Forebyggelsen, der røg

Tobak er en dræber. Alle ved det. Men ingen gør rigtigt noget effektivt ved det.

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Leder bragt i Ugeskrift for Læger den 31. marts 2017

Jeg blev trist, da Politiken for nylig beskrev, at stadig flere unge ryger. En undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har fået gennemført blandt 2.000 unge mellem 16 og 25 år, viser, at 15 procent ryger hver dag. I sig selv et højt tal, som desværre ligger to procent over resultatet af en tilsvarende undersøgelse året før.

Hvorfor nu hæfte sig så meget ved lige dette resultat? Fordi det handler om næste generation. Om de unge mennesker, som er fremtiden. Det er en iskold øjenåbner, at netop de i voksende tal griber ud efter cigaretter, som med stor sandsynlighed vil sende nogle af dem for tidligt i graven og forårsage lidelse og sygdom for endnu flere.

Det gav ellers rigtig god mening, da regeringen i sensommeren sidste år i forbindelse med Kræftplan IV lancerede ambitionen om en røgfri generation i 2030. Absolut et skridt i den rigtige retning, da regeringen samtidig lagde op til at sikre ens regler for rygning på gymnasier og erhvervsskoler. Men dette forslag døde undervejs i den politiske proces i Folketinget, og nu er alt ved det gamle.

Det er stadig ikke lovligt at sætte ild til tobak på skolens grund, hvis man går på gymnasiet. Men tømrereleven og andre unge, som har valgt en ungdomsuddannelse på en erhvervsskole, er underlagt andre regler. Her er det af uigennemskuelige årsager helt i orden at tage en smøgpause. Det hænger overhovedet ikke sammen. Sammen med de nye tal fra Kræftens Bekæmpelse sætter det en tyk sort streg under, at skiftende regeringer ikke er lykkedes med deres forebyggelsespolitik – hvis man skal udtrykke det diplomatisk.

Tobak hænger – ligesom alkohol – tæt sammen med ulighed i sundhed. Blandt de helt unge er der langt flere rygere fra familier med kort uddannelse og lav indtægt end blandt mere velstillede. For alt for mange af dem peger pilen på en voksentilværelse med rygning som en destruktiv faktor.

De vil – alt andet lige – få et liv med øget sygelighed. Rygere har markant større risiko for alvorlige lidelser som lungekræft og kronisk obstruktiv lungesygdom. De kan have sværere ved at få børn. Røgen skærer år af deres liv, og for mange forbliver et godt og aktivt otium kun en drøm. De er typisk syge i de sidste år af deres liv. Hvad er det, der gør, at vi som samfund ikke prioriterer at stoppe de forudsigelige og triste spor, som tobakken lægger ud for de unge?

Tobak er en dræber. Alle ved det. Men ingen gør rigtigt noget effektivt ved det. Der er ellers store gevinster at hente. Ikke kun menneskeligt, men på længere sigt også økonomisk. Ifølge analyseinstituttet KORA koster rygning årligt 24 milliarder kroner i offentlige merudgifter. Det burde tælle på plussiden i tider med stram økonomisk styring.

Rygning er naturligvis ikke det eneste område, som trænger til politisk opmærksomhed. Andre indsatser bør i høj grad også løftes. Lægeforeningen er klar til at prioritere arbejdet for en effektiv forebyggelse. Vi tager på det kommende Lægemøde debatten om, hvordan sundhedsvæsenet kommer videre med initiativer, som faktisk vil bidrage med større sundhed. Der er masser af viden, som kan sættes i spil. Senest har Dansk Selskab for Folkesundhed lanceret 13 konkrete anbefalinger til at udfase tobakken mod 2030, og heraf er en del rettet mod børn og unge, som vi har et særligt ansvar for. De peger også på andre oplagte målgrupper som de mange rygere, der gerne vil stoppe, og de patienter, for hvem rygning er særlig skadende.

Men det er også klart, at læger og andre sundhedsprofessionelle ikke kan løfte denne opgave alene. Effektiv forebyggelse kræver en bred indsats, og resultaterne kommer kun, hvis fremsynede politikere i Folketinget, regioner og kommuner melder sig ind i kampen.