FAQ om ydelser i almen praksis

Her finder du svar på en række spørgsmål om ydelser i almen praksis. Herunder lovgivning og overenskomst om almen praksis.

A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Å | Alle

A

Abort, herunder til mindreårige

Kvinder, som er fyldt 18 år, kan selv træffe beslutning og give samtykke til abort.

Kvinder, som er under 18 år kan ikke selv give samtykke til abort. Kvindens forældre skal give samtykke til abort. Det betyder, at der ikke kan henvise til abort uden at begge pigens forældre har givet samtykke til indgrebet. Hvis forældrene ikke samtykker til abort, kan deres manglende samtykke og dermed kvindens mulighed for på trods heraf at få abort, indbringes for det regionale abortsamråd. Forelægger der særlige omstændigheder i kvindes familie, fx at kvinden pga. religion eller etniske forhold vil lide fysisk eller psykisk overlast ved at forældrene involveres, fx udstødelse, kan selve involveringen af forældrene for samtykke indbringes for abortsamrådet. Dvs. abortsamrådet kan give tilladelse til, at forældrene ikke involveres for samtykke til abort.

Forud for henvisning til abort, uanset kvindens alder, kan ydes én abortstøttesam-tale (0122), som har til formål at afklare kvinden i hendes valg. Det er ikke en forudsætning for samtalen og honorering heraf, om kvinden vælger abort. Efter abortindgrebet kan ydes endnu en abortstøttesamtale (0122), som skal støtte kvinden i eventuelle psykiske gener efter indgrebet.

Afhængighedsskabende lægemidler – udtrapning

I henhold til vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fra Sundhedsstyrelsen, som omfatter stærke smertestillende, beroligende lægemidler og sovemedicin, bør disse lægemiddelgrupper som hovedregel kun ordineres og anvendes kortvarigt.

Patienter, som har haft et langvarigt (højt) forbrug, skal tilbydes en plan for behandlingsophør.

For dialog om behandling og behandlingsophør i forhold til afhængighedsskabende lægemidler kan benyttes ydelse 0120, aftalt specifik forebyggelsesindsats. Ydelsen kan dog kun benyttes én gang, efterfølgende konsultationer afregnes med 0101, konsultation.

Akkreditering i almen praksis

Alle praktiserende læger/klinikker skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitets-Model (DDKM) inden udgangen af 2018, medmindre lægen har fået dispensation med baggrund i ophør inden 31. august 2019.

Praktiserende læger/klinikker, som etablerer sig i 2018, dvs. overtager en ikke-akkrediteret klinik eller etableres med baggrund i et nul-ydernummer fra regionen, skal ikke igennem akkreditering inden udgangen af 2018.

Klinikker, som går i kvalitetsklynger inden 31. august 2019, skal ikke akkrediteres (på ny). Se mere under kvalitetsklynger.   

En del praksis er allerede akkrediterede, men for dem der stadig mangler, finder du her svar på en række spørgsmål.

Aktindsigt i afdødes patientjournal

Pårørende til afdøde har ikke ret til aktindsigt i afdødes patientjournal. Hensynet er at beskytte afdødes helbredsoplysninger og øvrige private oplysninger. Pårørende har dog krav på at blive oplyst om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Disse oplysninger kan gives mundtligt eller skriftligt. Lægen vælger formen.

Pårørende kan få aktindsigt i afdødes patientjournal, når der forelægger helt særlig omstændigheder, fx alvorlig arvelig sygdom.

Aktindsigt i patientjournal - omfang

Patienter har ret til aktindsigt i egen patientjournal, ligesom forældre (forældre-myndighedsindehavere) har det for deres børn og værger for den, de er værge for. Patienter kan ”overdrage” deres ret til aktindsigt til fx en advokat, et forsikringsselskab mv.

Retten til aktindsigt omfatter hele journalen, dvs. lægens journalnotater, medicine-ring, korrespondancemeddelelser, epikriser, prøvesvar, røntgenbilleder m.v. Retten gælder også uanset om der føres elektronisk journal eller på papir.

Aktindsigt i patientjournal – betaling

Patienter har ret til aktindsigt i egen patientjournal. Patienter kan ”overdrage” deres ret til aktindsigt til fx en advokat, forsikringsselskaber m.v.

I forbindelse med persondataforordningens ikrafttræden, maj 2018, er det ikke længere muligt at kræve betaling for aktindsigt i journal givet på papir/print.

Som følge heraf anbefales, at aktindsigten imødekommes via overførsel af elektronisk journal til et nyt USB-stik, som enten lægen/klinikken kan give vederlagsfrit til patienten, eller hvor patienten kommer med et nyt uudpakket USB-stik. Hensynet er her risikoen for virus ved brug af ”forurenet” USB-stik fra patienten.

Ønsker patienten udskrift på papir/print skal dette imødekommes, dog kan patienten ikke kræve forsendelse heraf. Ønsker patienten papir/print sendt, kan dette ske ved frankeret svarkuvert eller mod betaling af privat honorar, som kan dække lægens håndterings- og forsendelsesudgifter, dvs. honorar for arbejdsindsats forbundet med forsendelse og porto.

Akupunktur

Praktiserende læger kan yde behandling ved brug af akupunktur til egne tilmeldte patienter som en overenskomstydelse – konsultation 0101.

Praktiserende læger har ingen mulighed for at henvise patienter til akupunktør eller til en anden praktiserende læge, som benytter akupunktur som led i sin behandling.

Akut opstået sygdom - henvendelse i dagtid, men behandling i vagttid

I henhold til overenskomsten er det afgørende for dagtidshonorering eller vagttidshonorering, hvornår en patient henvender sig til klinikken ved akut opstået sygdom. Retter patienten henvendelse i dagtid – indtil kl. 16, honoreres med dagtidshonorar også selv om konsultationen/sygebesøget finder sted efter kl. 16.

Udgangspunktet for varetagelse af patientbehandling uden for dagtid – efter kl. 16, er Lægevagten hhv. 1813, dog kan en praktiserende læge, hvor en patient retter henvendelse til denne, ved pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, der nødvendiggør øjeblikkelig behandling, yde behandling og afregne efter vagttid. Dette gælder også ved besøg hos terminale patienter og ved hjemmefødsler.

Anmeldelse af arbejdsskader / erhvervsbetinget sygdom

Læger er forpligtet til at anmelde en patients sygdom, som lægen formoder eller har konstateret skyldes patientens arbejde. Patienten skal ikke give samtykke til anmeldelse.

Manglende anmelde kan medføre bøde. Anmeldelse skal ske elektro-nisk til Arbejdsmarkeds Erhvervssikring, og honoraret for anmeldelse udbetales automatisk som en del heraf.

For anmeldelse og honorering benyttes:
https://indberet.virk.dk/arbejdsmarkedets-erhvervssikring/anmeld-en-erhv...

Antidepressiva til voksne (vejledning)

Sundhedsstyrelsen har i november 2014 udarbejdet en ny vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler. Vejledningen vedrører den medicinske behandling af patienter over 18 år, der lider af depression, angst og tvangs-tanker (OCD) med antidepressive lægemidler.

Af vejledningen fremgår bl.a., at er behandlingen startet udenfor almen praksis vil den praktiserende læge kunne vedligeholde behandlingen efter behandlingsplan fra ordinerende læge.

Vejledningen kan læses her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=165423

Attester - LÆ-blanketter mv. og attester til arbejdsgiver

Lægeforeningens attestudvalg har indgået aftale om udformning og honorering af en lang række attester, særligt til myndigheder.

Du kan læse om og finde konkrete attester her:
https://www.laeger.dk/find-attest

Udover attester aftalt i attestudvalget kan laves attester efter regning. Blandt attester efter regning er bl.a. dokumentation til arbejdsgiver ved arbejdstageres sygdom. Disse er momsfritaget. Her kan nævnes mulighedserklæring, som bruges ved længerevarende sygefravær eller ved mange kortere perioder af sygefravær.

Friat-testen er dokumentation for sygefravær – kort som langt, og i forlængelse heraf kan en varighedsattest være relevant, idet denne har til formål at angive en prognose for det fortsatte sygefravær. For attester i forlængelse af sygefravær gælder, at der kan afregnes med arbejdsgiver eller med arbejdstager, som så kan få godtgjort udgifter fra arbejdsgiver.

Autorisations-id og ret til selvstændigt virke

De fleste sundhedsprofessionelle, herunder læger, har et autorisations-id.

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du let søge autorisationsregistret for at finde autorisations-id, eller oplysninger med baggrund i et autorisations-id: https://stps.dk/da/ds/opslagautreg 

Blandt de oplysninger, som kan findes i autorisationsregistret, er dato for autorisation og erhvervet speciallægeanerkendelse.

Et autorisations-id haves livslangt, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed efter konkret, individuel afgørelse helt eller delvist inddrager en læges autorisations-id. En delvis inddragelse af et autorisation-id kan fx begrænse muligheden for at ordinere lægemidler.

Tildeling af autorisations-id som læge giver ret til selvstændigt virke, dvs. retten til at virke som læge i forhold til at udøve patientbehandling. Retten til selvstændigt virke bortfalder ved det fyldte 75. år, medmindre der søges og fås dispensation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Ved det 75. år kan en læge derfor som udgangspunkt ikke yde patientbehandling, men kan med baggrund i sit autorisations-id fx ordinere lægemidler til sig selv og sin nære familie.

B

Behandling af borgere med bopæl i Danmark

Det afgørende for retten til sundhedsydelser i Danmark er tilmelding til folkeregistret. Fx er statsborgerskab uden betydning. Ved tilmelding til folkeregistret udstedes et sundhedskort som bevis på retten til sundhedsydelser.

Med retten til sundhedsydelser i Danmark vælges mellem at være gruppe 1-sikret eller gruppe 2-sikret. Vælger borgeren at være gruppe 1-sikret vælges en praktiserende læge i det omfang det er muligt, jf. fx øer.

Overenskomst om almen praksis finder anvendelse for både gruppe 1 og 2-sikrede, idet praktiserende læge dog har mulighed for at opkræve privat honorar fra den gruppe 2-sikrede, se ”Honorar for gruppe 2-sikrede”.

Læs mere om honorarer og takster:
https://www.laeger.dk/PLO-honorarer-og-takster

Ikke al behandling er omfattet af overenskomst om almen praksis, fx er rejsevaccination eller attester ikke, hvorfor der i de tilfælde skal opkræves privat honorar fra patient eller anden relevant.

Behandling af borgere uden bopæl i Danmark

Uanset hvor en borger har bopæl, er læger, herunder praktiserende læger, forpligtet til at yde behandling ved pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende fx en kvinde i fødsel, der nødvendiggør øjeblikkelig behandling.

Ydelse af behandling herudover kan den praktiserende læge vælge at imødekomme, men er ikke forpligtet til at varetage for borgere uden bopæl i Danmark.

I forhold til behandling af sygdom for borgere, som ikke har bopæl i Danmark, kan disse opdeles i tre grupper, når det gælder betaling for lægehjælp i Danmark:

1) Borgere med særlige rettigheder, fx borgere som bor hhv. arbejder i græn-seområderne. For disse borgere udsteder kommunen et særligt sundheds-kort og/eller dokument som bevis for retten til sundhedsydelser i Danmark.

2) Borgere fra EU-lande, EØS-lande og øvrige nordiske lande, herunder Grønland og Færøerne.

3) Borgere fra 3. lande, som er alle andre lande end de, som er nævnt under 2), fx Tyrkiet, USA og Thailand.

Gruppe 1) - borgere med særlige rettigheder kan henvende sig for gratis læge-hjælp i almen praksis. Der skal fremvises dokumentation for retten til ydelser. Der ydes honorar ihht overenskomsten, samt et tillæg – ydelse 2402.

Gruppe 2) - borgere fra EU-lande, EØS-lande og øvrige nordiske lande, herunder Grønland og Færøerne, kan henvende sig for gratis lægehjælp i almen praksis. Der skal fremvises dokumentation for retten til ydelser i form af EU-sygesikringskort, Færøsk Sygekassebevis, dokumentation for bopæl/sikret i nordisk land, herunder Grønland. Der ydes honorar ihht overenskomsten, samt et tillæg – ydelse 2401.

Gruppe 3) - borgere fra 3. lande kan henvende sig for lægehjælp i almen praksis, men behandlingen er ikke gratis. Borgere fra 3. lande, der modtager behandling i almen praksis, skal derfor altid betale privat honorar. 

Behandling af børn og forældremyndighed

Ved behandling af børn indtil det fyldte 15. år skal foræl-dre/forældremyndighedsindehavere, samtykke til behandling.

Forældre, som ikke længere bor sammen, har som udgangspunkt fælles forældremyndighed. En af forældrene vil dog være bopælsforælder, dvs. være den forælder, hvor barnet har folkeregisteradresse. Bopælsforælderen har ansvaret for barnets daglige omsorg.

I forhold til ydelse af behandling til et barn, hvor forældrene ikke bor sammen, men har fælles forældremyndighed, gælder, at væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb forudsætter begge forældres samtykke. I forhold til væsentlig medicinsk behandling omhandler dette bl.a. irreversibel behandling, fx vaccination.

Søges læge ved fx en infektion hos barnet kan dette dels ses som daglige omsorg, lige såvel som antibiotikabehandling ikke er væsentlig medicinsk behandling, herunder irreversibelt.   

I forlængelse af ovenstående er kendskab til patienter/familier tilknyttet klinikken væsentligt. De fleste behandlingstilbud i almen praksis er irreversible, men der bør fastlægges en procedure fx i forhold til vaccination af børn og unge, hvor der spørges til familiesituation og forældremyndighed, som journalføres, således at der er kendskab hertil ved fremtidige kontakter. 

Behandling af børn, som er (tvangs)fjernet fra hjemmet

Ved behandling af børn indtil det fyldte 15. år skal forældre/forældremyndighedsindehavere, samtykke til behandling.

Børn, som er (tvangs)fjernet fra hjemmet, kan opholde sig på institution eller i en plejefamilie. Selv om børn anbringes uden for hjemmet, kan forældrene stadig have forældremyndigheden.

For børn, som er anbragt uden for hjemmet, vil det være personalet på institutionen eller plejeforældrene, som har ansvaret for barnets daglige omsorg. Som en del af den daglige omsorg hører at søge lægebehandling og fx i forlængelse heraf håndtere ordineret lægemiddelbehandling.

Samtykke til lægebehandling, som kan anses for at høre under daglige omsorg, fx nødvendig antibiotikabehandling, vil kunne ske ved samtykke fra institution/plejeforældre, mens væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb forudsætter inddragelse af forældremyndighedshaverne. Dette kan ske ved at personalet på institution/plejeforældre kontakter barnets sagsbehandler mhp. forældrenes stillingtagen. Væsentlig medicinsk behandling omfatter bl.a. vaccination, idet det er irreversibelt.

Hvis forældremyndighedsindehaverne modsætter sig undersøgelse eller behandling af en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet for betydelig og varig nedsat funktionsevne, kan kommunen træffe afgørelse om at gennemføre behandlingen.

Behandling af ikke-tilmeldte patienter (passanter)

Ved behandling af patienter, som ikke er tilmeldt klinikken, men som henvender sig til klinikken fx pga. egen læges ferie eller ved patienters ferieophold, benyttes ydelseshonorering som for egne tilmeldte patienter i henhold til overenskomsten. Dette er også tilfældes såfremt praktiserende læge til ikke-tilmeldte patienter tilbyder profylaktiske undersøgelser/ydelser.

Behandling af patienter med diabetes type 2 og/eller KOL, som er tilmeldt kronikerprogrammet via egen læge, honoreres som øvrige patienter, når de henvender sig til anden læge, dvs. som øvrige passanter. Det har således igen betydning for behandling og honorering for ikke-tilmeldte patienter, at patienten er tilmeldt kronikerprogrammet.

Behandling af unge i relation til seksuallivet

Generelt gælder, at unge, der er fyldt 15 år, men endnu ikke 18 år, selv kan give samtykke til behandling, dog skal forældrene informeres.

Når det gælder undersøgelse og behandling i relation til seksuallivet, har lægen ikke pligt til at informere forældrene, men skal afgøre dette konkret bl.a. med baggrund i den unges alder, modenhed, sygdommens alvor, behandlingens karakter og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder forældrenes udøvelse af deres omsorgspligt m.v. Lægens vurdering og beslutning skal journalføres. 

Til eksempel vil der kunne ordineres p-piller til en pige på 16 år med en alderssvarende modenhed uden information af pigens forældre. Tilsvarende ved behandling af kønssygdomme. Henvender en ung mand sig på ny med en kønssygdom efter tidligere gentagne tilfælde, bør det overvejes at informere forældrene i forhold til deres mulighed og ansvar for at hjælpe og vejlede den unge.

Ovenstående vurdering og afvejning kan også anvendes, hvor der er tale om unge under 15 år, og hvor udgangspunktet i sundhedsloven er, at de ikke engang kan samtykke til behandling egenhændigt. Det gælder dog generelt, at jo yngre en patient er, jo vigtigere er det at overveje hensynet til, at forældrene får mulighed for at hjælpe og vejlede den unge set i forhold til hensynet til den unge og fortroligheden til lægen.

Dette følger af Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner":
 https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/9881BB0E837B41DAAE0954A1A8....

D

Dagtid

Praktiserende læger skal holde åbent alle hverdage (mandag-fredag), dog fraset helligdage som falder på hverdage. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag anses i denne sammenhæng for helligdage.

Praktiserende læger skal i dagtiden være tilgængelige i tidsrummet 8:00-16:00, men kan tilbyde konsultationer m.v. i alle hverdage udover tidsrummet 8:00-16:00. Der skal holdes konsultation én gang om uden efter kl. 16, og denne dag må ikke være mandag.

Er lægen fraværende fra klinikken skal en anden læge varetage forpligtelsen for adgang til læge i dagtid, som ovenfor beskrevet. Se yderligere under ”Fravær fra klinikken”.

Ved ydelse af behandling i dagtid benyttes overenskomstens honorering for dagtid. Dette gælder også hvor behandlingen finder stede efter kl. 16. Dog kan vagthonorering under særlige omstændigheder finde anvendelse. 

Delepraksis

Etablering af delepraksis kan ske med baggrund i 1) personlige forhold hos en praktiserende læge i klinikken eller 2) at klinikken er beliggende i et lægedækningstruet område.

For opnåelse af delepraksistilladelse med baggrund i personlige forhold skal samarbejdsudvalget ansøges. De personlige forhold, som kan give anledning til delepraksistilladelse er kroniske sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie, eller at den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre minimum 10 timer pr. uge.

Delepraksistilladelsen med baggrund i personlige forhold er personlig, dvs. at udtræder den læge, som har fået tilladelsen af klinikken, bortfalder delepraksistilladelsen.

Ved etablering af delepraksis i lægedækningstruede områder, skal der ikke søges samarbejdsudvalget, men alene gives meddelelse til regionen. Hvorvidt en klinik er beliggende i et lægedækningstruet område afgøres af praksisplanen. Delepraksis i et lægedækningstruet område er tidsbegrænset til en 6-årig periode. Et område kan over tid ændre status så det ikke længere er lægedækningstruet ihht praksisplanen, men det er etableringstidspunktet, som er afgørende.

Uanset om en delepraksis er etableret med baggrund i personlige forhold eller lægedækningstruet område, er det afgørende at lægerne i klinikken forholder sig til ophør af delepraksis i kompagniskabskontrakten. Dette vil dog ikke være nødvendigt eller relevant, såfremt der benyttes en ansat læge i delepraksistilladelsen.

For delepraksistilladelser givet før 1. september 2014, gælder særlige forhold. Disse tilladelser, som er givet til klinikken, bortfalder, når der sker ændringer i klinikkens ejerkreds, en ansat læge fratræder eller klinikken sælges.

Eventuel ny delepraksis kan opnås såfremt klinikken er beliggende i et lægedækningstruet område eller en praktiserende læge i klinikken har personlige forhold, som kan medføre en tilladelse til delepraksis.

Se i øvrigt https://www.laeger.dk/PLO-praksishandel
 

Døvetolkning

Overenskomstens ydelse 2161 - tillæg ved brug af kvalificeret (sprog)tolk, finder ikke anvendelse ved døvetolkning.

E

E-boks

Siden november 2013 har myndigheder i Danmark skulle benytte digital post til alle virksomheder med et CVR-nummer, herunder også lægeklinikker.

I virksomheders digitale postkasse fremsendes bl.a. oplysninger fra SKAT. For praktiserende læger gives også i klinikkens E-boks besked fra kommunerne om nye tilmeldte borgere, ligesom regionerne også benytter E-boks ved kommunikation med almen praksis fx i forhold til varsling og fastsættelse af højestegrænser.

Spørgsmål/svar om Digital Post, herunder signaturer og log in, kan findes på www.virk.dk.

E-konsultation

En E-konsultation, ydelse 0105, er en grundydelse ihht. overenskomsten, og der kan som udgangspunkt ikke afregnes flere grundydelser samme dag.

Der forelægger en E-konsultation, når lægen besvarer en elektronisk henvendelse fra patienten eller når lægen giver patienten svar, fx på laboratorieprøver, via e-mail. Korrespondancemeddelelser mellem lægen og hjemmesygeplejen anses også for en E-konsultation.

For gensvar på både E-mails fra patienterne såvel som korrespondancemeddelelser gælder, at disse ikke kan honoreres samme dag. 

Ernæringspræparater og nødvendige remedier

Til alvorligt svækkede personer og personer med svær sygdom, der ikke kan synke eller optage almindelig kost, herunder i tilstrækkeligt omfang, kan lægen ordinere ernæringspræparater, hvorved der ydes regionalt tilskud.

Målgruppen, som er svækkede personer og personer med svær sygdom, er typisk kræftpatienter og personer med neurologiske lidelser, men kan også omfatte andre patientgrupper. Ernæringspræparater til småtspisende ældre og forebyggelse af allergi hos spædbørn er ikke omfattet af tilskudsordningen. Tilskudsordningen omfatter både gruppe-1 sikrede og gruppe-2 sikrede.

Tilskudsordningen til ernæringspræparater omfatter både ernæringspræparater og nødvendige remedier til indtagelse af ernæringspræparater fx via sonde, herunder midlertidig og permanent sonde.

Ordination af ernæringspræparater og nødvendige remedier skal ske via en grøn blanket fra RLTN, populært kaldet en grøn recept. Ordination kan ikke ske elektronisk, men skal ske på papir, pr. fax eller telefonisk, idet borgeren med blanket-ten kan købe ernæringspræparater og nødvendige remedier med tilskud direkte fra leverandøren.

Ved ordination af ernæringspræparater anvendes Lægemiddelstyrelsens liste over ernæringspræparater, som ydes regionalt tilskud: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/ernaeringspraeparater-med-til...

Mens der for ordination af remedier til sondeernæring blot anføres ”+ nødvendige remedier”, idet det ikke er muligt for lægen at vurdere, hvilke remedier der er brug for.

Efter lægens ordination vil borgeren kunne få 60 pct. i regionalt tilskud til både ernæringspræparater og nødvendige remedier.

I nogle kommuner sørger hjemmesygeplejen for ernæringspræparater og nødvendige remedier, hvor borgeren modtager hjælp fra hjemmesygeplejen.

Se mere i bekendtgørelse om tilskud til ernæringspræparater:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10818
og i den tilhørende vejledning: 
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11056

F

Forløbsplaner

Forløbsplaner er en elektronisk plan, som oprettes, anvendes og vedligeholdes af den praktiserende læger for patienter med diabetes type 2 og KOL. Formålet med forløbsplanerne er at inddrage patienten samt skabe overblik i forhold til at under-støtte egenomsorg.

Den praktiserende læge er forpligtet til at oprettes, anvendes og vedligeholde forløbsplaner som en del af kronikerprogrammet for patienter med diabetes type 2 og/eller KOL. Arbejdet med forløbsplaner indgår derfor i ydelserne 0130, 0131 og 0132. 

Forsikring til klinikken

En praktiserende læge kan blive gjort erstatningsansvarlig ved patientskader som led i behandling eller erstatningsansvar/skader for forhold opstået som led i kli-nikdrift i øvrigt, dvs. ej relateret til patientbehandling.

Om erstatningsansvar ved patientbehandling henvises til ”Lægeansvarsforsikring i henhold til lægeløftet” og ”Lægeansvarsforsikring ved behandling indenfor og udenfor overenskomst”.

En eller flere forsikringer (afhænger af forsikringsselskab) kan dækker den prakti-serende læge/klinikkens erstatningsansvar ved klinikdrift eller ved opståede skader i klinikken. Det gælder fx person- og tingskade, brand, tyveri eller andre skader. Det er ikke lovpligtigt at tegne denne type forsikringer.

Forældremyndighed, udtalelse fra læge

I forbindelse med Statsforvaltningens behandling af en sag om forældremyndighed eller en retssag herom, kan praktiserende læge blive anmodet om oplysninger om en af parterne i sagen, dvs. såvel forældre som barn/børn.

Statsforvaltningen/retten skal angive, hvad det er, de ønsker at lægen skal udtale sig om, samt at patienten samtykker hertil. For børn skal forældremyndighedsindehaverne samtykke.

En udtalelse til Statsforvaltningen eller retten er efter privat honorar, som betales af den anmodende myndighed.

Frasigelse af patienter

Efter overenskomsten § 9 kan en læge, ved henvendelse til regionen, frasige sig en patient, som ikke følger lægens anvisninger eller som har udvist en sådan uacceptabel adfærd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt, eller hvor det af anden grund er urimeligt, at lægen skal fortsætte samarbejdet. Det gælder også patienter, der optræder truende eller voldeligt over for lægen eller praksispersonalet. Lægen bør forud for frasigelsen orientere patienten om årsagen til frasigelsen.

Lægen kan endvidere frasige sig en patient efter overenskomstens § 10, ved henvendelse til regionen, når patienten konkret har været voldelig overfor lægen eller klinikpersonalet. Frasigelse efter § 10 i overenskomsten er forbundet med en række procesuelle forhold, herunder bl.a. høring, da frasigelse efter denne § er mere indgribende for patientens mulighed for at søge praktiserende læge fremadrettet.

Frasigelse efter § 9 medfører ikke underretning af ny valgt læge, mens ved frasigelse efter § 10 vil der ske underretning af ny valgt læge.

Konkrete eksempler på uacceptapel adfærd er skitseret i OK-Nyt 019-12

Fravær fra klinikken

Det følger af overenskomst om almen praksis, at patienter tilknyttet klinikken skal kunne komme i kontakt med deres praktiserende læge på alle hverdage i tidsrummet 8-16. Ved fravær fra klinikken fx pga. ferie, kursus eller sygdom er praktiserende læger derfor forpligtet til at sørge for, at patienterne passes ved en vikar eller af kolleger.

Den læge, som er fraværende fra klinikken, skal træffe konkret aftale med en eller flere kollegaer, og på klinikkens telefonsvarer, hjemmeside m.v. oplyse, hvor patienterne skal henvende sig og med oplysninger på den eller de læger, som der er truffet aftale med. Alternativt kan klinikkens telefon være omstillet til et telefonnummer, hvor stedfortræder kan træffes.

En henvisning til "områdets øvrige læger" er derfor ikke i orden, hverken i forhold til patienterne eller kollegaer.

G

Generationsskifte

For at lette praksisoverdragelsen mellem en praktiserende læger, som ønsker at sælge sin klinik, til en kommende køber, herunder i forhold til arbejdsbelastningen i klinikken, kan den sælgende læge ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til generationsskifte efter overenskomstens § 19.

Ved tilladelse til generationsskifte kan ansættes en speciallæge i almen medicin, hvorved sælger og køber kan virke samtidig i klinikken, svarende til delepraksis. Efter 6 måneder skal der mellem sælgende læge og den ansatte speciallæge i almen medicin indgås kompagniskabspraksis, dvs. sælgende og købende læge begge skal være ejere af klinikken. En generationsskifteaftale – hvor både sælger og køber ejer klinikken, kan have en varighed på op til 5 år, hvorefter der skal ske fuldstændig overdragelse af ejerskabet til køber.

Lægeklinikker beliggende i lægedækningstruede områder kan ikke benytte sig af overenskomstens regler om generationsskifte, men kan benytte sig af overenskomstens regler i § 22 om delepraksis. Se under ”Delepraksis”. 

Se i øvrigt:
https://www.laeger.dk/PLO-praksishandel

Grundydelser – flere på samme dag

Som udgangspunkt kan der kun afregnes for én grundydelse (§ 50 i overenskomst om almen praksis) pr. dag pr. patient. Dette også selvom der gennemføres konsultationer hos to forskellige behandlere i klinikken, fx læge og sygeplejerske.

Under særlige omstændinger kan der afregnes flere grundydelser pr. dag pr. patient. Dette hvor patientens behov for lægehjælp, som det fremstod ved første kontakt, er imødekommet, men hvor helbredssituationen senere samme dag udvikler sig således, at der sker en forværring eller er et akut opstået helbredsproblem, hvorfor der opstår behov for konsultation, sygebesøg m.v.

Gruppe 1-sikrede

Personer, som har folkeregisteradresse i Danmark, har ret til ydelser som fastlagt i sundhedsloven eller i medfør heraf. For ydelser i praksissektoren skal personer med bopæl i Danmark tage stilling til, om de ønsker at være gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede.

Gruppe 1-sikrede skal vælge en praktiserende læge eller klinik, som de ønsker at være tilknyttet. Mulighederne for valg og skift af praktiserende læger for gruppe 1-sikrede er fastlagt af sundhedsministeren ved bekendtgørelse, se ”Valg og skift af praktiserende læge”.

For gruppe 1-sikrede gælder, at disse skal have en henvisning fra den valgte praktiserende læge, for konsultation af privatpraktiserende speciallæge som har tilsluttet sig overenskomst med RLTN. Dog kan gruppe 1-sikrede konsulterer øjenlæger og øre-næse-halslæger uden henvisning fra praktiserende læge.

Henvisning til sygehus kan ske ved praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, eller i særlige tilfælde andre sundhedspersoner/aktører. Dette da henvisning til sygehusbehandling er et forslag til sygehuset om undersøgelse eller behandling, som sygehuset vurderer om der er behov for eller ej.

Gruppe 1-sikrede ydes vederlagsfri behandling hos praktiserende læge og praktiserende speciallæge, hvor behandlingen falder indenfor overenskomster aftalt med RLTN. For ydelser, som falden uden for overenskomst, fx rejsevaccination, opkræves privat honorar.

Gruppe 2-sikrede

Personer, som har folkeregisteradresse i Danmark, har ret til ydelser som fastlagt i sundhedsloven eller i medfør heraf. For ydelser i praksissektoren skal personer med bopæl i Danmark tage stilling til, om de ønsker at være gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede.

Gruppe 2-sikrede er ikke tilknyttet en praktiserende læge eller klinik, men kan henvende sig hos enhver praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge uden henvisning, såvel med som uden overenskomst med RLTN.

Gruppe 2-sikrede modtager regionalt tilskud til behandling hos enhver praktise-rende læge eller privatpraktiserende speciallæge i det omfang henvendelsen om-handler ydelser, som efter overenskomst tilbydes vederlagsfrit til gruppe 1-sikrede. Det vil sige, at gruppe 2-sikrede har ret til at benytte enhver læge, men at der kun ydes tilskud til ydelser, som indholdsmæssigt også tilbydes gruppe 1-sikrede.

Praktiserende læger har ikke pligt til at yde behandling til gruppe 2-sikrede, men kan acceptere konsultation ved henvendelse. 

Henvisning til sygehus kan for gruppe 2-sikrede ske ved enhver læge eller i særlige tilfælde andre sundhedspersoner/aktører. Dette da henvisning til sygehusbehandling er et forslag til sygehuset om undersøgelse eller behandling, som sygehuset vurderer om der er behov for eller ej.

Gruppe 2-sikrede modtager regionalt tilskud til behandling hos praktiserende læge og praktiserende speciallæge, hvor behandlingen falder inden for overenskomster aftalt med RLTN. Den praktiserende læge kan derfor tage privat honorar udover det honorar, som regionen yder og som afregnes mellem regionen og den praktise-rende læge, på samme måde som honoraret for gruppe 1-sikrede. Dog er honoraret et andet, se https://www.laeger.dk/PLO-honorarer-og-takster.

Hvor en læge ikke har overenskomst med RLTN laves en privat regning på den modtagne ydelse, hvorefter den gruppe 2-sikrede selv er ansvarlig for at få det re-gionale tilskud ved henvendelse til borgerservice i bopælskommunen. For ydelser, som falder uden for overenskomst, fx rejsevaccination, udstedes tilsvarende en privat regning.

Sygehusbehandling er ydes vederlagsfrit også til gruppe 2-sikrede.

H

Henvisning til fodterapi for patienter med psoriasisgigt

Med støtte fra satspuljen kan patienter med svær psoriasisgigt henvises til fodterapi med 50 pct. offentligt tilskud.

Støtten fra satspuljen dækker perioden 1. juli 2018 og indtil udgangen af 2021.

Praktiserende læge skal henvise disse patienter til fodterapi, på samme måde som det sker for øvrige patientgrupper med behov for fodterapi.

Henvisning til kiropraktor

Behandling ved kiropraktor er ikke en del af tilbuddet i det offentlige sundhedsvæsen. Det er derfor ikke muligt for praktiserende læger at henvise patienter til kiropraktor. Patienter, som ønsker at benytte kiropraktor, kan derfor gøre det uden involvering af læge.

Henvisning til speciallæge

Udfærdigelse af en henvisning til speciallæge honoreres ikke i henhold til over-enskomsten. Udfærdigelse af henvisningen honoreres som en del af den ydelse, som dannede grundlag for henvisning fx en konsultation, ydelse 0101, telefon-konsultation, 0201, E-konsultation, herunder korrespondancemeddelelse, 0105 m.v.

Ved fornyet henvisning gælder samme som ovenstående, idet fx en henvendelse fra speciallæge, med patientens accept, benyttes afregning ihht det medie, som bliver benyttet - telefonkonsultation, 0201 eller E-konsultation, 0105.

For øvrige forhold fx formkrav til henvisning, gyldighed m.v., se:
https://www.laeger.dk/faq-om-henvisninger-til-privatpraktiserende-specia...

Få et hurtigt overblik over og svar på de mest typiske spørgsmål i relation til reglerne om henvisninger til privatpraktiserende speciallæger. Få blandt andet et kort svar på, hvordan den praktiserende læge agerer, hvis henvisningen er opbrugt, men der er behov for yderligere konsultationer.

Henvisning til tilskudsberettiget fysioterapi

For regionalt tilskud til fysioterapi er det en betingelse af der sker henvisning fra en læge, herunder praktiserende læge.

Både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede skal have en henvisning. Gruppe 1-sikrede kan kun benytte en fysioterapeut, som har tilsluttet sig overenskomst mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter, mens gruppe 2-sikrede kan benytte enhver fysioterapeut.

Vilkår for regionalt tilskud – dvs. målgruppen for henvisning til forskellige ydelser hos fysioterapeut, fremgår af overenskomsten mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter.

Om henvisning kan anføres, at fysioterapi er behandlingsmetoder og aktiviteter, der påvirker kroppen og derved hjælper den enkelte til at fungere bedst muligt, f.eks. ved at mindske/fjerne smerter og hævelser, øge bevægelighed i led, løsne fastlåste muskler og styrke svage muskler, øge kropsbevidsthed og kropsfunktion.

Der kan ydes individuel behandling og/eller holdtræning. En væsentlig del af fysioterapi er vejledning, instruktion, undervisning og rådgivning af patient, med henblik på at patienten kan vedligeholde færdigheder for daglig livsførelse eller ved fysisk træning opnå færdigheder, bl.a. ved brug af hjælpemidler.

Som en del af den tilskudsberettigede fysioterapi kan der også henvises til til-skudsberettiget ridefysioterapi.

Henvisning til vederlagsfri fysioterapi, herunder undtagelsesredegørelse

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi, og henvisning hertil, er rettet mod 1) varigt svært fysisk handicappede og 2) personer med funktionsnedsættelse pga. progres-siv sygdom, for visse diagnoser.

Sundhedsstyrelsen har i forlængelse af deres vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi udarbejdet en guide for henvisning, hvoraf det også fremgår, hvilke di-agnoser, som er omfattet af tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi, se:
https://www.sst.dk/da/planlaegning/praksisomraadet/fysioterapeuter/~/med...

Ved henvisning til vederlagsfri fysioterapi kan patienten selv vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut eller i et kommunalt tilbud.

Udgangspunktet for henvisning til vederlagsfri fysioterapi er holdtræning og rela-tivt få individuelle behandlinger (indtil 20 i 12 måneder fra henvisningstidspunktet).

Er der behov for mere end 20 individuelle behandlinger efter henvisning, skal den henvisende læge lave en Undtagelsesredegørelse. Som grundlag for lægens vurdering af om en undtagelsesredegørelse udarbejdes, vil lægen fra fysioterapeuten modtage en individuel baseret begrundelse for nødvendigheden af at fortsætte den individuelle behandling.

Som en del af den vederlagsfri fysioterapi kan der også benyttes ridefysioterapi.

Henvisning ved brug af sundhedsforsikring

Ønsker en patient henvisning til speciallæge, fysioterapeut m.v. ved brug af sin private sundhedsforsikring, er processen følgende:

Er der faglig indikation for henvisning, svarende til hvis lægen ikke var bekendt med, at patienten havde en sundhedsforsikring?

Er svaret ja, henvises der helt som vanligt.

Er svaret nej, henvises ikke, men forsikringsselskabet kan anmode om oplysninger via attesten FP 710.

HPV-vaccination

Vaccination mod human papilloma virus (HPV) er en del af vaccinationsprogram-met for børn og unge. Målgruppen er udelukkende piger fra det fyldte 12. år, og indtil det fyldte 18. år.

Den vaccine, som benyttes som en del af vaccinationsprogrammet varierer i for-hold til udbud. Dog gælder det, at der ikke er vished for effekt af vaccinen, så-fremt der skiftet produkt undervejs i et vaccinationsforløb, dvs. der skal altid vaccineres færdigt med den vaccine, som der er startet med, og skiftes der vaccine, startes der forfra ifht. antallet af vaccinationer. Videre gælder det uanset konkret vaccine, at der vaccineres 2 gange for piger i alderen 12-14 år, og 3 gange for piger, som er fyldt 15 år, men endnu ikke 18.

For interval mellem vaccinationer henvises til information på www.ssi.dk, idet tidsinterval mellem vaccinationer afhænger af vaccine og om der skal gives 2 eller 3 vaccinationer.

Alle vaccinationer skal være gennemført inden pigen er fyldt 18 år, såfremt de skal være en del af vaccinationsprogrammet for børn og unge. Det udelukker dog ikke, at en kvinde efter det fyldte 18. år kan færdiggøre påbegyndt vaccination mod HPV, men for det opkræves privat honorar, herunder for såvel vaccine som ydelse for indgivelse af vaccine.

I

Influenzavaccination

Influenzavaccination er ikke en del af det generelle vaccinationstilbud. Den benyttede influenzavaccine og målgruppen for gratis influenzavaccination fastlægges derfor årligt, med henblik på vaccination fra oktober indtil udgangen af året. Af samme grund er der heller ikke en generel aftale mellem RLTN og PLO for hono-rering for influenzavaccination, men en sådan indgås konkret.

Målgruppen for influenzavaccination er dog overordnet patienter over 65 år, før-tidspensionister og borgere med kroniske lidelser, bl.a. sygdom i luftvejene, diabetes type 1 og 2, hjertekarlidelser, dog fraset forhøjet blodtryk, overvægtige (BMI>40) og andre alvorlige sygdomme, hvor influenza vil udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Hertil kommer gravide i 2. eller 3. trimester.

Borgere, som ikke falder indenfor målgruppen af tilbuddet om gratis vaccination, kan mod privat honorar blive influenzavaccineret. Det private honorar skal omfatte såvel vaccine som ydelse for indgivelse af vaccine.

Instrukser (til klinikpersonale)

Instrukser er arbejdsbeskrivelser, som angiver hvordan klinikpersonale skal udføre deres arbejde særligt i forhold til selvstændig varetagelse af patientbehandling.

Den selvstændige varetagelse af patientbehandling kan ske i relation til opgaver, som er forbeholdt læger, fx vaccination, men kan også vedrøre behandling, som ikke er forbeholdet læger, fx sårpleje/behandling.

Når det gælder klinikpersonales selvstændige varetagelse af patientbehandling, som er forbeholdt læger, bør der forelægge en instruks. Dette af hensyn til både den ansvarlige læge og af hensyn til klinikpersonalets ansvar, ligesom det er af be-tydning for patientsikkerheden.

Se yderligere beskrivelse under ”Lægeforbeholdt virksomhed og delegation til en medhjælp” og i Vejledning om instrukser:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123932

Instrukser, som ikke vedrører behandling, som er forbeholdt læger, benyttes der hvor lægen finder det hensigtsmæssigt og relevant som ansvarlig for lægeklinikken, herunder den sundhedsfaglige behandling.

Der er ikke krav om denne type instrukser, og behovet vil afhænge af klinikpersonalets kompetencer og arbejdstilrettelæggelsen i klinikken, herunder hvor selvstændigt personalet virker og hvor tæt samarbejdet er mellem læge og klinikpersonale.

J

Journalføring og -opbevaring

Enhver autoriseret sundhedsperson, herunder en læge, skal føre journal ved behandling af en patient. Behandling skal forstås bred, og omfatter bl.a. undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme. Da behandling forstås bredt omfatter patientjournalen journalnotater, medicinering, korrespondancemeddelelser, epikriser, prøvesvar, røntgenbilleder m.v.

Pligten til opbevaringen af hele patientjournalen - fra oprettelse/første notering, gælder i 10 år fra seneste tilføjelse i journalen.

Journaler/journaloplysninger må derfor ikke slettes, hvor sidste notering er mindre end 10 år gammel, medmindre hele journalen overføres til anden/ny praktiserende læge eller (ved klinikophør) Styrelsen for Patientsikkerhed. Der bør først slettes, når modtagelsen er bekræftet. 

Overførsel af journaloplysninger til anden/ny valgt praktiserende læge må kun ske med patientens samtykke/tilladelse.
Reglerne om journalopbevaring gælder uanset om patienten er levende eller afgået ved døden.

Links til regler:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201378
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202052

Journaloplysninger til myndigheder

Ved myndigheders, herunder Patientforsikringens, anmodning om journaloplysninger skal lægen/klinikken imødekomme dette vederlagsfrit. Anmodningen imødekommes pr. papir/brev, da der er tale om personfølsomme oplysninger, medmindre det er muligt fx ved brug af E-boks at fremsende oplysningerne sikkert.

Se bl.a.: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174359

Journaloplysninger til private (forsikringsselskaber, advokater m.v.)

Patienter har ret til aktindsigt i egen patientjournal. Patienter kan ”overdrage” deres ret til aktindsigt til fx en advokat, forsikringsselskaber m.v.

I forhold til omfang af journaloplysninger se ”Aktindsigt i patientjournal – omfang” og vedrørende betaling se under ”Aktindsigt i patientjournal – betaling”.

K

Klager fra patienter - proces for håndtering

Patienter kan klage over den sundhedsfaglige behandling i sundhedsvæsenet og over serviceforhold. Patientklager som vedrører sundhedsfaglige forhold, herunder efter behandling i almen praksis, indgives og behandles af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Patientklager over service, fx telefonisk tilgængelighed, indretningsmæssige forhold i klinikken, patient dialog m.v., i almen praksis indgives til bopælsregionen og behandles i samarbejdsudvalget/Landssamarbejdsudvalget, jf. overenskomst om almen praksis.

I forlængelse af patientens klage vil Styrelsen for Patientsikkerhed hhv. regionen anmode den praktiserende læge om en udtalelse i forhold til klagen.

Søg gerne råd og vejledning i Lægeforeningens juridiske sekretariat allerede ved anmodning om udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og i PLO’s sekretariat, når det gælder serviceklager.

Klausuleret tilskud til lægemidler og vacciner

Ved markedsføring af et lægemiddel, herunder vacciner, i Danmark, træffer Lægemiddelstyrelsen afgørelse om, hvorvidt der ydes medicintilskud til køb af lægemidlet på apoteket. Ydes der tilskud, kan dette være et generelt tilskud eller være et klausuleret tilskud.

Ved generelt tilskud ydes patienten medicintilskud, når der ordineres på recept. Ved klausuleret tilskuddet ydes der kun tilskud til pa-tienter der opfylder klausulen for at modtage tilskud, hvilket kan omfatte bestemte persongrupper, sygdomme m.v.

Opfylder patienten klausulen anføres ”tilskud” på recepten.

Lægemiddelstyrelsen offentliggør lægemidler, herunder vacciners tilskudsstatus på: https://www.medicinpriser.dk/default.aspx, ligesom det understøttes i FMK, idet der heri angives korte beskrivelse af klausulen for medicintilskud, hvor et lægemiddel har klausuleret tilskud.

For indgivelse af vacciner, hvortil der ydes klausuleret tilskud, afregnes der med ydelse 8940 i henhold til profylakseaftalen mellem PLO og RLTN.

Konsulenttakst

Praktiserende læger kan yde generelt sundhedsfaglig rådgivning til kommuner, regioner/sygehuse eller private foreninger, virksomheder m.v. Sundhedsfaglig rådgivning er ikke patientbehandling, men rådgivning, vejledning og undervisning til fx andre sundhedspersoner.

Af konkurrenceretlige grunde – mellem praktiserende læger, er der ikke fastsat en konsulenttakst i overenskomsten. Det er derfor op til den enkelte praktiserende læge, og den der skal udføres konsulentarbejde for, at blive enige om et konsulenthonorar pr. time.

En aftale om varetagelse af en opgave til et aftalt konsulenthonorar er ikke et ansættelsesforhold, dvs. lønudbetaling, og konsulenthonoraret er derfor til fuld og endelig afregning. Det betyder fx, at der ikke fås feriepenge af honoraret eller ydes betaling ved fravær/sygdom.

Der er dog indgået en centrale aftale om konsulenthonorarets størrelse, når det gælder fast tilknyttet læge på plejecenter og visse botilbud. Se: https://www.laeger.dk/PLO-honorarer-og-takster

Er den praktiserende læge momspligtig/momsregistreret skal konsulenthonoraret tillægges 25 pct. moms, idet kun sundhedsfaglig patientbehandling er fritaget fra moms. Se under moms.

Konsultation pr. brev

En konsultation kan komme i stand ved en skriftlig henvendelse (brev/fax) fra patienten eller en 3. person på patientens vegne.

Det forhold, at patienten henvender sig pr. brev/fax betyder ikke, at lægen skal benytte sig af samme medie. Dette fordi konsultation pr. brev kun kan benyttes undtagelsesvist i henhold til overenskomsten, fx hvor andre medier er forsøgt uden held, eller at lægen vurderer, at for den konkrete patient, er information pr. brev mere formålstjenligt set i forhold til det indholdsmæssige budskab.

Af samme grund kan der derfor heller ikke tilrettelægges arbejdsgange, hvor fx prøvesvar gives ved konsultation pr. brev, dette kan kun ske efter en konkret vurdering af patienten/modtageren.

Konsultation pr. brev afregnes med ydelse 0101.

Konsultation ved 3. mand (pårørende, hjemmesygeplejen m.v.)

Levering af ydelser efter overenskomsten forudsætter ikke direkte kontakt til patienten, men kan gennemføres via tredjemand, fx hvor en pårørende eller hjemmesygeplejersken henvender sig på patientens vegne med henblik på lægelig rådgivning eller behandling. Honoreringen afhænger af kontaktformen.

Korrespondancemeddelelse efter kontakt med hjemmesygepleje

Visse kommuners hjemme(sygepleje) og/eller plejecentre ønsker en korrespondancemeddelelse i forlængelse af levering af en ydelse efter overenskomsten til en konkret patient, fx efter telefonkonsultation, sygebesøg m.v. til brug for deres omsorgsjournal.

Praktiserende læger er ikke forpligtet til at lave en korrespondancemeddelelse, som opfølgning, og der vil ikke kunne afregnes efter overenskomsten med ydelse 0105.

Fastholder hjemme(syge)plejen/plejehjemmet skal den praktiserende læge tage privat honorar herfor.

Kronikerprogram

For patienter med diabetes type 2 og/eller KOL er med overenskomsten fra 2018 etableret et kronikerprogram. Programmet betyder, at lægen, når patienten er tilmeldt programmet, ydes lægen et årligt honorar, som dækker alle kontakter. Det årlige honorar – ydelse 0130, 0131 eller 0132, udbetales månedligt i 12 lige store rater.

Kontakter, som er dækket af kronikerhonoraret, er konsultation (0101), e-mail (0105), telefonkonsultationer (0201) og årskontrol (0120), uanset årsag, dvs. uanset om kontakten skyldes deres kroniske lidelse eller andre helbredsproblemer. Alle øvrige ydelser afregnes særskilt, fx sygebesøg, tillægsydelser, laboratorie-ydelser m.v.

Patienter med diabetes type 2 og/eller KOL føres over på kronikerprogrammet ved en årskontrol, hvor der afregnes med ydelse 0130, 0131 eller 0132.

Se i øvrigt under ”Årskontrol” og ”Behandling af ikke-tilmeldte patienter (passanter)”.  

Kvalitetsklynger

Kvalitetsudviklingen skal i henhold til overenskomst om almen praksis fra 2018 fremadrettet imødekommes i kvalitetsklynger. Såfremt en praktiserende læge/klinikken ikke går ind i en kvalitetsklynge inden 1. november 2019, er udgangspunktet fornyet akkreditering efter Den Danske KvalitetsModel (DDKM). 

Om kvalitetsklynger se: https://www.kiap.dk

Kørekort, (gen)erhvervelse

For ansøgning om erhvervelse af kørekort, dog fraset kørekort til lille knallert, forudsættes en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal udarbejdes af borgerens valgte praktiserende læge, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.

Ved borgeres generhvervelse af frakendt kørekort gælder de samme regler som ved erhvervelse af kørekort i forhold til lægeerklæring, dog kan der være knyttet vilkår til generhvervelsen, hvilket særligt ses hvor frakendelsen vedrører kørsel i (stof)påvirket tilstand. Et vilkår kan fx være, at en borger ved urinprøver hos praktiserende læge skal dokumentere sig stoffri.

Lægeerklæring for erhvervelse af kørekort er mod privat honorar, ligesom konsultation for dokumentation ad vilkår også er mod privat honorar.

Kørekort, fornyelse

I forhold til fornyelse af kørekort gælder der forskellige regler afhængigt af køretøj og om kørekortet benyttes erhvervsmæssigt. Det gælder generelt, at der dels er skrappere krav i forhold til erhvervsmæssig kørsel i relation til helbredsforhold, og deraf behov for lægeerklæring, dels i forhold til lægens pligt om udstedelse af lægeligt kørselsforbud. Se under ”Kørselsforbud”. 

For kørekort til personbil, herunder med anhænger, motorcykel og traktor gælder, at der ikke længere er krav om, at kørekortet skal fornys med baggrund i alder. Det vil sige, at borgere over 75 år ikke længere skal have fornyet kørekortet og dermed ikke længere skal have en lægeattest til brug herfor.

For sygdomsforhold, fx diabetes, hvortil der er knyttet vilkår til kørekortet, forudsætter fortsat fornyelse og relevant lægerklæring.

Se mere om lægeerklæringer for fornyelse af kørekørt i Vejledning om helbredskrav til kørekort: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192374

For lægeerklæringer til brug for fornyelse af kørekort tages privathonorar.

Kørselsforbud, lægeligt

En læge er forpligtet til at udstede et lægeligt kørselsforbud, hvis lægen finder, at det efter en lægelig vurdering ikke er forsvarligt at patienten fører et køretøj – bil, motorcykel, lastbil m.m. 

Et lægeligt kørselsforbud noteres i journalen og patienten orienteres om, hvorfor det udstedes og hvor længe det gælder og/eller hvornår det revurderes. Det er den behandlingsansvarlige læge, der har handlepligten i forhold til kørselsforbud. Ud-steder en sygehuslæge et kørselsforbud skal information herom, herunder om va-righeden/revurdering, fremgå af epikrisen. Det kan derfor ske, at den praktiseren-de læge skal (re)vurdere et kørselsforbud udstedt af en anden læge.

Oplever eller vurderer lægen, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud, skal lægen indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed, som udgangspunkt efter samtykke fra patienten, idet det dog kan fraviges, hvor der er reel fare for andres liv eller helbred.

L

Lægeansvarsforsikring i henhold til lægeløftet

Læger er i henhold til lægeløftet forpligtet til at yde den fornødne hjælp ved pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende der nødvendiggør øjeblikkelig behandling. Dette gælder også i fritiden, herunder som pensioneret læge. Skulle der som led heri opstå et erstatningsansvar i forhold til personskade, tingskade eller formuetab, finder lægeansvarsforsikringen anvendelse.

Medlemskab af Lægeforeningen inkluderer en lægeansvarsforsikring, se: https://www.laeger.dk/laegeansvarsforsikring-for-bierhverv-og-fritid

 

Lægeansvarsforsikring ved behandling indenfor og udenfor overenskomst

Alle patientskader, der opstår som led i behandling i Danmark, herunder i almen praksis, anmeldes, behandles og vurderes fra 1. juli 2018 af Patientforsikringen, og de regler, som gælder for Patientforsikringen.

Det vil sige, at alle patientskader, som opstår som led i patientbehandling behandles på samme måde, og stiller dermed patienterne lige. Der er imidlertid forskel på, hvem, der betaler en eventuel erstatning, og dermed om den praktiserende læge skal forsikre sig.

Erstatninger ved patientskader, som opstår ved ydelse af behandling, som honoreres efter overenskomst om almen praksis, betales af regionerne (bopælsregionen).
Erstatninger ved patientskader, som sker ved ydelse af behandling, finder sted efter aftale mellem den praktiserende læge og patienten, og som sker efter privat honorar, fx rejsevaccinationer, skal den praktiserende læge/klinikken tegne en lovpligtig patientforsikring.

Ansatte læger og klinikpersonale er dækket af den praktiserende læges/klinikkens forsikring. Den lovpligtige patientforsikring kan tegnes hos flere forsikringsselskaber. Præmien kan afhænge af, hvor mange der skal dækkes - læger og klinikpersonale.

Se:
ttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202098
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201744

Lægeforbeholdt virksomhed og delegation til en medhjælp

Det er forbeholdt læger at udføre en række undersøgelser/behandling. Blandt disse er:

a)    Erklæringer/attester, herunder dødsattester.
b)    Udfærdigelse af recepter.
c)    Tvangsforanstaltninger i forhold til somatisk behandling og psykiatriske patienter.
d)    Operative indgreb, som er defineret ved gennembrud af hud og væv og indførelse af visse former for apparatur i de naturlige legemsåbninger, dvs. bl.a. blodprøver, prik i hud for måling af blodsukker, CRP m.v., celleskrab, podning fra fx hals og indgivelse af lægemidler, herunder vacciner og B12-vitamin. Temperaturmåling er ikke forbeholdt læger.
e)    Anvende receptpligtige lægemidler.

For a)-c) gælder, at disse opgaver ikke kan delegeres til en medhjælp.

Dog kan en medhjælp godt medvirke til disse opgaver, men kan ikke selvstændigt afslutte opgaven, dvs. medhjælpen kan lave udkast til en recept eller bidrage med indhold til en attest, men lægen skal godkende/underskrive og tager dermed ansvar for hele indholdet.

De lægeforbeholdte undersøgelser/behandling under d) kan delegeres til en medhjælp, ligesom det gælder for e), idet der dog er fastsat nærmere regler for delegation af medicinhåndtering til hjemme(syge)plejen.

Delegation af lægeforbeholdt virksomhed kan ske til enhver medhjælp, dvs. medhjælpen behøver ikke at have en sundhedsfaglig uddannelse, men det vil oftest være tilfældet.

Delegation til en medhjælp kan ske for en konkret patient eller for en afgrænset patientgruppe.

Ved delegation for en konkret patient vil lægen vurdere patientens behov for undersøgelse/behandling med henblik på medhjælpens udførelse. Det gælder fx blodprøvetagning i forlængelse af en konsultation.

For delegation til en patientgruppe gælder, at lægen ikke på forhånd vurderer patienten, men at medhjælpen med baggrund i instruktion fra lægen egenhændigt varetager undersøgelse/behandling af en af lægen defineret gruppe patienter. Dette benyttes fx i mange lægeklinikker ved vaccination uden børneundersøgelse.

Ved delegation af lægeforbeholdt virksomhed til en medhjælp har lægen ansvaret for at sikre, at medhjælpen er kvalificeret og instrueret i opgaven samt at føre tilsyn med opgavevaretagelsen. Medhjælpen har ansvaret for at sige fra overfor en opgave, de ikke føler sig kvalificeret til, samt til at holde sig inden for instruktionen.

Der bør foreligge en skriftlig instruks, når medhjælpen varetager undersøgelse/behandling af en patientgruppe.

Det er forbeholdt læger at anvende receptpligtige lægemidler, hvilket også omfatter medicinhåndtering, dvs. hjemme(syge)plejens hjælp til patienter med behov for bistand til brug af lægemidler.

Da det imidlertid ikke vil være muligt for lægen ved delegation af medicinhåndtering til hjemme(syge)plejen at påse plejepersonalets kompetencer, instruere samt føre tilsyn, er det fastsat, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at plejepersonalet har kendskab til relevante instrukser og i tilstrækkeligt omfang er oplært i opgaven.

Lægen skal dog sikre, at ordinationen er præcis, fx i forhold til indikation, dosis og doseringshyppighed, varighed/ophør, så det er muligt for plejepersonalet at forestå medicinhåndteringen forsvarligt.

Lægevalg – valg og skift af praktiserende læge

Personer, som har folkeregisteradresse i Danmark, har ret til ydelser som fastlagt i sundhedsloven eller i medfør heraf. For ydelser i praksissektoren skal personer med bopæl i Danmark tage stilling til, om de ønsker at være gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede. Gruppe 1-sikrede skal vælge en praktiserende læge eller klinik, som de ønsker at være tilknyttet.

Åben for tilgang
Gruppe 1-sikrede har frit lægevalg over hele landet, og kan i den forbindelse væl-ge mellem alle praktiserende læger/klinikker, som har åbent for patienttilgang. Lægen/klinikken kan derved får tilmeldt patienter til klinikken, som bor langt fra praksis’ adresse. Patienterne har mulighed for at vælge læge i hele landet, men har ret til at vælge mellem to lægeklinikker inden for 15 km. fra patientens bopæl. Dog 5 km. i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner. Videre har visse patienter særlige forhold eller rettigheder, fx pga. familieforhold, handicap m.v, jf. nedenfor under Lukket for tilgang

Lukket for tilgang
En gruppe 1-sikrede der flytter, men bosætter sig så der ikke er mere end 5 hhv. 15 km. mellem patientens bopæl og klinikkens adresse, skal ikke vælge ny praktiserende læge/klinik selv om lægen har lukket for tilgang. Som følge af en afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed skal en patient heller ikke vælge ny læge/klinik, når der flyttes indenfor kommunen, men hvor der bliver mere end 5 hhv. 15 km. mellem patientens bopæl og klinikkens adresse. Patienten har dog mulighed for lægeskift ved flytning, såfremt det ønskes, jf. Åben for tilgang. 

Når en patient ikke har mulighed for at vælge en praktiserende læge, som har åbent for tilgang, indenfor 5 hhv. 15 km, vil patienten kunne vælge, at der skal ret-tes henvendelse til læger/klinikker med lukket for tilgang, med henblik på lægens accept eller afvisning af at få tilknyttet patienten til klinikken. Lægen/klinikken modtager i E-boks en forespørgsel herom fra kommunen, borgerservice, som i praksis bistår borgerne ved lægevalg. Lægen er ikke forpligtet til at få patienten tilmeldt, men kan acceptere eller afvise. Såfremt lægen ikke ønsker at få patienten tilmeldt, skal lægen inden 14 dage afvise at få patienten tilmeldt ved svar via E-boks. Svares der ikke på henvendelsen via E-boks, betragtes det som en accept.

Ovennævnte finder også anvendelse for en række patienter med personlige for-hold, dvs. de kan anmode om at blive tilmeldt lægen/klinikken med lukket for tilgang, men lægen er ikke forpligtet til at få patienten tilmeldt, men kan acceptere eller afvise via E-boks. Dette gælder børn af tilmeldte fra 15-18 år, ægtefæller/samboende til tilmeldte, patienter der går fra gruppe 2-sikrede til gruppe 1-sikrede og tidligere har været tilmeldt lægen/klinikken, patienter der har aftjent værnepligt/militærtjeneste m.v. og patienter efter ophold under Kriminalforsorgen.  

I forhold til patienter med særlige rettigheder gælder det, at børn (indtil det 15. år) af gruppe 1-sikrede forældre og visse borgere med handicap kan blive tilmeldt lægen/klinikken, selv om klinikken har lukket for patienttilgang, og uden at lægen bliver spurgt, dvs. uden mulighed for at acceptere eller afvise, men blot modtager besked om tilmeldingen via E-boks.

Se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164601

M

Medhjælp

Se under ”Lægeforbeholdt virksomhed og delegation til en medhjælp”.

Medicin - receptfornyelse

Receptfornyelse er udstedelse af en ny recept på et lægemiddel, som patienten er i (fast) behandling med, og hvor der ikke foretages vurdering/behandling. Patientens anmodning om receptfornyelse og lægens imødekommelse heraf honoreres ikke i henhold til overenskomst om almen praksis.

Det er altid lægens vurdering, om anmodning om receptfornyelse imødekommes eller afvises. Afvisning bør følges op af dialog med patienten fx ved en konsultation.
FMK-online og FMK-app’en understøtter anmodning om receptfornyelse. 

Medicin – henvendelser ved tvivl

For patienter, som får hjælp fra hjemmesygeplejen, kan plejepersonalet være i tvivl om den ordinerede medicinsk behandling, herunder brug af håndkøbsmedicin og kosttilskud i relation hertil. Den praktiserende læge er forpligtet til at afklare tvivlsspørgsmål af hensyn til patientsikkerheden, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler.

Henvendelser om tvivl om medicineringen svarer til konsultation ved 3. mand og afregnes i henhold til medie – E-konsultation eller telefonkonsultation. 

 

Medicingennemgang

En medicingennemgang er en systematisk gennemgang og vurdering af patientens aktuelle medicinering, herunder i forhold til bivirkninger interaktioner, såvel som ubehandlede gener/lidelser.

En medicingennemgang sker altid på praktiserende læges foranledning, og kan derfor ikke ”bestilles” af fx hjemmesygeplejen.

Det indgår i ydelserne 0120, aftalt specifik forebyggelsesindsats (årskontrol), og 0121, opsøgende hjemmebesøg, at foretage en vurdering af patientens medicinske behandling, dvs. en medicingennemgang. I den forbindelse angives ”ajourført” i FMK.

Se yderligere i FAQ om FMK: https://www.laeger.dk/PLO/faq-om-fmk-og-ddv

MFR-vaccination – til børn

MFR-vaccination er en del af vaccinationsprogrammet for børn og unge. Ud-gangspunktet er 2 vaccinationer, som gives ved 15 måneders- og 4-årsalderen, men tilbuddet om MFR-vaccination gælder indtil det fyldte 18. år.

Mæslinger eller hvor barnet har som har været udsat for smitte, kan børn ned til 12 måneder, og i særlige tilfælde ned til 9 måneder, tilbydes MFR-vaccination. Sker der tidlig vaccination, skal der vaccineres som planlagt ved 15 måneders- og 4-årsalderen.

Da vaccinationsprogrammet for børn og unge kun omfatter to gratis vaccinationer mod MFR, skal der opkræves privat honorar for tidlig vaccination, herunder for såvel vaccine som ydelse for indgivelse af vaccine.

MFR-vaccination – til visse voksne

Kvinder i den fertile alder, som ikke har opnået immunitet overfor røde hunde, og voksne ikke-immune overfor mæslinger, kan modtage MFR-vaccination gratis.
For såvel kvinder i den fertile alder, som ikke immune voksne gælder, at der tjekkes for vaccinationsstatus i FMK/DDV, men der testes ikke for immunitet fx ved blodprøve, forud for vaccination.

For voksne, som ikke mener at have haft mæslinger, har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at personer født før 1974 antages at have haft mæslinger og derfor er immune. Som udgangspunkt kan personer født før 1974 derfor ikke tilbydes MFR-vaccination.

Uanset at der tilbydes MFR-vaccination, er det alene usikker immunitet i forhold til røde hunde (kvinder) og mæslinger, som giver ret til gratis MFR-vaccination.  

Moms

Sundhedsfaglige ydelser, der beskytter, fastholder eller reetablerer en persons sundhedstilstand, er fritaget for moms, mens sundhedsfaglige ydelser som fx generel sundhedsfaglig rådgivning er momspligtigt. Sundhedsfaglige ydelser, som er momspligtige, er også en række attester. Attester ved sygefravær er fritaget fra moms, mens fx statusattester ikke er fritaget fra momstjek. 

Om den enkelte praktiserende læge eller klinik er momspligtig, dvs. skal momsregistreres, afhænger af, hvor mange momspligtige ydelser, der afregnes inden for en 12 måneders periode. Afregnes der momspligtige ydelser for 50.000 kr. eller mere inden for 12 måneder, er lægen/klinikken momspligtig.

O

Opfølgende hjemmebesøg (lokale aftaler)

Opfølgende hjemmebesøg er hjemmebesøg ved praktiserende læge i forlængelse af sygehusophold. Dette tilbud ydes i visse regioner efter lokal aftale mellem regionen og PLO-R.

Se her, om der er en lokal aftale om opfølgende hjemmebesøg: https://www.laeger.dk/lokale-aftaler

Opsøgende hjemmebesøg (overenskomst)

Opsøgende hjemmebesøg er til skrøbelige ældre, normalt over 75 år.

Aldersgrænsen skal forstå således, at der kan ydes opsøgende hjemmebesøg til ældre under 75 år, men de skal være relativt tæt på, og det skal i øvrigt være relevant at benytte ydelsen i forhold til patientens behov og tilstand. Fx vil det kunne accepteres at ydelsen benyttes til en 70-årig, men ikke til en 45-årig.

Opsøgende hjemmebesøg foregår i patientens hjem og formålet med ydelsen er at vurdere den ældres ressourcer, funktionsevne og livssituation, forebygge/håndtere begyndende sundhedsproblemer, samt iagttage og evt. revidere patientens medicinforbrug. Som en del af ydelse 0121 skal FMK ajourføres, jf. iagttagelse af medicineringen.

Opsøgende hjemmebesøg, ydelse 0121 kan ydes en gang årligt pr. patient, og skal udføres af lægen.

P

Parkering

Det gælder ingen særlige undtagelser eller rettigheder for lægers parkering af bil, motorcykel m.v. i forbindelse med sygebesøg, herunder under lægevagt. 

Pension - Lægernes Pension

Et medlem har rettet henvendelse til sekretariatet og spurgt om, hvorvidt man kan modtage alderspension fra Lægernes Pensionskasse, samtidig med at man fortsat ejer almen praksis og praktiserer i henhold til et ydernummer.

Lægernes Pensionskasse har i denne anledning oplyst, at det er korrekt, at det er muligt at starte udbetaling af alderspensionen fra medlemmets godkendte pensionsalder samtidig med, at man fortsat praktiserer i henhold til ydernummer.

Lægernes Pensionskasse giver i så fald regionen skriftlig meddelelse om, at det pågældende ydernummer og medlem starter udbetaling af alderspensionen, og at pensionsindbetalinger i henhold til overenskomst om almen praksis fra regionen til Lægernes Pensionskasse skal stoppe, med virkning fra den dato, medlemmet ønsker, alderspensionen skal starte fra.

Der vil således ikke blive indbetalt pensionsbidrag fra regionen samtidig med, at medlemmet har ønsket at påbegynde udbetaling af alderspension fra Lægernes Pensionskasse.

Da pensionsbidraget trækkes fra basishonoraret, der afregnes fra regionen til lægepraksis, vil lægepraksis i stedet for efterfølgende få udbetalt hele basishonoraret.

Privat honorar

For ydelser, som ikke er omfattet af overenskomst om almen praksis, skal der betales privat honorar. Dette gælder også for ydelse af behandling til borgere med bopæl i 3. lande.
Ved betaling af privat honorar forelægger en privatretlig aftale mellem læge og patient. Det betyder bl.a., at lægen skal oplyse patienten om honorarets størrelse forud for behandlingen.

Honorarets størrelse fastsættes af lægen selv, og kan bl.a. tage udgangspunkt i tidsforbrug og andre omkostninger, fx indkøbte lægemidler, herunder vacciner.
Privat honorar for lægehjælp tillægges ikke moms, idet sundhedsfaglig patientbehandling er fritaget for moms.
 

Prøvesvar - proces for svar

Opdateres

R

Recepter til brug i EU- og EØS-lande

Recepter, som skal indløses på et dansk apotek skal være elektroniske, dvs. der skal ordineres via FMK.

Da der er aftalt gensidig receptanerkendelse i EU-/EØS-lande har danskere mulighed for at indlæse en dansk recept på et apotek i et andet EU-/EØS-land. Ønsker en patient at gøre brug af denne mulighed, skal lægen udfærdige en recept på papir. Denne skal ikke registreres i FMK, men alene i journalen.

Recepter, som skal indløses på apoteker i andre EU-/EØS-lande, skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Patientens navn og personnummer, eventuelt kun fødselsdato, såfremt personnummer ikke haves samt adresse.
  2. Dato for udstedelse af recepten.
  3. Lægens navn, autorisations-ID, stillingsbetegnelse, kontaktoplysninger i form af telefonnummer, arbejdsadresse og land.
  4. Det ordinerede lægemiddels handelsnavn og indikation herfor.
  5. Lægemiddelform, mængde, styrke og dosering.
  6. Lægens underskrift.
Returregninger

Regionerne har nogle valideringsregler, som har til formål at fange fejlafregninger. Herunder opfanges kombinationer af afregninger, som kun undtagelsesvis er korrekte – men som altså godt kan være korrekte.

Hvis du får afvist en regning, som du ved, er korrekt, skal du sende den frem til regionen igen.

S

Samtaleterapi - grundydelse og forløb

Udgangspunktet for brug af ydelse 6101, samtaleterapi, er, at der er tale om et samtaleterapiforløb. Der kan ydes højest 7 samtaleterapiydelser pr. år - 12 måneder indenfor første samtaleterapiydelse, pr. patient. Ydelsen skal leveres af en læge.  

At samtaleterapi er et forløb betyder også, at ydelse 6101 ikke kan benyttes som en enkeltstående ydelse, som konkret vurderes at være afregning af 6101 inden for 6 måneder efter første afregning af ydelse 6101 til samme patient. En enkeltstående afregning af 6101 ændres til en konsultation (0101).

Samtaleterapi, ydelse 6101, anses for en grundydelse, og der kan ikke afholdes flere grundydelser pr. patient samme dag. Til grundydelser kan anvendes tillægsydelser fx ydelse 2149, psykometriske tests.
 

Sundhedskort - særlige

Det er Udbetaling Danmark, der udsteder det særlige sundhedskort. Praktiserende læger kan ringe til en ny kviklinje, hvis der er tvivl om gyldigheden af en borgers særlige sundhedskort.

Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for International Sygesikring. Det betyder blandt andet, at det er Udbetaling Danmark, der udsteder det særlige sundhedskort og det midlertidige særlige sundhedskort.

Det særlige sundhedskort giver borgere, der er socialt sikret i Danmark, men ikke bor i landet, ret til at bruge det danske sundhedsvæsen. Det kan fx være, hvis de arbejder i Danmark, men bor i udlandet, eller hvis de er udsendt fra Danmark.

Kortet ligner det almindelige gule sundhedskort, men har en tydelig rød markering med teksten "Det særlige sundhedskort". Men fremover vil Udbetaling Danmark stå som udsteder af kortet, ikke kommunen.

I nogle tilfælde får borgeren udstedt et midlertidigt særligt sundhedskort i form af et A4-ark med de relevante oplysninger og højst tre måneders gyldighed.

Hvis der hos den praktiserende læge opstår tvivl om gyldigheden af det særlige sundhedskort eller det midlertidige kort, kan lægen kontakte Udbetaling Danmarks særlige kviklinje og få fat i en kunderådgiver, der har adgang til borgerens sag. Kviklinjen har telefon 7012 8091 og må kun benyttes af læger og myndigheder. 

Udbetaling Danmark har også overtaget opgaven med at udstede det blå EU-sygesikringskort og med at registrere indrejste borgeres sygesikringsland, dvs. det land, der skal betale, når nye borgere bruger det danske sundhedsvæsen.

Sundhedskort – manglende, glemt m.v.

I henhold til overenskomst om almen praksis skal der ved patienters henvendelse til lægen/klinikken ske elektronisk registreringen ved sundhedskort, dog ikke ved telefonkonsultationer og E-konsultationer. I praksis sker det ved, at patienten eller klinikpersonalet aflæser sundhedskortets stregkode eller magnetstribe.

Via lægen/klinikkens praksissystem vil afregningen herefter blive tilføjet et ”p” for anvendt plastkort.

Såfremt en patient har glemt sit sundhedskort, vil honoraret på regningen til regionen ikke automatisk blive markeret med et ”p”, men skal manuelt markeres med ”g”.

Er der generelt systemnedbrud eller defekt kort m.v. angives ”n”.

”b” benyttes i det tilfælde der sker konsultation pr. brev eller ved 3. mand.

Registreringen af ydelser, herunder ”p”, ”n” eller ”b” i it-systemet, skal ske samme dag og med korrekt tidsangivelse for ydelse af behandlingen.

For sygebesøg gælder dog, at oplysninger herom kan registreres første hverdag efter besøget.

Regionerne iagttager lægen/klinikkens andel p-markeringer. Afvigende adfærd kan tages op i Samarbejdsudvalget.

Ved returregninger fra regionen for leverede ydelser, hvor disse ændres i næst-kommende afregning, angives ”f” for ”fejlregning/korrektionsregning”.

Svangerskabsforebyggelse – ydelser til kvinder/mænd
Sygebesøg

Opdateres

Sygebesøg på ruten

T

Tilgængelighed (fysisk, inkl. handicap)

Opdateres

Tilgængelighed (telefonisk)

Opdateres

Tolkebistand – honorar og egenbetaling

Opdateres

Transport til pensionister ved behandling hos speciallæge

Det er kommunen, som er ansvarlig for transport eller godtgørelse for transportudgifter ved folke- og førtidspensionisters besøg hos speciallæge. Kommunen vælger, om der tilbydes transport eller godtgørelse for transportudgifter.

Transport eller godtgørelse for transportudgifter ved besøg hos speciallæge, ydes til nærmest beliggende speciallæge. Vælger pensionisten en fjernere beliggende speciallæge, kan ydes godtgørelse svarende til udgifterne ved besøg hos den nærmeste speciallæge.

Ved ydelse af godtgørelse for transport skal benyttes billigste transportform og udgifterne hertil skal udgøre mere end 25 kr. i alt, dvs. for både ud- og hjemturen. Godtgørelsen kan aldrig overstige de faktiske udgifter.

Transport eller godtgørelse til andre end pensionister ydes kun, hvis der er mere end 50 km. mellem borgerens bopæl og den nærmest beliggende speciallæge, og i øvrigt efter samme vilkår. 

Transport til pensionister ved behandling i almen praksis

Det er kommunen, som er ansvarlig for transport eller godtgørelse for transportudgifter ved folke- og førtidspensionisters besøg hos den valgte praktiserende læge. Kommunen vælger om der tilbydes transport eller godtgørelse for transportudgifter.

Ved ydelse af godtgørelse for transport skal benyttes billigste transportform og udgifterne hertil skal udgøre mere end 25 kr. i alt, dvs. for både ud- og hjemturen. Godtgørelsen kan aldrig overstige de faktiske udgifter.

For alle borgere, som er bosiddende på øer uden en praktiserende læge, eller områder, hvor det ikke er muligt at blive tilmeldt en læge, er der desuden mulighed for at få transport eller transportgodtgørelse til den nærmeste praktiserende læge.
 

Tvang ved somatisk behandling

Opdateres

Tvangsindlæggelse – psykiatri

Opdateres

Tvangsindlæggelse – somatik

Opdateres

U

Underretningspligt – børn og unges mistrivsel

Autoriserede sundhedspersoner, herunder praktiserende læger, har et særligt ansvar overfor børn og unge under 18 år, som udsender signaler eller har problemer, som de har brug for (myndighedernes) hjælp til.

Får den praktiserende læge mistanke om eller kendskab til, at et barn/ung lever under forhold, som bringer dets sundhed eller udvikling i fare, eller at barnet/den unge udsættes for fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb, mishandling, vanrøgt el.lign., skal lægen underrette (bopæls)kommunen om sin viden/mistanke med det samme.

Videre gælder det, at den praktiserende læge også har pligt til at underrette kommunen, hvis lægen får kendskab til forhold (i hjemmet/familien), som giver formodning om, at et barn/ung har behov for særlig støtte/foranstaltninger.

Underretningspligten gælder derfor både, når der er tale om alvorlige forhold, men også hvor barnet/den unge og familien vurderes at have behov for rådgivning og støtte af hensyn til barnet/den unges udvikling.

Forud for underretning af kommunen skal der være dialog med barnets/den unges forældremyndighedsindehavere om forholdet, herunder samtykke til underretning.

Det er ikke en forudsætning for underretning af kommunen, at der foreligger samtykke, det er tilstrækkeligt at forældremyndighedsindehaverene er informeret om underretningen. Det er i den forbindelse vigtigt at begge forældre er informeret, herunder særligt hvor forældre ikke er samboende. 

Generelt gælder, at praktiserende læge skal lade eventuel tvivl komme barnet/den unge til gode, og underrette kommunen, ved mistanke om omsorgssvigt m.v.

Kommunen skal handle på en underretning, men den der lavede underretningen vil ikke får besked om den indsats m.v., som iværksættes for barnet/den unge og dennes familie.

Kommunen kan dog anmode om oplysninger fra den praktiserende læge. Praktiserende læge må ikke videregive journalmateriale. Kommunen skal anmode den praktiserende læge om en statusattest, LÆ 125. 

I forhold til klager og afgørelser om underretning til kommunen kan nævnes lægers berettigede underretning om kvinders graviditet, hvor kvinden tidligere havde mange sociale problemer og sager om andre børn.

Videre berettiget underretning i forhold til børn af patienter med utilstrækkelig behandlet psykisk sygdom. Dog opmærksomhed på information om underretning - samtykke kan ofte være vanskeligt at opnå.

V

Vagthonorar

Er der situationer, hvor ydelser afregnes til vagthonorar, selv om de ikke udføres i lægevagten?

I henhold til overenskomstens afregnes følgende ydelser til vagthonorar, selvom man ikke udfører dem under lægevagtsarbejde:

  1. Sygebesøg til egne terminalpatienter
  2. Sygebesøg til hjemmefødsler
  3. Ved pludselig opstået eller forværret sygdom eller
    ulykkestilfælde, der nødvendiggør at lægen aflægger
    sygebesøgumiddelbart, og hvor besøget aflægges efter
    dagtids udløb.

Å

Årskontrol på diabetespatient

Du har udført en årskontrol på en af dine diabetespatienter i august 2014. Indtil 1. september 2014 var forløbsydelsen for diabetes gældende, og du afregnede årskontrollen med ydelse 0107. I januar 2015 møder patienten op til aftalt "mellemliggende" kontrol. Hvorledes afregnes den? 

Ydelse 0107, som blev afregnet i august 2014, er et årshonorar, som dækker mellemliggende kontroller frem til næste årskontrol. Det vil sige, at mellemliggende kontroller i tidsrummet august 2014 til august 2015 ikke udløser særskilt honorar. Sådanne mellemliggende kontroller afregnes med ydelse 0108, 0109 eller 0110 (intet honorar) afhængig af kontaktformen.

Ydelse 0108, 0109 og 0110 er ikke længere optrykt i honorartabellen, men de er aktive i lægesystemerne.

Det skal understreges, at det er vigtigt at anvende mindst én af disse ydelser i forlængelse af, at ydelse 0107 er afregnet. Ellers er betingelserne for anvendelse af ydelse 0107 ikke opfyldt, og man risikerer en tilbagebetalingssag.