FAQ ugens spørgsmål

Se tidligere spørgsmål og svar :

A

Svar:
En arbejdsgiver må ikke afskedige en overlæge alene med henvisning til, at pågældende er den ældste overlæge på afdelingen. Dette er i modstrid med forskelsbehandlingsloven, der eksplicit pointerer, at medarbejdere ikke må afskediges på grund af alder.

Tilsvarende må det frie (afskedigelses)skøn ikke sættes under en regel, dvs. udøves efter faste kriterier i stedet for på grundlag af en individuel vurdering. Det er således fx ikke lovligt, at de sidst ansatte konsekvent afskediges først i forbindelse med personaleindskrænkninger.

Når der skal ske en afskedigelse på grund af besparelser i afdelingen, skal det i stedet være et samlet skøn, baseret på faglige, personlige og saglige kriterier, om hvem der bedst kan undværes i den fremtidige drift af afdelingen.

I tilfælde af afsked opfordres du til at kontakte din lokale tillidsrepræsentant eller FAS' sekretariat.

Foreningens anbefaling er, at du skal have overblik over både løn og arbejdsvilkår, inden du tiltræder en stilling.

Både når det drejer sig om nye stillinger (eksterne), eller interne stillinger - f.eks. skift fra overlæge til ledende overlæge, eller en konstituering i en højere stilling - så vil din forhandlingsposition blive forringet, hvis du tiltræder, før løn og vilkår er på plads.

Kan det ikke nås til en planlagt bestemt dato, så vil det være foreningens anbefaling, at tiltrædelsen udskydes med 14 dage eller 1 måned.

Svar:
Du har ret til at være fraværende fra arbejde på grund af sygdom.
Selv om sygdommen ikke forhindrer, at du går på arbejde, kan sygdommen gøre det nødvendigt, at du er væk fra arbejdet for at blive behandlet. Det kan være almindeligt lægebesøg, ambulant hospitalsbehandling, behandling hos speciallæge, tandlæge eller ordineret behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor.

Som udgangspunkt skal behandlingen foregå udenfor arbejdstiden. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at placere behandlingen udenfor arbejdstiden, er du berettiget til fravær, men du har pligt til at søge fraværet placeret, så det er til mindst mulig gene for din arbejdsgiver.

Som overlæge vil du få løn under fraværet. Du skal være opmærksom på, at du skal kunne dokumentere, at det er nødvendigt, at du søger behandling, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Svar: 
Den tid, der tæller som arbejdstid, er tiden i klinikken i mødet med patienten, hvad enten det er i ambulatorier, på operationslejer, ved stuegang, i konferencer om patienten eller ved information af patienten og/eller dennes pårørende. Det er imidlertid også den tid, der anvendes til administration, møder, koordination med andre afdelinger, planlægning af nye initiativer/projekter eller kvalitetsarbejde og supervision af andet sundhedspersonale. Hertil tæller under vagtarbejde den effektive arbejdstid med aktivitet  herunder telefonopkald naturligvis også som arbejdstid.

Svar:
Overlæger er ifølge § 12, stk. 1 i Overenskomsten for Overlæger ansat uden en fastsat højeste tjenestetid. Det betyder, at omfanget ikke kan afgrænses, ligesom der ikke kan ydes overarbejde. På den anden side står det ligeledes i samme overenskomstbestemmelse, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget overlæge ikke væsentligt overstiger 37 timer pr. uge.  Det betyder set under et, at du kan forvente at skulle være fleksibel og yde en vis ekstra arbejdstid på 3-4 timer i gennemsnit pr. uge, der ikke honoreres ekstra. Din arbejdsgiver må imidlertid ikke planlægge dig til at arbejde mere end 37 timer. Det arbejde, ud over de gennemsnitlige 37 timer, der falder ind under ”ingen højeste tjenestetid” er spontant opståede ekstra opgaver i forlængelse af planlagt tid, som du som overlæge forventes at færdiggøre – fx i forbindelse med forsinkelser i dagsprogrammet. Du skal samtidig som overlæge ikke arbejde væsentligt mere, uden at det honoreres som merarbejde. 

Se nærmere om reglerne for merarbejde

B

Svar:
Som overlæge har du efter § 26 i Overenskomst for overlæger ret til fri med løn til at passe dit mindreårige (under 18 år) hjemmeboende barn på barnets 1. og 2. sygedag. Det er en betingelse, at hensynet til barnets forhold nødvendiggør det, at du har undersøgt om andre nært stående kunne passe barnet og at forholdene på arbejdspladsen tillader det.

Barnet er hjemmeboende, når det:

  • bor hos sin biologiske far og/eller mor
  • bor hos sin adoptivfar og/eller -mor
  • er hos den forælder, der har samkvemsret.

Har du forældremyndighed uden at være biologisk eller adoptivmor/-far, har du også ret til at holde fri.

I andre tilfælde, fx. når der er tale om bonusforældre, må det afgøres konkret ud fra hensynet til barnet og den ansattes tilknytning til barnet. Det klare udgangspunkt er, at du kan holde fri, hvis du har samme folkeregisteradresse som barnet på sygdomstidspunktet. Det gælder dog ikke, hvis du bor i kollektiv eller anden form for bofællesskab.

Vær også opmærksom på, at der altså ikke er tale om 2 tilfældige fraværsdage i forbindelse med barnets sygdom. Rettigheden dækker udelukkende den 1. og 2. sygedag i barnets sygdomsperiode.

Hvis dit barn ikke er rask, efter du har holdt de sygedage, du har ret til, kan du forsøge at aftale ekstra frihed med din arbejdsgiver. Det kan fx være i form af flekstid, omsorgsdage, ferie eller andre fridage.

En beredskabsvagt på søndage giver ret til en erstatningsfridag på et andet tidspunkt, men hvor mange timers erstatning giver beredskabsvagten, og har jeg ret til selv at placere erstatningsfridagen?

 

Svar:
Hvis du har en beredskabsvagt på en søndag, giver det ifølge Overlæge Overenskomstens § 22, stk. 4 en erstatningsfridag. Denne skal finansieres med afspadseringstimer (dvs. timer optjent i vagt eller ekstra timer i tjeneste). Erstatningsfridagen er således ikke en ekstra, men erstatter, at du skulle have haft fri om søndagen.

Belastningen i beredskabsvagten på en søndag aftales nærmere og skal bruges til afspadsering på erstatningsfridagen.

Erstatningsfridagen placeres under hensyn til afdelingens samlede drift og holdes derfor efter ledelsens anvisning og under hensyn til vagthyppigheds- og arbejdstidsreglerne. Du kan derfor ikke selv vælge, hvornår erstatningsfridagen kan holdes.

E

Overenskomsten § 26 giver dig som overlæge ret til mindst 10 efteruddannelsesdage om året. Og du skal have en plan for din efteruddannelse, som skal aftales ved den årlige LUS (Lederudviklingssamtale).

Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at sikre den relevante efteruddannelse og kompetenceudvikling af dig og dine kollegaer. Men efteruddannelse er også dit eget ansvar. Mulighed for efteruddannelse skal efterspørges ikke alene ved LUS, men også i dagligdagen i forbindelse med diskussioner af patientbehandling og afdelingens drift. Det er vigtigt, at du selv vedvarende efterspørger efteruddannelse og insisterer på vigtigheden ikke kun for dig selv, men også for organisationen.

Ifølge § 26 i overenskomsten har alle overlæger har ret og pligt til efteruddannelse. De 10 årlige dage til efteruddannelse er nu rettet mod både de faglige og de ledelsesmæssige kompetencer i en fælles erkendelse af, at overlæger både skal udvikle de lægelige og de ledelsesmæssige kompetencer, for at kunne virke som lægelige leder.

Ved den årlige LUS skal aftales  - en mellem overlægen og dennes leder - gensidigt forpligtende efteruddannelsesplan. Planen kan have et flerårigt sigte, men den skal årligt evalueres og justeres, så det sikres, at aftalte aktiviteter, herunder antallet af dage, bliver fulgt. Efteruddannelsen skal i øvrigt som hidtil tilrettelægges under hensyn til både overlægens og afdelingens ønsker og behov.


Se mere her

F

Svar:

Indgåelse af en fratrædelsesaftale kommer normalt kun i betragtning, når det er på ledelsens initiativ, at en overlæge evt. skal afslutte sin ansættelse. Du kan derfor som overlæge ikke selv udløse en fratrædelsesaftale. Det gælder, uanset om du er tjenestemand eller overenskomstansat overlæge.

Derimod har du mulighed for at opsige din stilling som overlæge med 3 måneders varsel til en måneds udgang. I opsigelsesperioden skal du som udgangspunkt arbejde som normalt. Der er dog mulighed for, at du kan aftale med din arbejdsgiver, at du afvikler ferie, kompensationstimer eller anden opsparet frihed, men det er ikke noget, du har ret til.

Hvis du påtænker at fratræde som overlæge, kan du med fordel få rådgivning enten i FAS eller hos en af Overlægeforeningens tillidsrepræsentanter.

Svar:
Du har som overlæge ikke ret til at afvikle al din ferie, når du selv har sagt op for at gå på pension – også selvom du har ferie til gode. Det skal konkret aftales med din afdelingsledelse, der kan have driftsmæssige hensyn, som gør, at du ikke kan afvikle din ferie i opsigelsesperioden på 3 måneder. Hvis du ikke kan afvikle opsparet ferie, udbetales den ved din pensionering.

Svar:

Du holder altid ferie med det timetal, du er ansat til på selve ferietidspunktet.

Det gælder uanset, om dit timetal ændres fra perioden, hvor du har optjent ferie til selve ferietidspunktet.

Eksempel

Hvis du holder 1 uges ferie, svarer det altså til 37 timer, hvis du er ansat på fuld tid på ferietidspunktet, selvom du var ansat på deltid, da du optjente ferien.

Løn i ferien

Din løn under ferien bliver fra den 1. september 2020 til gengæld beregnet ud fra dit timetal på selve optjeningstidspunktet. Du får stadig din aktuelle timeløn på ferietidspunktet, men den bliver beregnet i forhold til dit timetal på optjeningstidspunktet. 

Eksempel

Er du f.eks. fuldtidsansat på ferietidspunktet, så får du 37 timers ferie. Men var du deltidsansat med f.eks. 30 timer om ugen på optjeningstidspunktet, så bliver din løn under ferien kun beregnet i forhold til timetallet i din deltidsstilling. Det vil sige, at du får 30 timer x din aktuelle timeløn.

Modsat får du løn for 37 timer, hvis du går fra fuld tid på optjeningstidspunktet til deltid på ferietidspunktet. 

Svar:
Juleaftensdag er ikke en fridag, men en almindelig hverdag eller weekenddag. Du har derfor ikke på forhånd fri, men kan pålægges at give møde. Hvis der er tale om en hverdag, og afdelingen ikke skal benytte din arbejdskraft, kan din arbejdsgiver pålægge dig at holde fri og afvikle en feriedag. Det kan dog på det enkelte hospital være en lokal kutyme, at juleaftensdag er en fridag uden krav om at bruge en feriedag for at holde fri. Det må du nærmere undersøge ved henvendelse til din tillidsrepræsentant.

Svar:
Nej, du må ikke arbejde under din ferie ifølge ferieloven/ferieaftalen, da formålet med at holde ferie ifølge feriereglerne er, at du skal rekreere. Hvis du har flere arbejdsgivere, kan du dog godt arbejde i din ferie for den anden arbejdsgiver, hvis du ikke arbejder mere, end du normalt gør for denne arbejdsgiver.

Jeg har lavet en aftale med min arbejdsgiver om at gå på nedsat tid, således at jeg holder en fast ugentlig fridag. Men hvad med de uger, hvor min planlagte ugentlige fridag falder på en helligdag. Har jeg der ret til at få fri på en anden dag i stedet?

Svar:
Når en helligdag falder på en fast fridag, har du ikke ret til en anden fridag i stedet. Det gælder både i den situation, som du beskriver, hvor du har en fast aftalt fridag som følge af nedsat tid og i den situation, hvor en helligdag skulle falde på f.eks. en søndag, hvor du i forvejen har fri.

Jeg har vagt 2. påskedag, men sygehuset vil kun registrere de effektive timer under vagt og ikke korrigeret for, at jeg som andre på arbejdsmarkedet har en fridag på en helligdag. Jeg vil derfor kun få de effektive timer, svarende til at jeg arbejder på ealmindelig hverdag. Er det korrekt?

Svar: 
Nej, søgnehelligdage (dvs. helligdage, der falder på en hverdag), skal medregnes med 7,4 timer for en fuldtidsansat med en planlagt ugenorm på 37 timer, så det svarer til, at du har fri. Det fremgår  af Overlægeoverenskomstens §22, stk. 1. Hvis du alligevel skal have vagt på fridagen, tillægges det effektive timetal fra vagten. Nogle steder har man reduceret den ugentlige arbejdstid i de uger, hvor der er søgnehelligdage, så ugenormen er mindre. Hvis det ikke er tilfældet på din arbejdsplads, så skal der medregnes 7,4 timer for fridagen i ugenormen og hertil det antal effektive timer, du præsterer i vagten. 

L

Svar:
Du kan i henhold til lokallønsaftalen mellem Danske Regioner og FAS individuelt bede om at forhandle lokallønstillæg hele året. Arbejdsgiveren har pligt til at forhandle senest 6 uger efter, at begæring om lønforhandling er fremsat. Det er dog ikke sikkert, at en lønforhandling også vil give et for dig positivt resultat.

Såfremt der lokalt på din arbejdsplads er aftalt en procedureaftale med din lokale tillidsrepræsentant og ledelsen om forhandlingsterminer, kan du evt. blive foreslået at afvente til dette sker. Det skal dog ikke afholde dig fra at forhandle, hvis du fx bliver pålagt en ny funktion eller stor opgave. Her kan det samtidig være en god ide at kontakte din tillidsrepræsentant, da der kan være lokale forhåndsaftaler om funktioner, der udløser et funktionslønstillæg.

M

Svar:

En aftale om merarbejde er enten tidsbegrænset til en periode, hvorefter aftalen bortfalder, eller den rummer en opsigelsesklausul, der sædvanligvis er på 3 måneder. Begge parter i aftalen kan sige den op. Hvis der ikke er indskrevet en opsigelsesklausul, opfordres du til at kontakte din tillidsrepræsentant eller FAS sekretariat for nærmere vejledning vedr. opsigelse.

Selvsagt er der i forbindelse med opsigelsen mulighed for at forhandle en ny merarbejdsaftale.

O

Svar:
Dit opsigelsesvarsel afhænger af, om du er ansat efter overlægeoverenskomsten eller lægechefaftalen.

Hvis du er ansat efter overlægeoverenskomsten, skal du sige din stilling op med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Det gælder både, hvis du er ansat efter overenskomsten og hvis du er tjenestemand.

Hvis du er ansat efter lægechefaftalen (det gælder for ledende overlæger eller specialeansvarlige overlæger), har du kun 1 måneds opsigelsesvarsel, medmindre du er tjenestemandsansat. Hvis du er tjenestemand, er dit opsigelsesvarsel på 3 måneder.

Hvis du er ansat efter overlægeoverenskomsten og f.eks. skal tiltræde en ny stilling den 1. oktober, skal du senest opsige din stilling den 30. juni. Hvis den sidste dag i måneden falder på en lørdag, søndag eller en helligdag, skal du senest sige op den sidste hverdag og inden normal arbejdstids afslutning. Dermed sikrer du dig, at du opsiger din stilling rettidigt.

En opsigelse skal sendes til nærmeste leder. Hvis du ved, at din leder ikke er til stede, skal den sendes til din leders overordnede.

Det anbefales, at du sender en skriftlig opsigelse og beder om en bekræftelse på, at din opsigelse er modtaget af din leder inden for fristen for opsigelse af stillingen.

Svar:

Overlæger kan godt bede om, at den faktiske arbejdstid bliver registreret. Det sker typisk for at få fastlagt, om der er grundlag for at rejse en merarbejdssag. Hvis du vedvarende ugentligt arbejder mere end ca. 40 timer i gennemsnit med opgaver, du som overlæge er tjenesteplanlagt til, så er der grundlag for at indlede en merarbejdssag. I den forbindelse er der behov for at få registreret arbejdstiden. Det kan her tilrådes at involvere en tillidsrepræsentant. På hjemmesiden er der samtidig opskriften på, hvordan en merarbejdssag rejses.

Se her: 

Merarbejdssag - hvordan?

P

Må jeg søge oplysninger om mine familiemedlemmer i elektroniske patientjournaler?

Hvis du laver en ikke-arbejdsrelateret søgning i patientadministrative systemer, defineres det som misbrug. Det er således ikke tilladt at slå op på f.eks. egne eller familiemedlemmers informationer, hvis der ikke er tale om en direkte behandlingsrelateret rolle.

Overtrædelse af regionernes retningslinjer kan have tjenstlige konsekvenser, dvs. i form af påtale, advarsel eller afskedigelse afhængigt af forseelsens karakter og omfang.

Du kan se mere her

Svar
Først og fremmest er det en god ide at forberede sig i god tid ved at få et overblik over dine fremtidige indtægter som pensionist – både for dig og for din eventuelle ægtefælle. Det drejer sig om pension fra Lægernes Pension eller tjenestemandspension. Herudover er du berettiget til pension fra ATP, ligesom du er berettiget til folkepensionens grundydelse, fra du når folkepensionsalderen. Du kan få et samlet pensionsoverblik, over hvilken pension du har, på Pensionsinfo.

Du kan også have pension fra ansættelser i udlandet – fx i Sverige. Dem skal du søge om at få igangsat særskilt.

Planlægningen af tidspunktet for pension er også vigtigt. Hvis du er tjenestemand, forhøjes din pension for hvert hele ansættelsesår. Hvis du derfor er ansat 1. april forhøjes din livsvarige pension, hver gang du runder den 31. marts. Det kan derfor være en fordel at tage med i dine overvejelser.

Hvis du er tjenestemand, skal du også være opmærksom på, at såfremt du vælger at gå på pension før folkepensionsalderen vil der ske et livslangt fradrag i din pensionsudbetaling. Det kaldes førtidspensionsfradrag. Størrelsen af fradraget afhænger af, hvor længe inden folkepensionsalderen, du vælger at gå på pension.

Du kan få helt præcise oplysninger om beregningen af din tjenestemandspension ved henvendelse til det centrale pensionskontor i den region, hvor du er ansat. Pensionskontoret findes typisk samme sted som den regionale koncern-HR.

Du kan læse mere her

S

Svar:
Nej, der er ingen særlige seniorrettigheder i forbindelse med tjeneste. 

Alle overlæger uanset alder er pligtige til i henhold til en arbejdsplan at indgå i tjeneste på hverdage indtil kl. 23.00, hvis der er tale om akutarbejde. Hvis der er tale om elektivt arbejde skal tjenesten slutte senest kl.21 på hverdage. 

I weekenden har alle overlæger ligeledes pligt til at indgå i tjeneste i dagtiden frem til kl. 21.00. På lørdage mellem kl. 16.00 og 21.00 og på søndage/søgnehelligdage kan tjeneste dog alene omfatte akut arbejde. 

Læs mere i Vejledning om vagt og tjeneste

Som overlæge har du ifølge Overenskomst for Overlægers § 21 ret til 2 ugers frihed med løn årligt, hvis du er fyldt 60 år og har vagter på tjenestestedet, eller hvis du er fyldt 62 år og har vagter uden for tjenestestedet.

Du optjener denne ret fra og med måneden efter at du er fyldt år. Friheden optjenes løbende, så du kan f.eks. holde 1 uges frihed et halvt år, efter du er rundet 60 hhv. 62 år. Du skal samtidig være opmærksom på, at de to ugers frihed ikke kan gemmes i længere tid til senere brug. De skal således normalt være afviklet 1 til 1½ år efter optjeningen.

Svar:
Du har ret til at være fraværende fra arbejde på grund af sygdom.
Selv om sygdommen ikke forhindrer, at du går på arbejde, kan sygdommen gøre det nødvendigt, at du er væk fra arbejdet for at blive behandlet. Det kan være almindeligt lægebesøg, ambulant hospitalsbehandling, behandling hos speciallæge, tandlæge eller ordineret behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor.

Som udgangspunkt skal behandlingen foregå udenfor arbejdstiden. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at placere behandlingen udenfor arbejdstiden, er du berettiget til fravær, men du har pligt til at søge fraværet placeret, så det er til mindst mulig gene for din arbejdsgiver.

Som overlæge vil du få løn under fraværet. Du skal være opmærksom på, at du skal kunne dokumentere, at det er nødvendigt, at du søger behandling, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Svar:
Som overenskomstansat overlæge har du ret til din fulde sædvanlige løn under sygdom. Retten gælder også tjenestemandsansatte. Det betyder, at du har ret til din fulde faste løn (grundløn + tillæg) samt honorarer for de eventuelle vagter fra første sygedag, mens du er syg. Du skal blot meddele din arbejdsgiver, at du er syg.

Svar:
Når du sygemeldes, skal arbejdsgiver indenfor 30 dage for at opretholde sygedagpengerefusion indkalde dig til en mulighedssamtale. Ved mulighedssamtalen skal det vurderes og aftales, hvordan og hvor hurtigt du kan komme tilbage på arbejdet, og om der skal etableres evt. særlige støtteforanstaltninger for dig i en periode.

Hvis årsagen til din sygemelding er stress, aftales det typisk med afdelingsledelsen i forbindelse med genoptagelsen af arbejdet, at du kan optrappe dit timetal over en periode, indtil du igen er på fuld tid.

Du kan bede din egen læge om at vurdere, om optrapningens hastighed er sundhedsmæssigt forsvarlig for dig. På den baggrund kan aftalen om optrapning ændres.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke har en egentlig ret til langsom optrapning eller at optrapningen i øvrigt kan ske, som du selv ønsker det, men det er efter foreningens opfattelse udtryk for en god personalepolitik, at der bliver lyttet til dine ønsker og behov i forbindelse med din tilbagevenden til arbejdet efter en sygemelding.

Du kan læse mere om dine rettigheder i forbindelse med sygdom her. 

Svar: 
Det korte svar er nej. Sygdom er en feriehindring.

Der kan dog være mulighed for alligevel at holde ferie. Det forudsætter, at ferien ikke forhaler eller forværrer sygdommen. Du skal bede om at få din læges vurdering, og herefter kan du aftale med din arbejdsgiver, at du raskmeldes og afvikler din ferie i den aftalte periode. Du skal herudover kontakte din kommune før ferien indledes og aftale med dem, at du teknisk raskmeldes under ferien, men genoptager sygeperioden efter ferien, således at du ikke starter en ny sygeperiode efter ferien. Dette vil ellers medføre, at din arbejdsgiver mister sygedagpengerefusion.

Det spiller i øvrigt ingen rolle om ferien afvikles i udlandet eller i Danmark.

T

Svar:
Du kan finde kontaktoplysninger til din lokale tillidsrepræsentant her: (bag login)

Svar:
Du har ifølge § 22, stk. 1 i Overenskomsten for Overlæger ret til at udtræde af vagten. Du har ret til at udtræde af vagten udenfor tjenestestedet, når du er fyldt 64 år. Ved vagt på tjenestestedet gælder, at du har ret til at udtræde, når du er fyldt 62 år. Du har derimod ikke ret til at udtræde af beredskabsvagten.

Det er ikke i § 22, stk.1 i Overenskomsten beskrevet, hvad du eller din arbejdsgiver skal varsle en udtræden med. Det fremgår imidlertid af § 12, stk. 2, sidste sætning, der lyder, at ved ændringer i vagtformen gives et varsel på 3 måneder. Dette varsel gælder for såvel arbejdsgiver som medarbejder.

Svar:
Timer fra vagt skal altid enten afspadseres eller, hvis det ikke er muligt, udbetales senest 3 måneder efter, at vagttimerne er præsteret.  Det fremgår af Overenskomstens § 19, første afsnit. Timerne fra vagten er alene den effektive arbejdstid. Betalingen for den effektive arbejdstid, hvis den udbetales, udgør i aktuelt niveau kr. 625,43pr. time (september 2021). For den ubelastede rådighed i vagten udbetales vagthonorer.

Alle timer i tjenesten tæller som arbejdstid og skal indregnes i den ugentlige gennemsnitlige arbejdstid på 37 timer pr. uge. Det forudsættes, at der ikke planlægges med flere timer end 37 timer, selv om man kan påregne 3 – 4 ekstra arbejdstimer i gennemsnit pr uge, da overlæger er ansat uden højeste tjenestetid. Ekstra timer udbetales ikke, med mindre der er aftalt en merarbejdsaftale. 

Svar: 
Timer fra vagt skal enten afspadseres eller, hvis dette ikke er muligt, udbetales senest 3 måneder efter at vagttimerne er præsteret.  Det fremgår af Overenskomstens § 18, første afsnit. Du skal være opmærksom på, at de timer, der optjenes i en vagt alene, er den effektive arbejdstid. Betalingen for den effektive arbejdstid, hvis den udbetales, udgør i aktuelt niveau kr. 620,77 pr. time. Ud over afspadseringen eller udbetalingen af de effektive timer i vagten gives også honorering for det, at du står til rådighed i hele vagtperioden. For denne ubelastede rådighed ydes der et vagthonorar på hverdage, weekenddage og søgnehelligdage

Alle planlagte timer i tjenesten tæller som arbejdstid, og skal indregnes i den ugentlige gennemsnitlige arbejdstid på 37 timer pr. uge. Det forudsættes, at der ikke planlægges med flere timer end 37 timer, men du skal være opmærksom på, at du som overlæge er ansat uden højeste tjenestetid og derfor må påregne 3 – 4 ikke planlagte ekstra arbejdstimer i gennemsnit pr uge. Ekstra timer i tjenesten udbetales ikke, med mindre der er aftalt merarbejde. Der ydes i øvrigt særlig timehonorering for tjeneste, der er placeret udenfor normal arbejdstid på hverdage mellem kl. 8-18.