Gå til indhold

Psykiatrien er topprioritet – skarpt forfulgt af mere prioritering i sundhedsvæsenet

Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Altinget den 10. oktober 2022

Hvilke områder er vigtigst at prioritere i sundhedsvæsenet for en kommende regering? Det er spørgsmålet, som Altingets temadebat tager afsæt i. I mit svar vil jeg pege på tre ting, som både er nødvendige i sig selv, men som samtidig også vil være med til at nedbringe ulighed i sundhed:

  1. Psykiatrien skal gennemgå et gigantisk løft – akkurat som det skete på kræftområdet i 00’erne. Den nye psykiatriaftale tager kun de første skridt, og der er langt til mål.
  2. Prioritering skal have et selvstændigt fokus, da sundhedsvæsenet vil mangle personale i en længere årrække, end aktuelle debatter om coronaventelister og sygeplejerskemangel centrerer sig om.
  3. Vi skal drage fordel af de mange teknologiske og digitale muligheder, som hele tiden udvikles, så vi kan bruge kræfterne klogest. Det skal gå hånd i hånd med, at det sikres, at læger bliver speciallæger, så det stærkt stigende antal patienter – uanset hvor i Danmark, de bor – kan sikres behandling på højeste faglige niveau. Både i primærsektoren og på sygehus.

Lad mig uddybe punkterne nedenfor.

1. Nu – og mindst de næste 10 år – skal det være psykiatriens tur

Et gennemgribende løft af psykiatrien må og skal være topprioritet for både den nuværende og den kommende regering uanset partibogstav(er). I årtier er psykiatrien blevet underprioriteret politisk, og det betyder øget ulighed i sundhed og alvorlige konsekvenser for mennesker med psykiske lidelser.

Halvdelen af alle læger i psykiatrien føler sig nødsaget til at afvise patienter, der har brug for indlæggelse, fordi der ikke er plads, og samtidig skifter mange psykiatere i disse år fra det offentlige til det private, fordi de ikke oplever, at de har mulighed for at give patienterne i det offentlige system, den behandling de har brug for.

Dette viser tydeligt, at psykiatrien halser efter resten af sundhedsvæsnet. Det ændrer den nye psykiatriaftale ikke på. Den må anses for at være ”psykiatriplan 1”, som skal følges op af yderligere planer og langt større investeringer for at være en reel 10-årsplan for psykiatrien. Der hviler et kæmpe ansvar på nuværende og kommende regeringer og folketingspolitikere for at sikre, at dette løft bliver planlagt, finansieret og eksekveret. Det skylder vi som samfund mennesker med psykiske lidelser.

2. Lægefaglig prioritering skal sættes fri, så vi kan hjælpe de mest syge patienter først

”Prioritering” er en prioritet i sig selv. Med det mener jeg, at vi i sundhedsvæsnet skal have bedre rammer for lægefaglig prioritering. Konkret nu og her betyder det, at læger skal kunne sætte de mest syge patienter først uden at være underlagt den nuværende behandlingsgaranti. Den tager afsæt i, hvornår patienten blev syg i stedet for sygdommens alvorlighed. Vi skal fortsat have en udredningsgaranti på 30 dage, så patienterne får vished om deres sygdom. Men behandlingsgarantien skal ændres, så det ud fra udredningen skal lægefagligt vurderes, hvilke patienter, der skal behandles hurtigst og hvem, som kan vente lidt længere på behandling.

Hertil kommer et stort behov for en drøftelse på samfundsniveau af, hvad og hvordan sundhedsvæsenet skal levere, og hvad det ikke skal levere. Det handler om at prioritere på et højere plan. Den drøftelse vil vi i Lægeforeningen tage hul på, så vi kan kvalificere de politiske beslutninger, der nødvendigvis skal tages om prioritering i sundhedsvæsenet. Mere om det på et senere tidspunkt.

3. Sikring af flere speciallæger + klog digitalisering skal afhjælpe manglen på specialiseret arbejdskraft

Der skal sikres rammer for, at læger også bliver speciallæger, så sundhedsvæsenet er lægefagligt rustet til de nye og flere opgaver, der strømmer til. Det er alfa og omega, at der kommer flere speciallæger med de rette specialer, hvis vi skal følge med stigningen af patienter, særligt ældre, som kommer de næste årtier.

I dag uddannes alt for få speciallæger. Det vil på sigt gå udover antallet af patienter, der kan tilbydes specialiseret lægehjælp og dermed øge uligheden i sundhed, men vi skal den modsatte vej. Alle patienter har krav på behandling af høj faglig kvalitet.

Samtidig skal vi bruge den digitale udvikling i sundhed klogt. For Lægeforeningen er det afgørende, at den digitale udvikling er til størst mulig gavn for patientbehandlingen og understøtter kvaliteten af den indsats, som vi og andre sundhedsprofessionelle udfører.

Digitalisering kan også sikre patienterne bedre overblik og forståelse af egen sygdom og behandlingsforløb. De patienter, som kan og ønsker, kan i højere grad tage hånd om mere selv, mens de, som har brug for mere lægetid, skal tilbydes det. Alt det kan man læse om i Lægeforeningens digitaliseringsudspil

Det korte af det lange er, at psykiatrien er og skal være topprioriteten. Skarpt forfulgt af et fokus på, hvad og hvordan sundhedsvæsenet skal levere på de mange flere opgaver og den væsentligt mindre arbejdsstyrke, vi ser ind i, i årene, der kommer. Og det skal ske uden at uligheden i sundhed stiger, hvorfor meget bedre rammer for lægefaglig prioritering i sundhedsvæsenet, sikring af flere speciallæger og klogere arbejdsgange understøttet af digitalisering er uundgåelige fokusområder. Der bliver nok at tage fat på.