansættes som amanuensis/vikar, som køber.

Såfremt den af de tilbageværende læger anviste køber ikke vil betale det beløb, der maksimalt kan forlanges for den udtrædendes praksisandel, og såfremt den udtrædende læge i form af et bindende købstilbud kan dokumentere, at praksis kan sælges til anden side for et højere beløb, kan de tilbageværende læger ikke tilpligte den udtrædende læge at sælge til den af de tilbageværende læger anviste læge. De tilbageværende læger må i så fald vælge, om den udtrædendes andel skal sælges til den læge, der ved bindende købstilbud har tilbudt at betale mere for praksis, eller om de tilbageværende læger i stedet ønsker at overtage praksisandelen til den i købstilbuddet fastsatte pris.

Regler bør ændres nu
I kompagniskaber, hvor forholdet mellem lægerne er godt, og hvor der ikke er udsigt til, at nogen af parterne inden for overskuelig fremtid skal udtræde, vil man formentlig ofte være af den opfattelse, at der ikke er behov for at ændre udtrædelsesreglerne her og nu. Hertil er imidlertid at sige, at udtrædelse hyppigt bliver aktuelt på et tidspunkt, hvor det mindst ventes, og at udtrædelsesreglerne derefter ofte ikke kan ændres. I et bestående kompagniskab har lægerne ofte sammenfaldende interesser, og vil derfor lettere kunne opnå enighed om rimelige ændringer i kontrakten. I udtrædelsessituationen har parterne ofte modstridende interesser, og vil derfor have vanskeligere ved at nå til enighed herom. Der er derfor al mulig grund til, at man også i det velfungerende kompagniskab allerede nu tager højde for den situation, at en af lægerne af forskellige grunde må udtræde, således at de i indledningen nævnte uheldige skattemæssige konsekvenser undgås.

Som nævnt i indledningen indeholder nærværende redegørelse kun principperne for de nødvendige ændringer af kompagniskabskontrakterne, hvorimod der ikke er egentlige forslag til standardklausuler i tilfælde af en af lægernes udtræden. Jeg håber, at det af redegørelsen fremgår, hvorfor dette desværre ikke er muligt; dels er udtrædelsesbestemmelser i sig selv temmelig komplekse, dels afhænger den nærmere udformning af de øvrige bestemmelser i kompagniskabskontrakten. Anvendelse af en standardklausul kan derfor i mange tilfælde gøre mere skade end gavn. Ændringerne bør gennemføres med sagkyndig hjælp og under nøje hensyntagen til den eksisterende kontrakts bestemmelser.

Siden oprettet 2. november 2022