FAPS-Nyt 72/2021 Orientering fra Danske Regioner om afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet (7/12-21)

Nyhed Faps-Nyt

Danske Regioner har bedt os sende denne information til jer

Danske Regioner er blevet gjort opmærksom på en afgørelse i Ligebehandlingsnævnet vedr. borgers adgang til almen praksis, når der er behov for at medbringe servicehund som følge af psykisk eller fysisk handicap.

I den konkrete sag afgjorde Ligebehandlingsnævnet, at borgeren havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun ved afslaget på at medbringe sin servicehund i lægeklinikken blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Ligebehandlingsnævnets behandling af sagen kan læses i sin helhed her:

Danske Regioner finder, at den konkrete sag er relevant og væsentlig for alle områderne i praksissektoren og opfordrer derfor til, at Foreningen af Speciallæger oplyser generelt om afgørelsen via deres alm. kanaler for kommunikation med de praktiserende speciallæger med henblik på at sprede kendskabet til afgørelsen.

Venlig hilsen

Sekretariatet