Det handler om patientsikkerhed og læring – ikke om at fratage rettigheder

Vi vil ikke fratage nogen muligheden for at klage over bestemte sundhedspersoner, selvom overskriften på artiklen ’Læger og sygeplejersker: Alle skal ikke have ret til at klage over konkrete sundhedspersoner’ i Sundhedsmonitor desværre kunne tolkes sådan. Men som FOA, DSR og Lægeforeningen i fællesskab meldte ud forleden, handler det om at skabe langt bedre patientsikkerhed og læring.

 Vores ønske er, at vi sammen ser på, hvordan klagesystemet kan gentænkes, så det ikke går ud overpatientsikkerheden og medarbejdernes psykologiske tryghed. Sådan som det er skruet sammen i dag, er der alt for snævert fokus på, om ansvar for fejl kan placeres hos en enkelt sundhedsperson, selvom patienters dårlige oplevelser ofte er et resultat af de organisatoriske rammer og retningslinjer, som personalet arbejder under.

Vi er helt enige med Danske Patienter, som selv påpeger, at målet med klager fra patienternes side oftest er at skabe læring, så andre ikke oplever det samme.  Og det er først og fremmest sundhedsvæsenet, der skal lære af fejl, og det kræver, at der i langt højere grad kommer fokus på den samlede behandlingsindsats, frem for de enkelte sundhedspersoner, der udgør en del af den indsats.

Men vores sundhedsvæsen er stort og komplekst, og det kan være svært for den enkelte at vide, hvor der har været knas i systemet i deres behandlingsforløb. Og når 4 ud af 5 sager rettet mod enkeltpersoner i dag ender uden kritik, så er der måske aspekter af patientens oplevelse, der handler om noget andet – arbejdsgange, organisation, planlægning eller tilsvarende – som altid vil være relevant at få set på, før man ser på, om det var den enkeltes kompetencer, den var gal med.

Derfor foreslår vi, at man ser på, hvordan vi kan flytte fokus, så det er selve forløbet, der undersøges først. Det giver mere viden og skaber grobund for læring, så man kan rette på arbejdsgange og instrukser, der ikke er optimale.

Det skal stadig være muligt at klage over en konkret sundhedsperson. Vi foreslår blot, at man indleder med at belyse den samlede indsats, og hvis det her viser sig, at der er belæg for at udtale kritik, kan der gås videre til at starte en sag mod en enkeltperson.

Men i dag bliver omkring 80 procent af alle klagesagerne mod enkeltpersoner afgjort uden kritik. Det er mange lange og opslidende sager, der i gennemsnit tager 16 måneder – som både patienter og sundhedspersonalet helt kunne have undgået.

Med vores forslag til ændringer og forenkling af klagesystemet skal alle forløbsklager og disciplinærnævnsklagesager være afgjort indenfor gennemsnitligt seks måneder. Patienten vil altså i sidste ende være i kontakt med klagesystemet i kortere tid end nu, og der er langt bedre basis for, at klagen fører til meningsfuld læring i systemet.

Så lad mig endeligt slå fast, at vi ikke vil fratage nogen deres rettigheder. Tværtimod. Vi vil have ændret klagesystemet, så det bliver enklere og også skaber de bedste forudsætninger for, at behandlingsstederne kan følge op på uhensigtsmæssige instrukser, usikre arbejdsgange eller manglende kompetencer.

Det er det bedste for patientsikkerheden og det er det bedste for personalet i vores sundhedsvæsen. Lad os sammen gentænke systemet med fokus på patientsikkerhed, læring og sundhedspersoners psykologiske tryghed.