Lægers bekymring for klager fører til unødvendige undersøgelser

Tiden sårer alle læger. Sådan lyder en ofte brugt omskrivning af et populært mundheld, og når man læser resultaterne af den rundspørge, Lægeforeningen har gennemført om klagesager blandt mere end 2.500 læger, lader der til at være noget om det. Mange læger peger nemlig i deres svar på bekymringer for at få en klage.

Således svarer knap hver fjerde af de adspurgte, at de ofte eller meget ofte under konsultation, undersøgelse eller behandling af en patient tænker på, om vedkommende kunne finde på at klage.

Og knap hvert fjerde er bekymret for, at en patient klager over dem som behandler.

Knap 4 af 10 af de adspurgte læger frygter endda konsekvenserne for deres egen beslutningskompetence, hvis de bliver ramt af en klage.

Det viser desværre, at der blandt mange læger er en alt for stor bekymring i det daglige arbejde med patienterne, om de kan risikere at blive klaget over. At der er en tillidskrise mellem læger og systemet, understreges af resultater fra en rundspørge fra 2021. Her svarede næsten hver anden læge, at de ikke har tillid til, at Styrelsen for Patientklager kun uddeler kritik i patientklagesager, hvis det er fagligt velbegrundet. 57 procent svarer, at de ikke har tillid til, at Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn kun fører til sanktioner, hvis det er nødvendigt for patientsikkerheden.

Den helt nye rundspørge peger også på, at lægers bekymring for klagesager har konsekvenser for patientbehandlingen.

1 af 4 adspurgte læger fortæller, at de på grund af bekymring for at få en klage dagligt eller ugentligt bestiller undersøgelser som eksempelvis skanninger, der ikke er lægefagligt begrundet.

Af samme grund svarer knap 1 af 6 læger, at de ordinerer en behandling, som ikke er nødvendig ud fra et lægefagligt synspunkt. Det er et tydeligt bevis på, at det nuværende system er kørt skævt.

Det blotlægger en uhensigtsmæssig negativ konsekvens af vores klagesystem i dag, at fokus på placering af skyld frem for læring af de fejl, der desværre sker, i sidste ende udfordrer patientsikkerheden.

Det skal ikke være sådan, at læger føler sig så pressede af frygten for en klagesag, at de for at have ryggen fri praktiserer såkaldt defensiv medicin. Det resulterer i, at patienter gennemgår undersøgelser og behandlinger, som de dybest set ikke har brug for, og som ikke er lægefagligt begrundet. Det er forståeligt, at man kan føle sig presset til det som læge. Men vi ønsker jo ikke, at et klagesystem, hvis formål er at afdække mulige fejl og undgå gentagelser af dem, på anden vis får skabt en risiko for patienten.

Som led i den nye sundhedsaftale, som regeringen har indgået med et flertal i Folketinget, skal det analyseres, hvordan patientklagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter. Det tiltag bakker Lægeforeningen fuldt op om og bidrager gerne.

Det er afgørende, at den nye analyse følges op af konkret handling. Der er brug for at forenkle systemet, fjerne unødvendig ventetid og styrke muligheden for dialog mellem patienter og sundhedspersoner.

Det er naturligvis vigtigt for patienter og pårørende, at de har klagemuligheder, og at vi får lært af fejl, så vi kan undgå, at de gentager sig, men uden en balance, der sikrer psykologisk tryghed for de ansatte i sundhedsvæsenet, får vi ikke styrket patientsikkerheden.

Det er et tydeligt bevis på, at det nuværende system er kørt skævt.