FAPS-Nyt Nu skal du opdatere din praksisdeklaration på sundhed.dk (26/10-22) (Gynækologi)

Nyhed Faps-Nyt

I forbindelse med indgåelsen af den nye overenskomst, blev det aftalt, at praktiserende gynækologer på deres praksisdeklaration på Sundhed.dk b.la. skal oplyse:

Kære praktiserende gynækologer

I forbindelse med indgåelsen af den nye overenskomst, blev det aftalt, at praktiserende gynækologer på deres praksisdeklaration på Sundhed.dk skal oplyse:

  • Udfører udredning og behandling af fertilitetsproblemer, eller 
  • Udfører udredning, behandling og insemination, eller 
  • Udfører ikke fertilitetsbehandling 

Det er nu med den seneste opdatering af sundhed.dk blevet muligt for dig at leve op til overenskomstens bestemmelser på dette område.

Derfor: Gå ind på Sundhed.dk og opdater din praksisdeklaration med disse oplysninger snarest muligt. Oplysningerne vil bl.a. skulle bruges i en ny ”Find speciallæge” funktion i Min Læge appen.

Samtidig bedes du på sundhed.dk:

  • Registrere klinikkens tidsrum for tidsbestilling samt telefonnummer (kravet er min. 2 timer pr. dag på de dage, hvor klinikken afholder konsultationer).
    Dette er ikke et nyt krav, men det er blevet endnu vigtigere, at du får det registreret, så den nye søgning i MinLæge appen kommer til at vise de rigtige oplysninger for din klinik. 

Vi kan samtidig oplyse, at sundhed.dk er blevet opdateret, således at det nu er langt nemmere at angive ventetid end før (skal opdateres mindst hver 2. måned).

Det er generelt en god ide at gennemgå alle de oplysninger, der er registreret på din praksisdeklaration. Der kan fremgå oplysninger, som ikke er korrekte.

Du kommer til praksisdeklarationen via dette link:

Har du konkrete spørgsmål, til hvordan du opdaterer din praksisdeklaration, kan du tage kontakt til sundhed.dk’s support på telefon 44222080.

Med venlig hilsen
Sekretariatet

Specialespecifikke

Gynækologi