Farvel til Sundhedsstyrelsen classic

17. august 2015

Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Det er mindre end tre år siden, at en fusion af Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen blev lanceret som helt indlysende rigtig. Men fra nytår skal de skilles ad igen. Desuden oprettes en Patientsikkerhedsstyrelse, som skal overtage tilsynet med bl.a. læger, og en ny Sundhedsdatastyrelse overtager arbejdet med sundhedsdata fra Statens Serum Institut. Tilbage står en barberet Sundhedsstyrelse med en meget smal portefølje.

Det fremgår af en ny plan, som netop er blevet offentliggjort af det nye sundheds- og ældreministerium. Efter fyringen af flere chefer, herunder den administrerende direktør, har Sundhedsstyrelsen befundet sig i et ledelsesmæssigt vakuum. Samtidig har sager om et mangelfuldt tilsyn og stigende ventetider i Patientombuddet forståeligt nok kaldt på politisk handling. Det er de to behov, som sundhedsministeren tager fat i med sin plan, og det har vi naturligvis respekt for.

Men vi må desværre også tilføje, at den model, som nu lanceres, har en indbygget risiko for, at indsatsen spredes for tyndt. I en tid, hvor alle kræver sammenhæng og samarbejde på tværs af sektorer, vælger man at atomisere den faglige rådgivning og interessevaretagelse. Det nye sundheds- og ældreministerium påtager sig på den måde et stort ansvar for at hindre dobbeltarbejde og uklar ansvarsfordeling.

Ministeren ønsker med den nye Patientsikkerhedsstyrelse at sende et signal om, at der nu skal strammes op på tilsynet med læger og andre sundhedsprofessionelle. Der er uden tvivl behov for et stærkere tilsyn. Det er dokumenteret i nogle meget triste sager. Men at medarbejderne fremover skal arbejde fra en ny adresse løser i selv ikke noget. At sikre et effektivt, risikobaseret tilsyn er en stor opgave, og borgerne har – især efter det seneste års massive medieomtale af flere sager – forventninger om et styrket tilsyn. Det vil kræve resurser at indfri dem, men desværre ligger det ikke i den nye model at tilføre midler til dette område.

For Lægeforeningen er det helt afgørende, at også de nye styrelser er baseret på sundhedsfaglig viden, erfaring og tæt kontakt til det sundhedsvæsen, som de skal betjene. Ingen er tjent med små departementer. Tværtimod har både politikere og myndigheder behov for uafhængig faglig rådgivning. Det kræver lægelige kompetencer. Det gør det også at udføre kvalificeret tilsyn. Derfor ligger der en særskilt opgave i at sikre, at der skabes attraktive og fagligt udfordrende arbejdsplader for læger i alle de nye styrelser – også på chefniveau.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Lægeforeningen havde foretrukket en løsning med færre styrelser og brede direktioner med klart defineret ansvar for de forskellige områder. Vi mener, at det ville styrke både det ledelsesmæssige fokus og samarbejdet på tværs. Men vi vil naturligvis gå konstruktivt ind i et samarbejde om at skabe velfungerende og stærke styrelser. Forhåbentlig er der lang tid til næste store omorganisering. Det tærer på organisationer at flytte og skære til og fra uafbrudt, og det koster resurser, som er bedre brugt i arbejdet for et bedre sundhedsvæsen.

 

Leder bragt i Ugeskrift for Læger nr. 17/2015.