FAPS-Nyt 3/2023 Bliver dine tidsrum for tidsbestilling ikke vist på Min Læge? (16/1 - 2023)

Nyhed Faps-Nyt


Kære praktiserende speciallæger

Nogle af jer har oplevet, at de tidsrum for tidsbestilling, som I har oplyst på Sundhed.dk, ikke vises på Min Læge.

Det kan skyldes, at I har foretaget jeres indtastning under ”Træffetid”.

Det er vigtigt, at I vælger ”Tidsbestilling” på Sundhed.dk, og der
indtaster jeres oplysninger om, hvornår man kan ringe til klinikken og bestille en tid. Ellers bliver det ikke vist på Min Læge.

Det kan i øvrigt tilføjes, at Min Læge indtil nu kun har opdateret jeres oplysninger fra Sundhed.dk 1 gang i døgnet. Så det kan være forklaringen, hvis I ikke umiddelbart har kunnet se jeres opdateringer slå igennem på Min Læge.

Vi har bedt om, at der fremover opdateres 1 gang i timen.

Venlig hilsen
Sekretariatet.