FAPS-Nyt 50/2022 Nu skal du tjekke, at oplysningerne på din praksisdeklaration på sundhed.dk er korrekte (14/11-22)

Nyhed Faps-Nyt

Tjek, at oplysningerne på din praksisdeklaration på sundhed.dk er korrekte.

Kære praktiserende speciallæge

Som du måske har hørt om, er vi i gang med at få udviklet en ny ”Find speciallæge” funktion i Min Læge app’en, som skal gå i luften i 1. januar 2023. Det er derfor meget vigtigt, at du snarest tjekker de oplysninger, der ligger om dig på din praksisdeklaration på sundhed.dk, da oplysningerne vil blive genbrugt i Min Læge app.

Derfor:

  • Du skal sikre dig, at du har registreret klinikkens tidsrum for tidsbestilling samt telefonnummer i din praksisdeklaration (kravet er min. 2 timer pr. dag på de dage, hvor klinikken afholder konsultationer).
    Dette er ikke et nyt krav, men det er særligt vigtigt, at du får det registreret nu, så den nye søgning på speciallæger i MinLæge app’en kommer til at vise de rigtige oplysninger for din klinik. 
  • Du skal sikre dig at din ventetid er ajourført (din klinik skal selv ajourføre ventetid mindst hver 2. måned).
    Vi kan samtidig oplyse, at sundhed.dk er blevet opdateret, således at det nu er langt nemmere at angive ventetid end før.
  • Det er generelt en god idé, at gennemgå alle de oplysninger der er registreret på din praksisdeklaration. Der kan fremgå oplysninger, som ikke er korrekte.

Du kommer til praksisdeklarationen via dette link:

Har du konkrete spørgsmål, til hvordan du opdaterer din praksisdeklaration, kan du tage kontakt til sundhed.dk’s support på telefon 44222080.

Det kan tilføjes, at fra 1. januar 2023 skal du ikke længere registrere fravær på sundhed.dk, men i en ny løsning, som kommer direkte i dit praksissystem. Det modtager du nærmere informationer om, når løsningen er klar.

Med venlig hilsen
Sekretariatet

Landsdækkende