Gå til indhold

3. Trivsel og fællesskab

Det betyder, at jeg som overlæge: 

• Ser det som en styrke, at vi ikke alle er ens 
• Holder øje med, hvordan min kollega trives 
• Deltager i sociale aktiviteter 
• Inddrager andre i fællesskabet, aktiviteter og dialoger. 
• Inddrager andre i mine overvejelser om løsninger

Overlægeforeningens arbejdsmiljøudvalg har udarbejdet et kodeks for godt arbejdsmiljø. Kodekset indeholder ti budskaber, som løbende vil blive præsenteret i nyhedsbrevet de kommende måneder. I oktober blev de første to budskaber præsenteret og dette nyhedsbrevs budskab handler om, at man som overlæge er med til at skabe trivsel og fællesskab.

Tryghed og trivsel er nært forbundet. Hvis man føler sig godt tilpas, og trives med sine kolleger, sine omgivelser og sine patienter, er man samtidig med til at styrke arbejdsmiljøet på afdelingen.  

Et godt fællesskab på arbejdspladsen er med til at skabe en tryghed i hverdagen. En god trivsel og et godt fælleskab skaber samtidig en kultur, hvor man er åben, lyttende, og møder andre mennesker med tillid og respekt, og hvor det er ufarligt at ytre sig. Det betyder desuden, at nye kolleger hurtigere bliver integreret og føler sig som en del af afdelingen. Sørg derfor også for, at nye kolleger bliver set og inddraget, så de føler sig velkomne og hurtigt kan føle sig trygge. 

Et godt fællesskab betyder, at man deltager i og støtter op om sociale aktiviteter og tiltag, hvor man møder sine kolleger i en mere afslappet atmosfære, og hvor det ikke er det lægefaglige, men det sociale, der er i højsædet. Under mere uformelle former lærer man sine kolleger at kende på anden vis end man gør i en travl og hektisk hverdag. Grin, humor og selvironi kan være udtryk for et godt kollegialt fællesskab, dog så længe at alle føler sig inkluderet og at man ikke er sjov på andres bekostning.

God trivsel og et godt fællesskab kan mærkes blandt patienter såvel som det øvrige lægefaglige personale, og har en afsmittende og forstærkende effekt. Et godt fællesskab og en god trivsel, hvor man er imødekommende, hjælpsom og viser omsorg for hinanden, skaber derfor også en større produktivitet, gladere kolleger og giver bedre patientoplevelser, og er samtidig med til at sikre et bedre arbejdsmiljø.

Jeg skaber trivsel og fællesskab. Det betyder, at jeg som overlæge:

• Ser det som en styrke, at ikke alle er ens
• Holder øje med, hvordan mine kollega trives
• Deltager i sociale aktiviteter
• Inddrager andre i fællesskaber, aktiviteter og dialoger
• Inddrager andre i mine overvejelser om løsninger

Sådan får du mere materiale

I forbindelse med arbejdsmiljøkampagnen er der lavet materiale i form badges, plakater og pjecer. Hvis du ønsker materialet tilsendt til din afdeling, eller hvis du ønsker yderligere oplysninger om kampagnen og powerpoint-præsentationen med uddybende tekst til, er du velkommen til at kontakte Overlægeforeningen på telefon 35 44 84 08 eller mail fas@dadl.dk

""