FAPS-Nyt 14/2022 TEMA OK22 Klar adskillelse af behandling under overenskomsten og privat behandling – etiske retningslinjer (4/3-22)

Nyhed Faps-Nyt

Fra 1. april 2022 er overenskomstens §8 præciseret, så det fremgår endnu tydeligere, at der skal være en klar adskillelse af behandlingen under overenskomsten og privat behandling:

Kære medlemmer

Fra 1. april 2022 er overenskomstens §8 præciseret, så det fremgår endnu tydeligere, at der skal være en klar adskillelse af behandlingen under overenskomsten og privat behandling:

Ingen speciallæger eller dennes personale må uopfordret tilbyde en patient at komme hurtigere til mod privat betaling, hverken telefonisk, på klinikkens hjemmeside eller ved patientens fremmøde. 
Der skal være en klar adskillelse af behandling under overenskomsten og i privat regi. Det betyder, at der ikke må reklameres på hjemmesiden vedrørende ydernummeret, om at der tilbydes privat behandling. 
Eventuel privat behandling kan fremgå af selvstændig hjemmeside. Hvis du i dag har én hjemmeside, som både indeholder information om offentlig og privat behandling, skal du derfor være opmærksom på at få etableret en ekstra hjemmeside inden 1. april 2022. 
Det er samtidig præciseret i de etiske retningslinjer, at man som speciallæge er forpligtet til at fordele sin omsætning jævnt over året. Der må ikke lukkes for behandling før årets udgang, fordi knækgrænse eller omsætningsloft er nået. 

Du kan læse den nye formulering af de etiske retningslinjer i §8 her.

Venlig hilsen
Sekretariatet

Landsdækkende