Gå til indhold

FAPS-Nyt 25/2021 Opgørelse over utilsigtede hændelser i speciallægepraksis 2020

Nyhed Faps-Nyt

Kære speciallæger

Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet en opgørelse over utilsigtede hændelser i speciallægepraksis i 2020. Opgørelsen viser bl.a. at antallet af rapporterede hændelser er faldet de sidste to år.  

Siden maj 2019 har det været obligatorisk at markere det aktuelle speciale, når man rapporterer en utilsigtet hændelse, som er sket i speciallægepraksis. Det er derfor muligt at få specialespecifikke data, og vi har bedt Styrelsen om at trække rapporter til specialerne. Der, hvor der er tilstrækkeligt med data til at generere en rapport, vil den blive fremsendt til organisationsformændene mhp. formidling og drøftelse i specialerne.

I kan læse mere om utilsigtede hændelser på Styrelsens hjemmeside.

I kan altid kontakte jeres regionale risikomanagere, hvis I har spørgsmål eller har brug for vejledning til håndtering af utilsigtede hændelser.

I finder flere informationer og kontaktoplysninger i jeres region på sundhed.dk:
•    Region Hovedstaden 
•    Region Midtjylland
•    Region Nordjylland
•    Region Sjælland
•    Region Syddanmark 

Venlig hilsen
eKVIS sekretariatet

Landsdækkende