Rathcke: Det pressede sundhedsvæsen er det vigtigste for vælgerne

Aldrig tidligere har så mange vælgere peget på sundhed som det vigtigste emne. Og det vidner om, at befolkningen mærker konsekvenserne af, at sundhedsvæsenet er meget presset, skriver formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke.

»Forholdene i det danske sundhedsvæsen står lige nu som det mest presserende problem, som politikerne bør tage sig af. Det svarer 29 procent i en undersøgelse, som Epinion har lavet for DR og Altinget. Dermed topper sundhed suverænt listen over emner, der optager vælgerne mest.«

Ovenstående stod at læse på dr.dk 4. september. I øvrigt på dagen, hvor de tre statsministerkandidater mødtes i den første debat på direkte tv.

På den ene side er det positivt, at det ligger danskerne meget på sinde, at deres sundhedsvæsen er godt og velfungerende. På den anden side viser det store fokus, at befolkningen mærker konsekvenserne af, at sundhedsvæsenet er meget presset. Det er, som undersøgelsen viser, noget danskerne ser på med største alvor. Aldrig tidligere har så mange vælgere peget på sundhed som det vigtigste emne.

Psykiatrien er nødlidende

Der er da også rigeligt at tage fat på for politikerne. Det gælder i særlig grad for psykiatrien, som har været nødlidende igennem årtier. Og hvor udviklingen desværre går fra slemt til værre.

En stigende andel læger i psykiatrien vurderer, at mange patienter får værre sygdomsforløb, fordi de på grund af manglende kapacitet tilbydes behandling for sent. Her er altså tale om en udvikling fra 71 procent i 2020 til 82 procent i 2022.

Samtidig fortæller hver anden læge i psykiatrien, at de hver uge oplever at måtte afvise patienter, som har brug for at blive indlagt. Som om det ikke var nok, så beskriver to ud af tre læger, 63 procent, at vilkårene for at levere en høj faglig kvalitet i psykiatrien er forværret eller væsentligt forværret over de seneste to år.

Det står lysende klart, at psykiatrien skal have et markant og langsigtet løft, som er mindst lige så ambitiøst som det løft, kræftområdet fik for år tilbage.

Det kræver, at man vedtager en massiv investeringsplan som fundament til at løfte psykiatrien. Der er behov for 450 millioner kroner ekstra det første år, og det skal trappes op, så der om 10 år investeres omtrent 4,5 milliard ekstra årligt i psykiatrien. Samtidig skal politikerne bruge hele det faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien, som desværre har samlet støv, siden Sundhedsstyrelsen lancerede det i januar.

Mangel på arbejdskraft kræver klare prioriteringer

Samtidig skal man huske, at problemerne ikke kun klares ved at sætte flere midler af til sundhed. Det er en vigtig del af løsningen, men der skal meget mere til – og mange flere speciallæger til.

For Danmark har i dag stor mangel på speciallæger på tværs af lægelige specialer, hvilket gør, at patienter venter alt for længe på at kunne få lægehjælp fra eksempelvis øjenlæger, lungemedicinere, radiologer, psykiatere, neurologer, geriatere og mange andre speciallæger.

Manglen på speciallæger skyldes den djævelske detalje, at der er alt for få forløb, der sikrer, at læger kan blive speciallæger. Sådan har det været længe, og den flaskehals skal der gøres op med. Det er nødvendigt for at kunne tilbyde alle patienter med behov specialiseret lægehjælp uden unødig ventetid i de kommende år.

Nu og her er det dog uomgængeligt, at der er massiv mangel på arbejdskraft i bred forstand i sundhedsvæsenet. Social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, speciallæger og mange andre. Den problematik kan ikke løses med et snuptag. Derfor skal vi bruge de kræfter, vi har, på en klog måde.

Vi skal drage fordel af de mange teknologiske og digitale muligheder, som hele tiden udvikles, ligesom vi er nødt til at differentiere og prioritere de tilbud, som vi kan give til patienterne.

Den fastlåste behandlingsgaranti på én måned uanset, om en tilstand er alvorlig eller ej, er et eksempel på ufornuftig brug af sundhedsvæsenets begrænsede ressourcer. Vi skal i stedet bruge kræfterne meningsfuldt og prioritere de, med størst behov, først, uden at vi naturligvis lader mindre syge borgere i stikken. Det er ikke hensigten. Men der er behov for en forventningsafstemning med befolkningen om, at alt ikke nødvendigvis skal gå lige hurtigt.

Når befolkningen i så høj grad fortæller politikerne, at der er presserende problemer, de er nødt til at se i øjnene, vækker det forhåbentlig genklang. For der er behov for både massive investeringer og for at foretage mærkbare og kloge prioriteringer. Både før og efter et valg.