At spare på forskning er at skyde sig selv i foden

Midlerne, man fra politisk hold sætter af til forskning, er oftest én procent af BNP. Da væksten i samfundet falder på grund af coronavirus, falder BNP tilsvarende. Ifølge beregninger fra DI betyder det besparelser på op til 900 mio. kr. på bevillingerne til forskning og udvikling, som vil falde fra 18 til 17,1 mia. kr. i 2021. Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters Rektorkollegium og rektor på DTU, påpeger, at så store besparelser »ødelægger forskningsområder«.

Lægeforeningen advarer kraftigt Folketinget mod at skrue ned for investeringerne i eksempelvis sundhedsforskning. Vi har som samfund og som sundhedsvæsen brug for mere viden til gavn for patienterne – dét har coronaepidemien også vist. Man skal som minimum holde fast i niveauet for de offentlige investeringer i sundhedsforskning målt i kroner og ører. Målsætningen om at investere »mindst en procent« af BNP i offentlig forskning skal netop kun ses som et minimum. Politikerne er ikke forpligtet til at gennemføre de besparelser, der modsvarer faldet i BNP. Det vil ramme forskningen hårdt, og det vil være forkert at spare på den forskning, der kommer os alle til gavn.

Folketinget bør vælge klogt og ambitiøst investere i forskning. Det vil gøre, at vi kan udvikle nye teknologier og behandlinger, der redder og forbedrer menneskeliv. Se på coronakrisen, som tydeligt viser, hvor vigtigt et redskab forskningen er til at finde frem til virksom forebyggelse og behandling. Men også, at forskning tager tid og har brug for langsigtet finansiering.

Der er brug for at øge de offentlige forskningsinvesteringer, ikke at skære i dem. Der er brug for sundhedsforskning, så vi kan udvikle nye teknologier og behandlinger for at hjælpe mennesker med forskellige sygdomme – ikke mindst de sygdomme, som der ikke er store kommercielle interesser i, og hvor forskningen har trange kår. At spare på de offentlige budgetter til sundhedsforskning vil være at skyde sig selv i foden.