FAQ - spørgsmål og svar om at drive egen praksis

I denne FAQ svarer vi på nogle af de spørgsmål, som studerende og uddannelseslæger oftest stiller om livet som selvstændig, praktiserende læge med eget ydernummer - og det at være chef i eget hus. 

  1. Hvad er et nul-ydernummer? 
  2. Bestemmer man selv, hvor i landet man vil være praktiserende læge? 
  3. Hvad er reglerne for at være læge i ens eget hjem, fx i en tilbygning eller moderniseret og ombygget staldbygning? 
  4. Kan man ansætte lige det personale, man selv finder ret (fysioterapeut, sygeplejerske, kiropraktor, alternativ behandler)?    
  5. Skal man selv betale for alt udstyr i klinikken?
  6. Må man tage ferie, når man vil? 
  7. Hvad gør man, hvis man bliver syg som praktiserende læge?
  8. Hvilke forhold har man i forhold til barsel, når man er praktiserende læge?
  9. Betaler man selv for kurser til efteruddannelse mv.

1. Hvad er et nul-ydernummer? 

 Svar: Et nul-ydernummer er en tilladelse til at drive almen praksis, men hvor der ikke følger nogle patienter med. 

Når en region mangler en læge eksempelvis på grund af mange tilflyttere til et område, kan den sende et nul-ydernummer i det pågældende område i udbud, hvor lægerne kan byde ind.

Den læge eller de læger, der så får ydernummeret, skal så selv opbygge patientgrundlaget for deres praksis til forskel fra, hvis de køber en praksis med patienter.


2. Bestemmer man selv, hvor i landet man vil være praktiserende læge? 

Svar: Som udgangspunkt bestemmer du selv, hvor i landet, at du ønsker at være praktiserende læge. Du skal dog købe eller få tildelt et ydernummer af regionen det pågældende sted, hvor du ønsker at drive praksis. Der er ikke fri nedsættelsesret i almen praksis. 

Der udarbejdes praksisplaner for alle regioner iht. Sundhedslovens § 206a. En praksisplan for almen praksis sætter mål og retningslinjer for tilrettelæggelsen og udviklingen af den almen lægelige betjening i Danmark.

En årlig fastsættelse af lægedækningen sikrer, at antallet af læger i regionerne er tilstrækkeligt til at dække antallet af gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge.


3. Hvad er reglerne for at være læge i ens eget hjem, fx i en tilbygning eller moderniseret og ombygget staldbygning? 

Svar: Man kan godt etablere praksis i eget hjem, men det kræver dog tilladelse at få lov til at flytte en eksisterende praksis til sit eget hjem. 

Der er dog nogle forhold, man skal være opmærksom på:

-    Alle læger skal tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter.

-    Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe, at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.

-    Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der etableres adgangsforhold i henhold til byggelovgivningens regler.

Jævnfør § 47, stk. 1 og 2 i Overenskomst om almen praksis.


4. Kan man ansætte lige det personale, man selv finder ret (fysioterapeut, sygeplejerske, kiropraktor, alternativ behandler)?    

Svar: Ja, lægen bestemmer selv, hvilke faggrupper vedkommende vil have ansat i sin klinik.

Der er især ansat lægesekretærer og sygeplejersker i almen praksis. Lægen har ved at ansætte hjælpepersonale mulighed for at uddelegere en række lægeforbeholdte opgaver som eksempelvis vaccinationer og blodprøver.

I de senere år er nogle praksis også begyndt at ansætte praksismanagers til at tage sig af administrative forhold i praksis.  
 
Klinikpersonalet kan enten være omfattet af DSR/dbio overenskomsten eller HK ´s lægesekretær overenskomst. 

Læs mere på PLA´s hjemmeside: http://www.pla.dk/flx/overenskomster


5. Skal man selv betale for alt udstyr i klinikken?

Svar: Ja, man skal selv betale for alt udstyr i klinikken. I den honorarmodel, der er en del af overenskomst om almen praksis, er der taget højde for, at lægen har udgifter til udstyr.


6. Må man tage ferie, når man vil?

Svar: Som selvstændigt erhvervsdrivende kan du tage ferie, når du vil. Som praktiserende læge har du dog pligt til at holde din praksis åben. 

I kompagniskabspraksis kan lægerne dække hinanden af ved ferie, men de fleste praksis er også medlem af en vagtring, hvor lægerne dækker af for hinanden ved sygdom, kursus og ferie.

Du kan læse mere i Overenskomst om almen praksis § 46.


7. Hvad gør man, hvis man bliver syg som praktiserende læge?

Svar: Hvis du som praktiserende læge bliver syg, kan du, hvis du er medlem af PLO, få såkaldte sygehjælp gennem det, der hedder Administrationsudvalget. Kompensationen er på 85 pct. af din forventede indtægt. 

Det er også Administrationsudvalget, der udbetaler fraværshjælp til praktiserende læger, der skal på barsel.  

Du kan læse mere om PLO’s Administrationsudvalg her:
https://www.laeger.dk/PLO/sygdom-barsel


8. Hvilke forhold har man i forhold til barsel, når man er praktiserende læge?

Svar: Hvis man som praktiserende læge er gravid, kan man få såkaldt fraværshjælp i 40 hverdage før fødslen og i op til 120 hverdage efter fødslen fra PLO’s Administrationsudvalg. Du skal være medlem af PLO, før du har ret til dette.

Fraværshjælpen er på 85 pct. af din forventede indtægt. 

Der gælder de samme regler ved adoption. 

Mandlige praktiserende læger har ret til fraværshjælp i op til 70 hverdage inden for barnets første leveår. 

Det er også Administrationsudvalget, der udbetaler sygehjælp til praktiserende læger.

Læs mere om PLO’s Administrationsudvalg her:
https://www.laeger.dk/PLO/sygdom-barsel


9. Betaler man selv for kurser til efteruddannelse mv.?

Svar: I første omgang betaler du selv, men der er mulighed for efterfølgende at søge om refusion for sin kursusdeltagelse. 

Som praktiserende læge har man som en del af overenskomsten en efteruddannelseskonto i Fonden for Almen Praksis. Den dækker efteruddannelse, hvis kurserne er refusionsberettiget. 

Du kan læse mere om efteruddannelse her:
https://www.laeger.dk/PLO/efteruddannelse


Til toppen