Gå til indhold

FAPS-Nyt 8/2023 Vigtig afregningsregel: Man må ikke blande privat og offentlig behandling

Nyhed Faps-Nyt

Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU) behandler sager om speciallægers overtrædelse af overenskomsten.

På baggrund af en konkret sag er det i SSU aftalt, at FAPS skal minde om forbuddet mod sammenblanding af privat og offentlig behandling. SSU ser alvorligt på sådanne sager.

Kære kolleger

Forbuddet betyder, at man ikke i samme forløb kan afregne fx en konsultationsydelse over for regionen og privat betaling fra patienten. Det gælder selv om den private betaling vedrører en behandling, der ikke indgår i overenskomstens ydelseskatalog.

Får regionerne kendskab til, at en speciallæge har afregnet patienter i strid med dette forbud, må det, ud over tilbagebetaling af det uretmæssigt opkrævede honorar, forventes at medføre en sanktion i form af bod. SSU’s sanktionsmuligheder består af advarsel, misbilligelse, bod og udelukkelse fra overenskomsten.

Venlig hilsen
Ann-Louise Reventlow Mourier og Martin Poulsen, formandskab for FAPS

Landsdækkende