FAPS-Nyt 37/2022 Adgang til klyngeplatformen - et værktøj til kommunikation i kvalitetsklyngerne (31/8-22)

Nyhed Faps-Nyt

Før sommerferien fik I mail med oplysning om, hvem I er i klynge med. Der er udviklet en klyngeplatform, der understøtter arbejdet i kvalitetsklyngerne, og denne platform er nu klar.

Kære speciallæger

Før sommerferien fik I mail med oplysning om, hvem I er i klynge med. Der er udviklet en klyngeplatform, der understøtter arbejdet i kvalitetsklyngerne, og denne platform er nu klar.

Du får adgang til platformen via dette link, hvor du logger på med din virksomheds NemID.

Når du logger ind første gang, bliver du præsenteret for en kort guide til de vigtigste funktioner i platformen. Du opfordres desuden til at oplyse din e-mailadresse, så du modtager besked på mail, når der indkaldes til møde i din klynge. Det forventes, at mange klynger holder møde i løbet af efteråret, så hold øje med, om du får indkaldelse i platformen.

Udover at understøtte kommunikationen i klyngen er platformen et værktøj til at opbevare og dele dokumenter i klyngen. Materiale og vejledninger fra eKVIS vil desuden være tilgængelige fra platformen.

Du finder her en vejledning til de vigtigste funktioner i platformen. eKVIS har desuden lavet en vejledning til arbejdet i klyngerne.

Har du tekniske problemer med at logge på platformen, så kontakt supporten på tlf: 8844 3131 eller mail: sundhedsfaglig@sundhed.dk. Øvrige spørgsmål kan stilles til eKVIS på ekvis@dadl.dk.

I de fire specialer gynækologi, otologi, oftalmologi og dermatologi, hvor der er etableret ferieringe, kan platformen også bruges til den feriekoordinering, der skal foregå. Du hører nærmere herom i et senere FAPS-Nyt.

Venlig hilsen
eKVIS sekretariatet

Landsdækkende