Gå til indhold

Kontrolspørgsmål ved indtelefonering af recept på afhængighedsskabende lægemidler

Siden 1. oktober 2017 har alle recepter skullet laves elektronisk i Det Fælles Medicinkort (FMK). Kun i særlige tilfælde kan recepter laves på anden måde, dvs. som papirrecept, via telefax eller indtelefonering til apoteket.

Ordination af lægemidler til dosisdispensering, lægemidler underkastet særlig overvågning (afhængighedsskabende lægemidler) og lægemidler til brug i praksis skal altid ske elektronisk.

For at forhindre indtelefonering af falske recepter har Apotekerforeningen gjort sine medlemmer opmærksom på disse regler.

Hvis der opstår en situation, hvor du som læge undtagelsesvist er nødt til at indtelefonere en recept til et apotek, skal du derfor være opmærksom på, at du som led i apotekets kontrolprocedure vil blive stillet nogle kontrolspørgsmål for at sikre, at der ikke er tale om en falsk recept.

Kontrolspørgsmålene kan f.eks. være, hvorfor FMK ikke benyttes, dit autorisations-ID og fødselsdato og/eller telefonnummer og arbejdssted.