Gå til indhold

Spørgsmål og svar om at drive egen praksis

Her svarer vi på nogle af de spørgsmål, som kan opstå, hvis man som studerende, uddannelseslæge eller ny almenmediciner går sig tanker om livet som selvstændig, praktiserende læge med eget ydernummer - og om det at være chef i eget hus. Har du brug for sparring her og nu - så tøv ikke med at kontakte os på plo@dadl.dk eller tlf. 3544 8477

Et nul-ydernummer er en tilladelse til at drive almen praksis, men hvor der ikke følger nogle patienter med.

Når en region mangler en læge eksempelvis på grund af mange tilflyttere til et område, kan den sende et nul-ydernummer i det pågældende område i udbud, hvor lægerne kan byde ind.

Den eller de læger, der så får ydernummeret, skal så selv opbygge patientgrundlaget for deres praksis til forskel fra, hvis de køber en praksis med patienter.

Som udgangspunkt bestemmer du selv, hvor i landet, at du ønsker at være praktiserende læge. Du skal dog købe eller få tildelt et ydernummer af regionen det pågældende sted, hvor du ønsker at drive praksis. Der er ikke fri nedsættelsesret i almen praksis.

Der udarbejdes praksisplaner for alle regioner iht. Sundhedslovens § 206a. En praksisplan for almen praksis sætter mål og retningslinjer for tilrettelæggelsen og udviklingen af den almen lægelige betjening i Danmark.

En årlig fastsættelse af lægedækningen sikrer, at antallet af læger i regionerne er tilstrækkeligt til at dække antallet af gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge.

Man kan godt etablere praksis i eget hjem, men det kræver dog tilladelse at få lov til at flytte en eksisterende praksis til sit eget hjem.

Der er dog nogle forhold, man skal være opmærksom på:

- Alle læger skal tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter.

- Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe, at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.

- Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der etableres adgangsforhold i henhold til byggelovgivningens regler.

Jævnfør § 47, stk. 1 og 2 i Overenskomst om almen praksis.

Ja, lægen bestemmer selv, hvilke faggrupper vedkommende vil have ansat i sin klinik.

Der er især ansat lægesekretærer og sygeplejersker i almen praksis. Lægen har ved at ansætte hjælpepersonale mulighed for at uddelegere en række lægeforbeholdte opgaver som eksempelvis vaccinationer og blodprøver.

I de senere år er nogle praksis også begyndt at ansætte praksismanagers til at tage sig af administrative forhold i praksis.

Klinikpersonalet kan enten være omfattet af DSR/dbio-overenskomsten eller HK's lægesekretær overenskomst.

Læs mere om ansatte i almen praksis

Ja, man skal selv betale for alt udstyr i klinikken. I den honorarmodel, der er en del af overenskomst om almen praksis, er der taget højde for, at lægen har udgifter til udstyr.

Som selvstændigt erhvervsdrivende kan du tage ferie, når du vil. Som praktiserende læge har du dog pligt til at holde din praksis åben.

I kompagniskabspraksis kan lægerne dække hinanden af ved ferie, men de fleste praksis er også medlem af en vagtring, hvor lægerne dækker af for hinanden ved sygdom, kursus og ferie.

Du kan læse mere i Overenskomst om almen praksis

Som medlem af PLO kan du søge om økonomisk støtte, hvis du eller din ansatte læge bliver syg gennem PLO's Administrationsudvalg. Kompensationen er på 85 pct. af din forventede indtægt.

Det er også Administrationsudvalget, der udbetaler fraværshjælp til praktiserende læger, der skal på barsel, på pleje- eller sorgorlov.

Du kan læse mere her

Som medlem af PLO kan du søge PLO's Administrationsudvalg om økonomisk kompensation, hvis du eller din ansatte læge skal på barsel.

Du kan også søge administrationsudvalget om økonomisk støtte, hvis du eller en ansat læge bliver syg eller har brug for plejeorlov eller sorgorlov.

Læs mere om støttemulighederne her

Der er flere former for tilskudsmuligheder, når du som praktiserende læge efteruddanner dig.

I overenskomsten mellem PLO og RLTN er det aftalt, at praktiserende læger, ansatte læger, fase 2- og 3- læger, læger i introduktionsstilling og hoveduddannelse i almen medicin i lægedækningstruede områder samt praksispersonale i almen praksis har mulighed for at få tilskud til deres efteruddannelse. Særlige puljemidler giver i perioder derudover mulighed for ekstra tilskud til efteruddannelse.

Midlerne udbetales af Fonden for Almen Praksis, som sekretariatsbetjenes af PLO Efteruddannelse (PLO-E).

Tilskudsberettiget efteruddannelse for læger kan overordnet opdeles i to kategorier:

  • Systematisk efteruddannelse – en obligatorisk, kollektivt anlagt efteruddannelse inden for temaer som vedtages af bestyrelsen i Fonden for Almen Praksis.
  • Selvvalgt efteruddannelse – en frivilligt anlagt efteruddannelse, hvor den enkelte læge har mulighed for at vælge mellem en bred vifte af emner. Under den selvvalgte efteruddannelse er der desuden mulighed for at få tilskud til studiemateriale.

 

Læs mere om tilskud til efteruddannelse

Almen praksis er organiseret på forskellige måder. Der findes både almindelige praktiserende læger, udbuds- og regionsklinikker. Der er mange overvejelser ved valg af praksisform.

På denne side kan du læse mere om de forskellige praksisformer. Brug siden som inspiration.