Har din kandidat til kommunal- og regionsrådsvalget psykiatrien på dagsordenen?

Om få dage holdes som bekendt kommunal- og regionsvalg, og du har måske allerede brevstemt eller besluttet, hvem der skal have din stemme. I den forbindelse har jeg et par spørgsmål til dig, som ikke drejer sig om at vælge på baggrund af partipolitik, men om området psykiatri: Er du tilfreds med kommunens og regionens tilbud i forhånd til mistrivsel, mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom? Ved du, hvilke indsatser din kommune for eksempel kan tilbyde dig, dit barn, familie eller venner, hvis I skulle have brug for det? Og betyder forholdene i psykiatrien noget for, hvor du sætter dit kryds?

Som situationen er i dag, halter psykiatrien langt efter resten af sundhedsvæsenet, og det gør den, fordi den har været politisk og økonomisk underprioriteret i en lang årrække. Det ser vi hver eneste dag konsekvenserne af. Patienter, der ikke får den rette hjælp i tide. Patienter, der udskrives før tid. Patienter, der genindlægges gang på gang på grund af sengemangel.

Lægeforeningens seneste medlemsundersøgelse om psykiatrien fra efteråret 2020 viste, at psykiatrien er presset i bund. Et flertal af de knap 250 læger fra psykiatrien, som i undersøgelsen forholdt sig til voksenpsykiatrien, tilkendegav, at de oplevede mindst en gang om ugen, at der udskrives patienter, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have gavn af en længere indlæggelse, fordi der kommer en patient, som har det værre, ind ad døren.

Også i kommunerne er der udfordringer. I det kommunale PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - er ventetiden ofte alt for lang for børn og unge. I den ventetid risikerer de desværre at få det meget værre. I knap seks ud af 10 kommuner er der mere end to måneders ventetid på en vurdering. I knap fire ud af 10 kommuner må børn vente tre-seks måneder og enkelte steder op til et år. Risikoen ved at vente så længe kan være, at man ikke får afklaret, om mistrivslen for eksempel skyldes mobning eller forældres skilsmisse, eller om vi i virkeligheden har med et barn eller en ung at gøre, der har ADHD eller autisme, som også kræver psykiatrisk ekspertise.

En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at hvert sjette barn eller cirka fire i hver skoleklasse har mentale helbredsproblemer og psykiske lidelser. Derfor er det helt afgørende, at det enkelte barn, den unge eller voksne møder et enkelt system, som griber dem i tide og med tilstrækkelig hjælp og behandling. Sådan er det desværre ikke i dag.

Så kære læser: Hvis du også er engageret i en bedre psykiatri, så spørg dine foretrukne kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget, hvordan de vil forbedre forholdene for mennesker med psykisk sygdom. Og sæt så dit kryds efter det.