Behandlingsgaranti. Det giver ikke mening at tale om to køer til behandling

DEBAT: I Avisen Danmark 1. januar skriver Claus Hovgaard (CH), formand for Sundhed Danmark, at jeg " flere gange i løbet af 2022 har kritiseret behandlingsgarantien".

Denne påstand fra CH's side er ikke dækkende for virkeligheden og kan desværre let føre til misforståelser.

Lad mig derfor rydde eventuelle misforståelser af vejen: At patienterne har en behandlingsgaranti er godt, for det giver tryghed. Men den nuværende behandlingsgaranti på 30 dage er ude af trit med virkeligheden af mindst to årsager. For det første har 30-dagesgarantien den konsekvens, at patienter med mindre alvorlige sygdomme skal tilbydes behandling før patienter med alvorligere sygdomme, alene fordi de gik først til læge. Det er skævt, for det bør ikke primært være en kalender, der styrer rækkefølgen -slet ikke når kapaciteten er begrænset.

Så skal det naturligvis være sygdommens alvor, der er afgørende.

For det andet kan sundhedsvæsenet ikke leve op til behandlingsgarantien på 30 dage: I gennemsnit er ventetiden på behandling cirka 54 dage, ikke mindst på grund af mangel på sygeplejersker, speciallæger og mange andre sundhedspersoner.

Netop den udbredte mangel på sundhedsprofessionelle gør, at det ikke giver mening at tale om to forskellige køer til behandling i sundhedsvæsenet -henholdsvis i det offentlige og private -som CH skriver om.

Man må se sundhedsvæsenet som et samlet hele, for manglen på blandt andet sygeplejersker og speciallæger har konsekvenser for hele sundhedsvæsenet.

Og da ingen kan være flere steder på én gang, kan det naturligvis mærkes i det offentlige sundhedsvæsen, når det private øger aktiviteten, for der er kun den samme, begrænsede mængde sundhedspersoner at trække på i sundhedsvæsenet.

Derfor er det godt, at den nye regering har fokus på, at det offentlige sundhedsvæsen og det private ikke skal udkonkurrere hinanden for at skaffe sundhedspersoner nok.

Der er brug for at uddanne flere sundhedspersoner, ikke mindst speciallæger, og så er der brug for en ' behandlingsgaranti 2.0'.

Den skal være realistisk og sikre, at læger kan behandle de mest syge patienter først, uden at patienterne skal vente udsigtsløst. Men heller ikke være så tidsmæssigt stram som i dag, at den reelt afskærer de mest syge patienter fra behandling pga.

manglende behandlingskapacitet i det offentlige sygehusvæsen.

Man må se sundhedsvæsenet som et samlet hele.