Gå til indhold

Klager over patientrettigheder

Patienter kan klage til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis de mener, at deres rettigheder som patient er tilsidesat.

Patientrettigheder er f.eks.:

  • Kørsel til og fra undersøgelse/behandling (befordring og befordringsgodtgørelse).
  • Frit og udvidet frit sygehusvalg, herunder hvis regionen ikke har oplyst om muligheden.
  • Maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme.
  • Henvisning til eller refusion af udgifter til behandling i udlandet.
  • Tolkebistand.
  • Aktindsigt i en patientjournal.

Klager over afvisning af aktindsigt

Patienter kan klage over håndteringen af patientens anmodning om aktindsigt i patientjournalen, f.eks.:

  • Afslag på aktindsigt.
  • At alle sider ikke er udleveret.
  • At patienten ikke er oplyst om, at vedkommende kunne få en gennemgang af journalen.
  • At patienten skulle betale for at få aktindsigt.

Vil du vide mere?

Læs mere om patientrettigheder på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside.