Her forhandles din løn og arbejdstid

Dine vilkår som overlæger bliver forhandlet i to parallelle forløb:

  • Ved de generelle forhandlinger aftales den økonomiske ramme og vilkår, der gælder alle ansatte på det regionale område.
  • Ved organisationsforhandlingerne aftales vilkår specifikt for overlæger.

Tilsammen udgør de to forhandlingsresultater rammerne for dine ansættelsesvilkår.

Fælles forhandlinger: Generel lønudvikling, økonomisk ramme og fælles aftaler

Den fælles forhandling foregår mellem Regionernes Takst og Lønningsnævn på arbejdsgiversiden og Forhandlingsfællesskabet på lønmodtagersiden. Den omfatter bl.a.:

  • Den generelle lønregulering
  • Den økonomiske ramme for de specifikke forhandlinger (herunder rammen for Overlægeforeningens forhandlinger om vilkårene specifikt for overlægerne).
  • Fælles aftaler vedrørende ferie, barsel o.l.

Overlægeforeningen er en del af Forhandlingsfællesskabet, der består af 51 organisationer, som tilsammen repræsenterer alle faggrupper på det regionale arbejdsmarked.

Konkret varetages forhandlingerne af Forhandlingsfællesskabets forhandlingsdelegation. Her er Overlægeforeningen bl.a. repræsenteret af formand for Akademikerne (og tidligere formand for Overlægeforeningen) Lisbeth Lintz.

 Specifikke forhandlinger: Løn, tillæg, arbejdstid m.v. specifikt for overlæger

Når de generelles forhandlinger er på plads, kan organisationsforhandlingerne også afsluttes. Her forhandler Overlægeforeningen – repræsenteret ved en forhandlingsdelegation – med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om vilkår specifikt for overlæger, såsom:

  • Særlige tillæg og andre lønaftaler for overlæger
  • Arbejdstidsbestemmelser
  • Bestemmelser om efteruddannelse
  • Seniorvilkår

Overlægeforeningens forhandlingsdelegation 

  • Formand i FAS og Overlægeforeningen Susanne Wammen,
  • Næstformand i Overlægeforeningen Niels Juul og
  • Medlem af Overlægeforeningens bestyrelse Bjarne Hjaltelin
Forhandlingsdelegationen OK24 Overlægeforeningen