Gå til indhold

Vi vil gøre det lettere at lære...

PLO Efteruddannelse er en del af PLO. Vi arbejder med en vision om at sikre den alment praktiserende læge og praksispersonalet landets bedste efteruddannelse inden for almen medicin til gavn for patienter, det samlede sundhedsvæsen og den enkelte praksis. Vores motto er, at vi vil gøre det let at lære. Det gør vi blandt andet ved at få skabt sammenhæng imellem de mange forskellige efteruddannelsestilbud, du står overfor.

PLO Efteruddannelse har ansvaret for følgende opgaver:

  • Planlægning og gennemførelse af Lægedage
  • Planlægning og gennemførelse af Kurser
  • Godkendelse og administration af ansøgninger om tilskud til Fonden for Almen Praksis
  • Opdatering og oprettelse af DGE-grupper
  • Betjening af en række politiske udvalg (Fonden for Almen Praksis, Fagligt Efteruddannelsesudvalg og Styregruppen for PLO Efteruddannelse).

Afdelingen består i sekretariatet af seksten medarbejdere og har fast tilknyttet sytten lægefaglige konsulenter og tre sygeplejefaglige konsulenter samt en lang række kursusledere og undervisere. Du kan finde vores kontaktoplysninger her.

Efteruddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra PLO, DSAM og FYAM og har ansvaret for afdelingens strategi og den overordnede planlægning af aktiviteter.