FAQ om overenskomsten og arbejdet i almen praksis

Find svar på spørgsmål om ydelser, lovgivning og overenskomst i almen praksis. Klik på bogstavet eller brug søgeikonet øverst.

A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Å | Alle

A

Abort, herunder til mindreårige

Kvinder, som er fyldt 18 år, kan selv træffe beslutning og give samtykke til abort.

Kvinder, som er under 18 år kan ikke selv give samtykke til abort. Kvindens forældre skal give samtykke til abort. Det betyder, at der ikke kan henvise til abort uden at begge pigens forældre har givet samtykke til indgrebet. Hvis forældrene ikke samtykker til abort, kan deres manglende samtykke og dermed kvindens mulighed for på trods heraf at få abort, indbringes for det regionale abortsamråd. Forelægger der særlige omstændigheder i kvindes familie, fx at kvinden pga. religion eller etniske forhold vil lide fysisk eller psykisk overlast ved at forældrene involveres, fx udstødelse, kan selve involveringen af forældrene for samtykke indbringes for abortsamrådet. Dvs. abortsamrådet kan give tilladelse til, at forældrene ikke involveres for samtykke til abort.

Forud for henvisning til abort, uanset kvindens alder, kan ydes én abortstøttesam-tale (0122), som har til formål at afklare kvinden i hendes valg. Det er ikke en forudsætning for samtalen og honorering heraf, om kvinden vælger abort. Efter abortindgrebet kan ydes endnu en abortstøttesamtale (0122), som skal støtte kvinden i eventuelle psykiske gener efter indgrebet.

Afhængighedsskabende lægemidler – udtrapning

I henhold til vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fra Sundhedsstyrelsen, som omfatter stærke smertestillende, beroligende lægemidler og sovemedicin, bør disse lægemiddelgrupper som hovedregel kun ordineres og anvendes kortvarigt.

Patienter, som har haft et langvarigt (højt) forbrug, skal tilbydes en plan for behandlingsophør.

For dialog om behandling og behandlingsophør i forhold til afhængighedsskabende lægemidler kan benyttes ydelse 0120, aftalt specifik forebyggelsesindsats. Ydelsen kan dog kun benyttes én gang, efterfølgende konsultationer afregnes med 0101, konsultation.

Akkreditering i almen praksis

Alle praktiserende læger/klinikker skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitets-Model (DDKM) inden udgangen af 2018, medmindre lægen har fået dispensation med baggrund i ophør inden 31. august 2019.

For de læger, som har fået dispensation med baggrund i ophør, er der mellem PLO og RLTN lavet en aftale om konkret og behovsafhængig bistand til at gennemføre akkreditering med henblik på at undlade ophør, af hensyn til manglen på praktiserende læger.

Den konkrete bistand til gennemførelse af akkreditering ydes af regionale kvalitetskonsulenter efter nærmere aftale med de omfattede praktiserende læger/klinikker. Lægerne kontaktes af regionens kvalitetsenhed om deltagelse i det særlige akkrediteringstilbud og tilsagn herom skal være afgivet senest 31. oktober 2018. Akkrediteringen skal være gennemført senest 30. juni 2019.

Læger, som er fyldt/fylder 65 år senest 31. august 2019 kan, udover egentlig bistand til gennemførelse af akkreditering, kan vælge at blive fritaget for akkreditering mod at de alternativt tager i mod følgende: 

1. modtager besøg af en regional kvalitetskonsulent, som sammen med lægen gennemgår de hovedelementer fra en akkreditering, som har størst faglig betydning for patientsikkerheden. Besøgets indhold fastlægges i samarbejde med IKAS og varigheden af besøget forventes at være 2-4 timer.

2. Lægen forpligter sig til at indgå i en kvalitetsklynge, så snart en sådan etableres i lokalområdet

Der ydes også til læger/klinikker, som modtager konkrete bistand til akkreditering implementeringsbidrag på 10.000 kr. ved påbegyndelsen af akkrediteringen samt et tilsvarende honorar ved afslutning.

Praktiserende læger/klinikker, som etablerer sig i 2018, dvs. overtager en ikke-akkrediteret klinik eller etableres med baggrund i et nul-ydernummer fra regionen, skal ikke igennem akkreditering inden udgangen af 2018.

Klinikker, som går i kvalitetsklynger inden 31. august 2019, skal ikke akkrediteres (på ny). Se mere under kvalitetsklynger.   

Akupunktur

Praktiserende læger kan yde behandling ved brug af akupunktur til egne tilmeldte patienter som en overenskomstydelse – konsultation 0101.

Praktiserende læger har ingen mulighed for at henvise patienter til akupunktør eller til en anden praktiserende læge, som benytter akupunktur som led i sin behandling.

Akut opstået sygdom - henvendelse i dagtid, men behandling i vagttid

I henhold til overenskomsten er det afgørende for dagtidshonorering eller vagttidshonorering, hvornår en patient henvender sig til klinikken ved akut opstået sygdom. Retter patienten henvendelse i dagtid – indtil kl. 16, honoreres med dagtidshonorar også selv om konsultationen/sygebesøget finder sted efter kl. 16.

Udgangspunktet for varetagelse af patientbehandling uden for dagtid – efter kl. 16, er Lægevagten hhv. 1813, dog kan en praktiserende læge, hvor en patient retter henvendelse til denne, ved pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, der nødvendiggør øjeblikkelig behandling, yde behandling og afregne efter vagttid. Dette gælder også ved besøg hos terminale patienter og ved hjemmefødsler.

Anmeldelse af arbejdsskader / erhvervsbetinget sygdom

Læger er forpligtet til at anmelde en patients sygdom, som lægen formoder eller har konstateret skyldes patientens arbejde. Patienten skal ikke give samtykke til anmeldelse.

Manglende anmelde kan medføre bøde. Anmeldelse skal ske elektro-nisk til Arbejdsmarkeds Erhvervssikring, og honoraret for anmeldelse udbetales automatisk som en del heraf.

For anmeldelse og honorering benyttes:
https://indberet.virk.dk/arbejdsmarkedets-erhvervssikring/anmeld-en-erhv...

Antidepressiva til voksne (vejledning)

Sundhedsstyrelsen har i november 2014 udarbejdet en ny vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler. Vejledningen vedrører den medicinske behandling af patienter over 18 år, der lider af depression, angst og tvangs-tanker (OCD) med antidepressive lægemidler.

Af vejledningen fremgår bl.a., at er behandlingen startet udenfor almen praksis vil den praktiserende læge kunne vedligeholde behandlingen efter behandlingsplan fra ordinerende læge.

Vejledningen kan læses her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=165423

Attester - LÆ-blanketter mv. og attester til arbejdsgiver

Lægeforeningens attestudvalg har indgået aftale om udformning og honorering af en lang række attester, særligt til myndigheder.

Du kan læse om og finde konkrete attester her:
https://www.laeger.dk/find-attest

Udover attester aftalt i attestudvalget kan laves attester efter regning. Blandt attester efter regning er bl.a. dokumentation til arbejdsgiver ved arbejdstageres sygdom. Disse er momsfritaget. Her kan nævnes mulighedserklæring, som bruges ved længerevarende sygefravær eller ved mange kortere perioder af sygefravær.

Friat-testen er dokumentation for sygefravær – kort som langt, og i forlængelse heraf kan en varighedsattest være relevant, idet denne har til formål at angive en prognose for det fortsatte sygefravær. For attester i forlængelse af sygefravær gælder, at der kan afregnes med arbejdsgiver eller med arbejdstager, som så kan få godtgjort udgifter fra arbejdsgiver.

Autorisations-id og ret til selvstændigt virke

De fleste sundhedsprofessionelle, herunder læger, har et autorisations-id.

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du let søge autorisationsregistret for at finde autorisations-id, eller oplysninger med baggrund i et autorisations-id: https://stps.dk/da/ds/opslagautreg 

Blandt de oplysninger, som kan findes i autorisationsregistret, er dato for autorisation og erhvervet speciallægeanerkendelse.

Et autorisations-id haves livslangt, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed efter konkret, individuel afgørelse helt eller delvist inddrager en læges autorisations-id. En delvis inddragelse af et autorisation-id kan fx begrænse muligheden for at ordinere lægemidler.

Tildeling af autorisations-id som læge giver ret til selvstændigt virke, dvs. retten til at virke som læge i forhold til at udøve patientbehandling. Retten til selvstændigt virke bortfalder ved det fyldte 75. år, medmindre der søges og fås dispensation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Ved det 75. år kan en læge derfor som udgangspunkt ikke yde patientbehandling, men kan med baggrund i sit autorisations-id fx ordinere lægemidler til sig selv og sin nære familie.

B

Behandling af borgere med bopæl i Danmark

Det afgørende for retten til sundhedsydelser i Danmark er tilmelding til folkeregistret. Fx er statsborgerskab uden betydning. Ved tilmelding til folkeregistret udstedes et sundhedskort som bevis på retten til sundhedsydelser.

Med retten til sundhedsydelser i Danmark vælges mellem at være gruppe 1-sikret eller gruppe 2-sikret. Vælger borgeren at være gruppe 1-sikret vælges en praktiserende læge i det omfang det er muligt, jf. fx øer.

Overenskomst om almen praksis finder anvendelse for både gruppe 1 og 2-sikrede, idet praktiserende læge dog har mulighed for at opkræve privat honorar fra den gruppe 2-sikrede, se ”Honorar for gruppe 2-sikrede”.

Læs mere om honorarer og takster:
https://www.laeger.dk/PLO-honorarer-og-takster

Ikke al behandling er omfattet af overenskomst om almen praksis, fx er rejsevaccination eller attester ikke, hvorfor der i de tilfælde skal opkræves privat honorar fra patient eller anden relevant.

Behandling af borgere uden bopæl i Danmark

Uanset hvor en borger har bopæl, er læger, herunder praktiserende læger, forpligtet til at yde behandling ved pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende fx en kvinde i fødsel, der nødvendiggør øjeblikkelig behandling.

Ydelse af behandling herudover kan den praktiserende læge vælge at imødekomme, men er ikke forpligtet til at varetage for borgere uden bopæl i Danmark.

I forhold til behandling af sygdom for borgere, som ikke har bopæl i Danmark, kan disse opdeles i tre grupper, når det gælder betaling for lægehjælp i Danmark:

1) Borgere med særlige rettigheder, fx borgere som bor hhv. arbejder i græn-seområderne. For disse borgere udsteder kommunen et særligt sundheds-kort og/eller dokument som bevis for retten til sundhedsydelser i Danmark.

2) Borgere fra EU-lande, EØS-lande og øvrige nordiske lande, herunder Grønland og Færøerne.

3) Borgere fra 3. lande, som er alle andre lande end de, som er nævnt under 2), fx Tyrkiet, USA og Thailand.

Gruppe 1) - borgere med særlige rettigheder kan henvende sig for gratis læge-hjælp i almen praksis. Der skal fremvises dokumentation for retten til ydelser. Der ydes honorar ihht overenskomsten, samt et tillæg – ydelse 2402.

Gruppe 2) - borgere fra EU-lande, EØS-lande og øvrige nordiske lande, herunder Grønland og Færøerne, kan henvende sig for gratis lægehjælp i almen praksis. Der skal fremvises dokumentation for retten til ydelser i form af EU-sygesikringskort, Færøsk Sygekassebevis, dokumentation for bopæl/sikret i nordisk land, herunder Grønland. Der ydes honorar ihht overenskomsten, samt et tillæg – ydelse 2401.

Gruppe 3) - borgere fra 3. lande kan henvende sig for lægehjælp i almen praksis, men behandlingen er ikke gratis. Borgere fra 3. lande, der modtager behandling i almen praksis, skal derfor altid betale privat honorar. 

Behandling af børn og forældremyndighed

Ved behandling af børn indtil det fyldte 15. år skal foræl-dre/forældremyndighedsindehavere, samtykke til behandling.

Forældre, som ikke længere bor sammen, har som udgangspunkt fælles forældremyndighed. En af forældrene vil dog være bopælsforælder, dvs. være den forælder, hvor barnet har folkeregisteradresse. Bopælsforælderen har ansvaret for barnets daglige omsorg.

I forhold til ydelse af behandling til et barn, hvor forældrene ikke bor sammen, men har fælles forældremyndighed, gælder, at væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb forudsætter begge forældres samtykke. I forhold til væsentlig medicinsk behandling omhandler dette bl.a. irreversibel behandling, fx vaccination.

Søges læge ved fx en infektion hos barnet kan dette dels ses som daglige omsorg, lige såvel som antibiotikabehandling ikke er væsentlig medicinsk behandling, herunder irreversibelt.   

I forlængelse af ovenstående er kendskab til patienter/familier tilknyttet klinikken væsentligt. De fleste behandlingstilbud i almen praksis er reversible, men der bør fastlægges en procedure fx i forhold til vaccination af børn og unge, hvor der spørges til familiesituation og forældremyndighed, som journalføres, således at der er kendskab hertil ved fremtidige kontakter. 

Behandling af børn, som er (tvangs)fjernet fra hjemmet

Ved behandling af børn indtil det fyldte 15. år skal forældre/forældremyndighedsindehavere, samtykke til behandling.

Børn, som er (tvangs)fjernet fra hjemmet, kan opholde sig på institution eller i en plejefamilie. Selv om børn anbringes uden for hjemmet, kan forældrene stadig have forældremyndigheden.

For børn, som er anbragt uden for hjemmet, vil det være personalet på institutionen eller plejeforældrene, som har ansvaret for barnets daglige omsorg. Som en del af den daglige omsorg hører at søge lægebehandling og fx i forlængelse heraf håndtere ordineret lægemiddelbehandling.

Samtykke til lægebehandling, som kan anses for at høre under daglige omsorg, fx nødvendig antibiotikabehandling, vil kunne ske ved samtykke fra institution/plejeforældre, mens væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb forudsætter inddragelse af forældremyndighedshaverne. Dette kan ske ved at personalet på institution/plejeforældre kontakter barnets sagsbehandler mhp. forældrenes stillingtagen. Væsentlig medicinsk behandling omfatter bl.a. vaccination, idet det er irreversibelt.

Hvis forældremyndighedsindehaverne modsætter sig undersøgelse eller behandling af en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet for betydelig og varig nedsat funktionsevne, kan kommunen træffe afgørelse om at gennemføre behandlingen.

Behandling af ikke-tilmeldte patienter (passanter)

Ved behandling af patienter, som ikke er tilmeldt klinikken, men som henvender sig til klinikken fx pga. egen læges ferie eller ved patienters ferieophold, benyttes ydelseshonorering som for egne tilmeldte patienter i henhold til overenskomsten. Dette er også tilfældes såfremt praktiserende læge til ikke-tilmeldte patienter tilbyder profylaktiske undersøgelser/ydelser.

Behandling af patienter med diabetes type 2 og/eller KOL, som er tilmeldt kronikerprogrammet via egen læge, honoreres som øvrige patienter, når de henvender sig til anden læge, dvs. som øvrige passanter. Det har således igen betydning for behandling og honorering for ikke-tilmeldte patienter, at patienten er tilmeldt kronikerprogrammet.

Behandling af unge i relation til seksuallivet

Generelt gælder, at unge, der er fyldt 15 år, men endnu ikke 18 år, selv kan give samtykke til behandling, dog skal forældrene informeres.

Når det gælder undersøgelse og behandling i relation til seksuallivet, har lægen ikke pligt til at informere forældrene, men skal afgøre dette konkret bl.a. med baggrund i den unges alder, modenhed, sygdommens alvor, behandlingens karakter og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder forældrenes udøvelse af deres omsorgspligt m.v. Lægens vurdering og beslutning skal journalføres. 

Til eksempel vil der kunne ordineres p-piller til en pige på 16 år med en alderssvarende modenhed uden information af pigens forældre. Tilsvarende ved behandling af kønssygdomme. Henvender en ung mand sig på ny med en kønssygdom efter tidligere gentagne tilfælde, bør det overvejes at informere forældrene i forhold til deres mulighed og ansvar for at hjælpe og vejlede den unge.

Ovenstående vurdering og afvejning kan også anvendes, hvor der er tale om unge under 15 år, og hvor udgangspunktet i sundhedsloven er, at de ikke engang kan samtykke til behandling egenhændigt. Det gælder dog generelt, at jo yngre en patient er, jo vigtigere er det at overveje hensynet til, at forældrene får mulighed for at hjælpe og vejlede den unge set i forhold til hensynet til den unge og fortroligheden til lægen.

Dette følger af Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner":
 https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/9881BB0E837B41DAAE0954A1A8....

D

Dagtid

Praktiserende læger skal holde åbent alle hverdage (mandag-fredag), dog fraset helligdage som falder på hverdage. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag anses i denne sammenhæng for helligdage.

Praktiserende læger skal i dagtiden være tilgængelige i tidsrummet 8:00-16:00, men kan tilbyde konsultationer m.v. i alle hverdage udover tidsrummet 8:00-16:00. Der skal holdes konsultation én gang om ugen efter kl. 16, og denne dag må ikke være mandag.

Er lægen fraværende fra klinikken skal en anden læge varetage forpligtelsen for adgang til læge i dagtid, som ovenfor beskrevet. Se yderligere under ”Fravær fra klinikken”.

Ved ydelse af behandling i dagtid benyttes overenskomstens honorering for dagtid. Dette gælder også hvor behandlingen finder stede efter kl. 16. Dog kan vagthonorering under særlige omstændigheder finde anvendelse, se under "Akut opstået sygdom - henvendelse i dagtid, men behandling i vagttid".

Delepraksis

Etablering af delepraksis kan ske med baggrund i 1) personlige forhold hos en praktiserende læge i klinikken eller 2) at klinikken er beliggende i et lægedækningstruet område.

For opnåelse af delepraksistilladelse med baggrund i personlige forhold skal samarbejdsudvalget ansøges. De personlige forhold, som kan give anledning til delepraksistilladelse er kroniske sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie, eller at den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre minimum 10 timer pr. uge.

Delepraksistilladelsen med baggrund i personlige forhold er personlig, dvs. at udtræder den læge, som har fået tilladelsen af klinikken, bortfalder delepraksistilladelsen.

Ved etablering af delepraksis i lægedækningstruede områder, skal der ikke søges samarbejdsudvalget, men alene gives meddelelse til regionen. Hvorvidt en klinik er beliggende i et lægedækningstruet område afgøres af praksisplanen. Delepraksis i et lægedækningstruet område er tidsbegrænset til en 6-årig periode. Et område kan over tid ændre status så det ikke længere er lægedækningstruet ihht praksisplanen, men det er etableringstidspunktet, som er afgørende.

Uanset om en delepraksis er etableret med baggrund i personlige forhold eller lægedækningstruet område, er det afgørende at lægerne i klinikken forholder sig til ophør af delepraksis i kompagniskabskontrakten. Dette vil dog ikke være nødvendigt eller relevant, såfremt der benyttes en ansat læge i delepraksistilladelsen.

For delepraksistilladelser givet før 1. september 2014, gælder særlige forhold. Disse tilladelser, som er givet til klinikken, bortfalder, når der sker ændringer i klinikkens ejerkreds, en ansat læge fratræder eller klinikken sælges.

Eventuel ny delepraksis kan opnås såfremt klinikken er beliggende i et lægedækningstruet område eller en praktiserende læge i klinikken har personlige forhold, som kan medføre en tilladelse til delepraksis.

Se i øvrigt https://www.laeger.dk/PLO-praksishandel
 

Døvetolkning

Overenskomstens ydelse 2161 - tillæg ved brug af kvalificeret (sprog)tolk, finder ikke anvendelse ved døvetolkning.

E

E-boks

Siden november 2013 har myndigheder i Danmark skulle benytte digital post til alle virksomheder med et CVR-nummer, herunder også lægeklinikker.

I virksomheders digitale postkasse fremsendes bl.a. oplysninger fra SKAT. For praktiserende læger gives også i klinikkens E-boks besked fra kommunerne om nye tilmeldte borgere, ligesom regionerne også benytter E-boks ved kommunikation med almen praksis fx i forhold til varsling og fastsættelse af højestegrænser.

Spørgsmål/svar om Digital Post, herunder signaturer og log in, kan findes på www.virk.dk.

Ernæringspræparater og nødvendige remedier

Til alvorligt svækkede personer og personer med svær sygdom, der ikke kan synke eller optage almindelig kost, herunder i tilstrækkeligt omfang, kan lægen ordinere ernæringspræparater, hvorved der ydes regionalt tilskud.

Målgruppen, som er svækkede personer og personer med svær sygdom, er typisk kræftpatienter og personer med neurologiske lidelser, men kan også omfatte andre patientgrupper.

Ernæringspræparater til småtspisende ældre og forebyggelse af allergi hos spædbørn er ikke omfattet af tilskudsordningen. Tilskudsordningen omfatter både gruppe-1 sikrede og gruppe-2 sikrede.

Tilskudsordningen til ernæringspræparater omfatter både ernæringspræparater og nødvendige remedier til indtagelse af ernæringspræparater fx via sonde, herunder midlertidig og permanent sonde.

Ordination af ernæringspræparater og nødvendige remedier skal ske via en grøn blanket fra RLTN, populært kaldet en grøn recept. Ordination kan ikke ske elektronisk, men skal ske på papir, pr. fax eller telefonisk, idet borgeren med blanket-ten kan købe ernæringspræparater og nødvendige remedier med tilskud direkte fra leverandøren.

Ved ordination af ernæringspræparater anvendes Lægemiddelstyrelsens liste over ernæringspræparater, som ydes regionalt tilskud

Mens der for ordination af remedier til sondeernæring blot anføres ”+ nødvendige remedier”, idet det ikke er muligt for lægen at vurdere, hvilke remedier der er brug for.

Efter lægens ordination vil borgeren kunne få 60 pct. i regionalt tilskud til både ernæringspræparater og nødvendige remedier.

I nogle kommuner sørger hjemmesygeplejen for ernæringspræparater og nødvendige remedier, hvor borgeren modtager hjælp fra hjemmesygeplejen.

Det er muligt for lægen at benytte medhjælp ved ordination af ernæringspræparater. Lægen bør udarbejde en instruks til medhjælpen for ordination af ernæringspræparater. Se under Instrukser.

Se mere i bekendtgørelse om tilskud til ernæringspræparater

og i den tilhørende vejledning 

Hvornår kan du afregne med E-konsultation 0105?

Den praktiserende læge/praksis skal tilbyde E-konsultationer. E-konsultation kan bruges som kontaktform, når der er tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver svar på supplerende spørgsmål fra lægens side. 

En E-konsultation bør kunne gennemføres ved ét kort spørgsmål fra patienten og ét kort svar fra lægen. Derfor kan fx simple og ikke-alvorlige svar på laboratorieundersøgelser med fordel ske via E-konsultation, der sendes efter aftale med patienten. 

Forudsætningerne for anvendelse af E-konsultation er: 

  • at lægen leverer en ydelse af samme faglige kvalitet som ved ydelser, der leveres pr. telefon eller i konsultation, og 
  • at kommunikationen via elektroniske meddelelser ikke medfører et urimeligt stort tidsforbrug for lægen set i forhold til den tid, der anvendes til kommunikation, som foregår pr. telefon eller i konsultationen. 

Er blot én af disse forudsætninger ikke opfyldt, bør patientens henvendelse ikke besvares via E-konsultation, og lægen kan afvise dem med henvisning til en mere hensigtsmæssig kontaktform. 

Lægen skal sædvanligvis afgive svar på E-konsultation inden for maksimalt fem hverdage. 

Den enkelte læge skal tilbyde elektronisk kommunikation med den kommunale hjemmepleje/plejecenter, som en del af praksis’ tilbud. Svartiden tilstræbes gensidigt at være maksimalt tre hverdage.

Følgende opgaver kan ikke løses via E-konsultation:

  • Medicinske problemstillinger, som kræver en fysisk undersøgelse.
  • Akutte problemstillinger, som kræver en hurtig lægelig vurdering, er ikke egnede, allerede fordi der ikke er sikkerhed for, hvor hurtigt lægen ser henvendelsen.
  • Tilstande af blot en smule kompleksitet er ikke egnede. Det er vanskeligt for lægen at foretage en korrekt vurdering alene på grundlag af en ensidig skriftlig beskrivelse. Desuden vil det ofte være nødvendigt for lægen at stille uddybende spørgsmål til patienten om en kompleks problemstilling. 

Ydelsesafregning
En E-konsultation, ydelse 0105, er en grundydelse i henhold til overenskomsten, og der kan som udgangspunkt ikke afregnes flere grundydelser samme dag.

Der honoreres ikke med ydelse 0105 for:

  • lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål i samme besked, 
  • lægens afvisning af patientens anmodning om E-konsultation, 
  • tidsbestilling, eller 
  • receptfornyelse, der ikke kræver en fornyet lægelig vurdering. 

Reglerne om afregning med E-konsultation 0105 er også gennemgået i Vejledning i anvendelse af Overenskomstens ydelser, september 2014. Vejledningen er under revision, men er indtil videre gældende.

Hvis du svarer på en henvendelse fra en af dine patienter i app'en Min Læge, skal du også anvende ydelseskoden for E-konsultation: 0105. Se mere om Min Læge 

F

Forløbsplaner

Forløbsplaner er en elektronisk plan, som oprettes, anvendes og vedligeholdes af den praktiserende læger for patienter med diabetes type 2 og KOL. Formålet med forløbsplanerne er at inddrage patienten samt skabe overblik i forhold til at under-støtte egenomsorg.

Den praktiserende læge er forpligtet til at oprettes, anvendes og vedligeholde forløbsplaner som en del af kronikerprogrammet for patienter med diabetes type 2 og/eller KOL. Arbejdet med forløbsplaner indgår derfor i ydelserne 0130, 0131 og 0132. 

Forsikring til klinikken

En praktiserende læge kan blive gjort erstatningsansvarlig ved patientskader som led i behandling eller erstatningsansvar/skader for forhold opstået som led i kli-nikdrift i øvrigt, dvs. ej relateret til patientbehandling.

Om erstatningsansvar ved patientbehandling henvises til ”Lægeansvarsforsikring i henhold til lægeløftet” og ”Lægeansvarsforsikring ved behandling indenfor og udenfor overenskomst”.

En eller flere forsikringer (afhænger af forsikringsselskab) kan dækker den prakti-serende læge/klinikkens erstatningsansvar ved klinikdrift eller ved opståede skader i klinikken. Det gælder fx person- og tingskade, brand, tyveri eller andre skader. Det er ikke lovpligtigt at tegne denne type forsikringer.

Forældremyndighed, udtalelse fra læge

I forbindelse med Statsforvaltningens behandling af en sag om forældremyndighed eller en retssag herom, kan praktiserende læge blive anmodet om oplysninger om en af parterne i sagen, dvs. såvel forældre som barn/børn.

Statsforvaltningen/retten skal angive, hvad det er, de ønsker at lægen skal udtale sig om, samt at patienten samtykker hertil. For børn skal forældremyndighedsindehaverne samtykke.

En udtalelse til Statsforvaltningen eller retten er efter privat honorar, som betales af den anmodende myndighed.

Frasigelse af patienter

Almindelig frasigelse, Overenskomstens § 9 


I tre situationer har lægen ret til at frasige en patient på grund af almindelige udfordringer med samarbejdet mellem lægen og patienten: 

  1. Hvis en patient ikke vil følge lægens faglige anvisninger.
  2. Hvis patienten har udvist en sådan uacceptabel adfærd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt.
  3. Hvor det af anden grund er urimeligt, at læge skal fortsætte samarbejdet. 

Det er vigtigt at bemærke, at frasigelse relaterer sig til forholdet mellem en patient og lægen, og det behandlingsforhold der er mellem de to parter. 

Lægen bør forud for frasigelsen orientere patienten om årsagen til frasigelsen. Herefter orienteres regionen, som ekspederer frasigelsen og vejleder patienten om patientens muligheder for at påklage afgørelsen efter overenskomstens klageregler. 

Frasigelsen sker umiddelbart, men det er vigtigt at være opmærksom på, at den frasigende læge er ansvarlig for patienten indtil en ny læge, er valgt eller tildelt. 

Overenskomstens parter har i forbindelse med afgørelse af sager i Landsamarbejdsudvalget vurderet, at en læge ikke direkte må opfordre en patient til at skifte læge, hvis samarbejdet knirker, da det vil påføre patienten en udgift ved lægeskift. Lægen bør, hvis der er en saglig grund, benytte sig af frasigelsesreglerne. 

Frasigelse af voldelige eller truende patienter, Overenskomstens § 10


Hvis en patient har opført sig voldeligt eller truende overfor lægen eller praksispersonalet, kan lægen frasige sig patienten. Lægen skal give regionen besked, og regionen underretter det regionale Samarbejdsudvalg om beslutningen. 

Når der sker en frasigelse på grund af voldelig eller truende adfærd, skal regionen underrette og partshøre patienten i forbindelse med frasigelsen.

Grunden til partshøringen er, at en frasigelse efter § 10 er mere indgribende i forhold til patientens muligheder for at etablere et godt forhold til en ny læge. Hvis patienten vælger at udtale sig, skal lægen have mulighed for at kommentere herpå.

Det regionale samarbejdsudvalg vurderer på baggrund heraf, om frasigelsen er efter § 9 eller § 10. Samarbejdsudvalget kan vælge at benytte partshøringen og reglerne om frasigelse efter § 10 i andre tilfælde, hvor der er tungtvejende grunde til stede. Det kan fx være, hvis en patient har været voldelig overfor en anden læge end egen læge.  

Sker der en frasigelse efter § 10, har det nogle konsekvenser for patientens forhold til en ny læge: 

  • Patientens nye læge skal underrettes om baggrunden for patientens lægeskift.
  • Patienten må fremover kun opsøge den nye læge efter forudgående telefonisk aftale. 
  • Den nye læge vil efter eget skøn kunne anmode om politiets tilstedeværelse ved konsultationer. 

Hvor går grænserne mellem frasigelse efter § 9, stk. 2 og § 10?


Landssamarbejdsudvalget har gennem tiden vurderet, hvornår en konkret sag er en almindelig frasigelse, og hvornår det er en frasigelse på grund af voldelig og truende adfærd. Landssamarbejdsudvalget har fx fundet, at følgende adfærd alene kan føre til almindelig frasigelse efter § 9: 

  • Patienten f.eks. smider en plasticpose i hovedet på sekretæren
  • Patienten smadrer en potteplante
  • Patienten skubber eller sparker til ting
  • Patienten siger grimme og uforskammede ting til lægen/personale
  • Patienten spytter
Fravær fra klinikken

Det følger af overenskomst om almen praksis, at patienter tilknyttet klinikken skal kunne komme i kontakt med deres praktiserende læge på alle hverdage i tidsrummet 8-16. Ved fravær fra klinikken fx pga. ferie, kursus eller sygdom er praktiserende læger derfor forpligtet til at sørge for, at patienterne passes ved en vikar eller af kolleger.

Den læge, som er fraværende fra klinikken, skal træffe konkret aftale med en eller flere kollegaer, og på klinikkens telefonsvarer, hjemmeside m.v. oplyse, hvor patienterne skal henvende sig og med oplysninger på den eller de læger, som der er truffet aftale med. Alternativt kan klinikkens telefon være omstillet til et telefonnummer, hvor stedfortræder kan træffes.

En henvisning til "områdets øvrige læger" er derfor ikke i orden, hverken i forhold til patienterne eller kollegaer.

Moms på konsulenthonorar for fast tilknyttet læge på plejecenter 

Skatterådet har afgjort, at konsulenthonoraret for fast tilknyttet læge på plejecenter og visse botilbud er momspligtigt.

Det betyder, at praktiserende læger skal tillægge moms til konsulenthonoraret, såfremt lægen/klinikken er momspligtig. En læge/klinik er momspligtig, hvis den momspligtige omsætning udgør mindst 50.000 kr. på et år.

Det er den, der leverer momspligtige ydelser, som er ansvarlig for, at der tillægges moms, dvs. det er lægen, ikke kommunen, som er ansvarlig herfor.
 

G

Generationsskifte

For at lette praksisoverdragelsen mellem en praktiserende læger, som ønsker at sælge sin klinik, til en kommende køber, herunder i forhold til arbejdsbelastningen i klinikken, kan den sælgende læge ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til generationsskifte efter overenskomstens § 19.

Ved tilladelse til generationsskifte kan ansættes en speciallæge i almen medicin, hvorved sælger og køber kan virke samtidig i klinikken, svarende til delepraksis. Efter 6 måneder skal der mellem sælgende læge og den ansatte speciallæge i almen medicin indgås kompagniskabspraksis, dvs. sælgende og købende læge begge skal være ejere af klinikken. Først sælges en andel til den ansatte læge (ikke nødvendigvis 50%), senere sælges helt. I perioden hvor ejerskabet kun delvist er overgået, kan begge læger praktisere i klinikken. Handlen, såvel delvist som helt, mellem lægene, sker på helt samme måde som øvrige handler, se https://www.laeger.dk/PLO-koeb-og-salg-af-praksis. En generationsskifteaftale – hvor både sælger og køber ejer klinikken, kan have en varighed på op til 5 år, hvorefter der skal ske fuldstændig overdragelse af ejerskabet til køber.

Lægeklinikker beliggende i lægedækningstruede områder kan ikke benytte sig af overenskomstens regler om generationsskifte, men kan benytte sig af overenskomstens regler i § 22 om delepraksis. Se under ”Delepraksis”. 

Se i øvrigt:
https://www.laeger.dk/PLO-praksishandel

Grundydelser – flere på samme dag

Som udgangspunkt kan der kun afregnes for én grundydelse (§ 50 i overenskomst om almen praksis) pr. dag pr. patient. Dette også selvom der gennemføres konsultationer hos to forskellige behandlere i klinikken, fx læge og sygeplejerske.

Under særlige omstændinger kan der afregnes flere grundydelser pr. dag pr. patient. Dette hvor patientens behov for lægehjælp, som det fremstod ved første kontakt, er imødekommet, men hvor helbredssituationen senere samme dag udvikler sig således, at der sker en forværring eller er et akut opstået helbredsproblem, hvorfor der opstår behov for konsultation, sygebesøg m.v.

Gruppe 1-sikrede

Personer, som har folkeregisteradresse i Danmark, har ret til ydelser som fastlagt i sundhedsloven eller i medfør heraf. For ydelser i praksissektoren skal personer med bopæl i Danmark tage stilling til, om de ønsker at være gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede.

Gruppe 1-sikrede skal vælge en praktiserende læge eller klinik, som de ønsker at være tilknyttet. Mulighederne for valg og skift af praktiserende læger for gruppe 1-sikrede er fastlagt af sundhedsministeren ved bekendtgørelse, se ”Valg og skift af praktiserende læge”.

For gruppe 1-sikrede gælder, at disse skal have en henvisning fra den valgte praktiserende læge, for konsultation af privatpraktiserende speciallæge som har tilsluttet sig overenskomst med RLTN. Dog kan gruppe 1-sikrede konsulterer øjenlæger og øre-næse-halslæger uden henvisning fra praktiserende læge.

Henvisning til sygehus kan ske ved praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, eller i særlige tilfælde andre sundhedspersoner/aktører. Dette da henvisning til sygehusbehandling er et forslag til sygehuset om undersøgelse eller behandling, som sygehuset vurderer om der er behov for eller ej.

Gruppe 1-sikrede ydes vederlagsfri behandling hos praktiserende læge og praktiserende speciallæge, hvor behandlingen falder indenfor overenskomster aftalt med RLTN. For ydelser, som falden uden for overenskomst, fx rejsevaccination, opkræves privat honorar.

Gruppe 2-sikrede

Personer, som har folkeregisteradresse i Danmark, har ret til ydelser som fastlagt i sundhedsloven eller i medfør heraf. For ydelser i praksissektoren skal personer med bopæl i Danmark tage stilling til, om de ønsker at være gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede.

Gruppe 2-sikrede er ikke tilknyttet en praktiserende læge eller klinik, men kan henvende sig hos enhver praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge uden henvisning, såvel med som uden overenskomst med RLTN.

Gruppe 2-sikrede modtager regionalt tilskud til behandling hos enhver praktise-rende læge eller privatpraktiserende speciallæge i det omfang henvendelsen om-handler ydelser, som efter overenskomst tilbydes vederlagsfrit til gruppe 1-sikrede. Det vil sige, at gruppe 2-sikrede har ret til at benytte enhver læge, men at der kun ydes tilskud til ydelser, som indholdsmæssigt også tilbydes gruppe 1-sikrede.

Praktiserende læger har ikke pligt til at yde behandling til gruppe 2-sikrede, men kan acceptere konsultation ved henvendelse. 

Henvisning til sygehus kan for gruppe 2-sikrede ske ved enhver læge eller i særlige tilfælde andre sundhedspersoner/aktører. Dette da henvisning til sygehusbehandling er et forslag til sygehuset om undersøgelse eller behandling, som sygehuset vurderer om der er behov for eller ej.

Gruppe 2-sikrede modtager regionalt tilskud til behandling hos praktiserende læge og praktiserende speciallæge, hvor behandlingen falder inden for overenskomster aftalt med RLTN. Den praktiserende læge kan derfor tage privat honorar udover det honorar, som regionen yder og som afregnes mellem regionen og den praktise-rende læge, på samme måde som honoraret for gruppe 1-sikrede. Dog er honoraret et andet, se https://www.laeger.dk/PLO-honorarer-og-takster.

Hvor en læge ikke har overenskomst med RLTN laves en privat regning på den modtagne ydelse, hvorefter den gruppe 2-sikrede selv er ansvarlig for at få det re-gionale tilskud ved henvendelse til borgerservice i bopælskommunen. For ydelser, som falder uden for overenskomst, fx rejsevaccination, udstedes tilsvarende en privat regning.

Sygehusbehandling er ydes vederlagsfrit også til gruppe 2-sikrede.

H

Henvisning til fodterapi for patienter med psoriasisgigt

Med støtte fra satspuljen kan patienter med svær psoriasisgigt henvises til fodterapi med 50 pct. offentligt tilskud.

Støtten fra satspuljen dækker perioden 1. juli 2018 og indtil udgangen af 2021.

Praktiserende læge skal henvise disse patienter til fodterapi, på samme måde som det sker for øvrige patientgrupper med behov for fodterapi.

Henvisning til kiropraktor

Behandling ved kiropraktor er ikke en del af tilbuddet i det offentlige sundhedsvæsen. Det er derfor ikke muligt for praktiserende læger at henvise patienter til kiropraktor. Patienter, som ønsker at benytte kiropraktor, kan derfor gøre det uden involvering af læge.

Henvisning til speciallæge

Udfærdigelse af en henvisning til speciallæge honoreres ikke i henhold til over-enskomsten. Udfærdigelse af henvisningen honoreres som en del af den ydelse, som dannede grundlag for henvisning fx en konsultation, ydelse 0101, telefon-konsultation, 0201, E-konsultation, herunder korrespondancemeddelelse, 0105 m.v.

Ved fornyet henvisning gælder samme som ovenstående, idet fx en henvendelse fra speciallæge, med patientens accept, benyttes afregning ihht det medie, som bliver benyttet - telefonkonsultation, 0201 eller E-konsultation, 0105.

For øvrige forhold fx formkrav til henvisning, gyldighed m.v., se:
https://www.laeger.dk/faq-om-henvisninger-til-privatpraktiserende-specia...

Få et hurtigt overblik over og svar på de mest typiske spørgsmål i relation til reglerne om henvisninger til privatpraktiserende speciallæger. Få blandt andet et kort svar på, hvordan den praktiserende læge agerer, hvis henvisningen er opbrugt, men der er behov for yderligere konsultationer.

Henvisning til tilskudsberettiget fysioterapi

For regionalt tilskud til fysioterapi er det en betingelse af der sker henvisning fra en læge, herunder praktiserende læge.

Både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede skal have en henvisning. Gruppe 1-sikrede kan kun benytte en fysioterapeut, som har tilsluttet sig overenskomst mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter, mens gruppe 2-sikrede kan benytte enhver fysioterapeut.

Vilkår for regionalt tilskud – dvs. målgruppen for henvisning til forskellige ydelser hos fysioterapeut, fremgår af overenskomsten mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter.

Om henvisning kan anføres, at fysioterapi er behandlingsmetoder og aktiviteter, der påvirker kroppen og derved hjælper den enkelte til at fungere bedst muligt, f.eks. ved at mindske/fjerne smerter og hævelser, øge bevægelighed i led, løsne fastlåste muskler og styrke svage muskler, øge kropsbevidsthed og kropsfunktion.

Der kan ydes individuel behandling og/eller holdtræning. En væsentlig del af fysioterapi er vejledning, instruktion, undervisning og rådgivning af patient, med henblik på at patienten kan vedligeholde færdigheder for daglig livsførelse eller ved fysisk træning opnå færdigheder, bl.a. ved brug af hjælpemidler.

Som en del af den tilskudsberettigede fysioterapi kan der også henvises til til-skudsberettiget ridefysioterapi.

Henvisning til vederlagsfri fysioterapi, herunder undtagelsesredegørelse

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi, og henvisning hertil, er rettet mod 1) varigt svært fysisk handicappede og 2) personer med funktionsnedsættelse pga. progres-siv sygdom, for visse diagnoser.

Sundhedsstyrelsen har i forlængelse af deres vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi udarbejdet en guide for henvisning, hvoraf det også fremgår, hvilke di-agnoser, som er omfattet af tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi, se:
https://www.sst.dk/da/planlaegning/praksisomraadet/fysioterapeuter/~/med...

Ved henvisning til vederlagsfri fysioterapi kan patienten selv vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut eller i et kommunalt tilbud.

Udgangspunktet for henvisning til vederlagsfri fysioterapi er holdtræning og rela-tivt få individuelle behandlinger (indtil 20 i 12 måneder fra henvisningstidspunktet).

Er der behov for mere end 20 individuelle behandlinger efter henvisning, skal den henvisende læge lave en Undtagelsesredegørelse. Som grundlag for lægens vurdering af om en undtagelsesredegørelse udarbejdes, vil lægen fra fysioterapeuten modtage en individuel baseret begrundelse for nødvendigheden af at fortsætte den individuelle behandling.

Som en del af den vederlagsfri fysioterapi kan der også benyttes ridefysioterapi.

Henvisning ved brug af sundhedsforsikring

Ønsker en patient henvisning til speciallæge, fysioterapeut m.v. ved brug af sin private sundhedsforsikring, er processen følgende:

Er der faglig indikation for henvisning, svarende til hvis lægen ikke var bekendt med, at patienten havde en sundhedsforsikring?

Er svaret ja, henvises der helt som vanligt.

Er svaret nej, henvises ikke, men forsikringsselskabet kan anmode om oplysninger via attesten FP 710.

HPV-vaccination

Vaccination mod human papilloma virus (HPV) er en del af vaccinationsprogram-met for børn og unge. Målgruppen er udelukkende piger fra det fyldte 12. år, og indtil det fyldte 18. år.

Den vaccine, som benyttes som en del af vaccinationsprogrammet varierer i for-hold til udbud. Dog gælder det, at der ikke er vished for effekt af vaccinen, så-fremt der skiftet produkt undervejs i et vaccinationsforløb, dvs. der skal altid vaccineres færdigt med den vaccine, som der er startet med, og skiftes der vaccine, startes der forfra ifht. antallet af vaccinationer. Videre gælder det uanset konkret vaccine, at der vaccineres 2 gange for piger i alderen 12-14 år, og 3 gange for piger, som er fyldt 15 år, men endnu ikke 18.

For interval mellem vaccinationer henvises til information på www.ssi.dk, idet tidsinterval mellem vaccinationer afhænger af vaccine og om der skal gives 2 eller 3 vaccinationer.

Alle vaccinationer skal være gennemført inden pigen er fyldt 18 år, såfremt de skal være en del af vaccinationsprogrammet for børn og unge. Det udelukker dog ikke, at en kvinde efter det fyldte 18. år kan færdiggøre påbegyndt vaccination mod HPV, men for det opkræves privat honorar, herunder for såvel vaccine som ydelse for indgivelse af vaccine.

I

Influenzavaccination

Influenzavaccination er ikke en del af det generelle vaccinationstilbud. Den benyttede influenzavaccine og målgruppen for gratis influenzavaccination fastlægges derfor årligt, med henblik på vaccination fra oktober indtil udgangen af året. Af samme grund er der heller ikke en generel aftale mellem RLTN og PLO for hono-rering for influenzavaccination, men en sådan indgås konkret.

Målgruppen for influenzavaccination er dog overordnet patienter over 65 år, før-tidspensionister og borgere med kroniske lidelser, bl.a. sygdom i luftvejene, diabetes type 1 og 2, hjertekarlidelser, dog fraset forhøjet blodtryk, overvægtige (BMI>40) og andre alvorlige sygdomme, hvor influenza vil udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Hertil kommer gravide i 2. eller 3. trimester.

Borgere, som ikke falder indenfor målgruppen af tilbuddet om gratis vaccination, kan mod privat honorar blive influenzavaccineret. Det private honorar skal omfatte såvel vaccine som ydelse for indgivelse af vaccine.

Instrukser (til klinikpersonale)

Instrukser er arbejdsbeskrivelser, som angiver hvordan klinikpersonale skal udføre deres arbejde særligt i forhold til selvstændig varetagelse af patientbehandling.

Den selvstændige varetagelse af patientbehandling kan ske i relation til opgaver, som er forbeholdt læger, fx vaccination, men kan også vedrøre behandling, som ikke er forbeholdet læger, fx sårpleje/behandling.

Når det gælder klinikpersonales selvstændige varetagelse af patientbehandling, som er forbeholdt læger, bør der forelægge en instruks. Dette af hensyn til både den ansvarlige læge og af hensyn til klinikpersonalets ansvar, ligesom det er af be-tydning for patientsikkerheden.

Se yderligere beskrivelse under ”Lægeforbeholdt virksomhed og delegation til en medhjælp” og i Vejledning om instrukser:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123932

Instrukser, som ikke vedrører behandling, som er forbeholdt læger, benyttes der hvor lægen finder det hensigtsmæssigt og relevant som ansvarlig for lægeklinikken, herunder den sundhedsfaglige behandling.

Der er ikke krav om denne type instrukser, og behovet vil afhænge af klinikpersonalets kompetencer og arbejdstilrettelæggelsen i klinikken, herunder hvor selvstændigt personalet virker og hvor tæt samarbejdet er mellem læge og klinikpersonale.

J

Hvornår skal og må du videregive journaloplysninger til andre end patienten selv?

Udgangspunktet er tavshedspligt
Patienten har krav på, at du som læge overholder tavshedspligten om de helbredsforhold og fortrolige oplysninger, som du får viden om i dit virke som praktiserende læge. 

Patienten har altid ret til at bede om aktindsigt i sine egne journaloplysninger og kan give andre fuldmagt til at indhente oplysningerne på sine vegne. Du kan læse mere om ret til aktindsigt i PLO’s FAQ her

Reglerne om tavshedspligten og videregivelse af journaloplysninger følger af sundhedslovens kapitel 9, og du kan læse dem her

Videregivelse af helbredsoplysninger til private
I visse tilfælde efterspørger private andres journaloplysninger. Det kan fx være pårørende til en patient eller en arbejdsgiver. Du kan læse mere om reglerne på om videregivelse af helbredsoplysninger til private her

Videregivelse af helbredsoplysninger til myndigheder
I visse situationer kan du som læge videregive journaloplysninger til myndighederne også uden patientens samtykke. Du kan læse mere om videregivelse af helbredsoplysninger til myndigheder her

Anmodning om journaloplysninger fra Patienterstatningen
Som læge har du pligt til at fremsende relevant journalmateriale til Patienterstatningen, når de anmoder om det. Du kan ikke kræve honorar for det, jf. § 37 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Læse mere om Patienterstatningens anmodning om journaloplysninger på Lægeforeningens hjemmeside her

Videregivelse af journaloplysninger til politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed
Anmoder politiet om journaloplysninger med henblik på at efterforske forbrydelser er udgangspunktet, at du har tavshedspligt. Der er dog en række undtagelser hertil, hvis patienten samtykker og i visse tilfælde uden patientens samtykke. 

Anmoder politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed om oplysninger om en afdød patients sundhedsforhold og andre fortrolige oplysninger, der er nødvendige for myndighedernes vurdering, af om der skal iværksættes et retslægeligt ligsyn, har du som læge pligt til at vi-deregive oplysningerne, jf. sundhedslovens § 45 a.

Da der er tale om en lovfastsat pligt for lægen, har Sundheds- og Ældreministeriet i konkrete tilfælde vurderet, at læger ikke har ret til at opkræve betaling for videregivelse af oplysningerne. Der er ikke nogen aftale om honorering på området. 

Du kan læse mere om lægers samarbejde med politiet her

For yderligere information kontakt
Lægeforeningens sekretariat, Jura og Etik
Medlemsservice på telefon 35 44 81 07

Journalføring og -opbevaring

Enhver autoriseret sundhedsperson, herunder en læge, skal føre journal ved behandling af en patient. Behandling skal forstås bred, og omfatter bl.a. undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme. Da behandling forstås bredt omfatter patientjournalen journalnotater, medicinering, korrespondancemeddelelser, epikriser, prøvesvar, røntgenbilleder m.v.

Pligten til opbevaringen af hele patientjournalen - fra oprettelse/første notering, gælder i 10 år fra seneste tilføjelse i journalen.

Journaler/journaloplysninger må derfor ikke slettes, hvor sidste notering er mindre end 10 år gammel, medmindre hele journalen overføres til anden/ny praktiserende læge eller (ved klinikophør) Styrelsen for Patientsikkerhed. Der bør først slettes, når modtagelsen er bekræftet. 

Overførsel af journaloplysninger til anden/ny valgt praktiserende læge må kun ske med patientens samtykke/tilladelse.
Reglerne om journalopbevaring gælder uanset om patienten er levende eller afgået ved døden.

Links til regler:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201378
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202052

K

Klager fra patienter - proces for håndtering

Patienter kan klage over den sundhedsfaglige behandling i sundhedsvæsenet og over serviceforhold. Patientklager som vedrører sundhedsfaglige forhold, herunder efter behandling i almen praksis, indgives og behandles af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Patientklager over service, fx telefonisk tilgængelighed, indretningsmæssige forhold i klinikken, dialog m.v., i almen praksis indgives til bopælsregionen og behandles i samarbejdsudvalget/Landssamarbejdsudvalget, jf. overenskomst om almen praksis.

I forlængelse af patientens klage vil Styrelsen for Patientsikkerhed hhv. regionen anmode den praktiserende læge om en udtalelse i forhold til klagen.

Søg gerne råd og vejledning i Lægeforeningens juridiske sekretariat allerede ved anmodning om udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og i PLO’s sekretariat, når det gælder serviceklager.

Klausuleret tilskud til lægemidler og vacciner

Ved markedsføring af et lægemiddel, herunder vacciner, i Danmark, træffer Lægemiddelstyrelsen afgørelse om, hvorvidt der ydes medicintilskud til køb af lægemidlet på apoteket. Ydes der tilskud, kan dette være et generelt tilskud eller være et klausuleret tilskud.

Ved generelt tilskud ydes patienten medicintilskud, når der ordineres på recept. Ved klausuleret tilskuddet ydes der kun tilskud til pa-tienter der opfylder klausulen for at modtage tilskud, hvilket kan omfatte bestemte persongrupper, sygdomme m.v.

Opfylder patienten klausulen anføres ”tilskud” på recepten.

Lægemiddelstyrelsen offentliggør lægemidler, herunder vacciners tilskudsstatus på: https://www.medicinpriser.dk/default.aspx, ligesom det understøttes i FMK, idet der heri angives korte beskrivelse af klausulen for medicintilskud, hvor et lægemiddel har klausuleret tilskud.

For indgivelse af vacciner, hvortil der ydes klausuleret tilskud, afregnes der med ydelse 8940 i henhold til profylakseaftalen mellem PLO og RLTN.

Konsulenttakst

Praktiserende læger kan yde generelt sundhedsfaglig rådgivning til kommuner, regioner/sygehuse eller private foreninger, virksomheder m.v. Sundhedsfaglig rådgivning er ikke patientbehandling, men rådgivning, vejledning og undervisning til fx andre sundhedspersoner.

Af konkurrenceretlige grunde – mellem praktiserende læger, er der ikke fastsat en konsulenttakst i overenskomsten. Det er derfor op til den enkelte praktiserende læge, og den der skal udføres konsulentarbejde for, at blive enige om et konsulenthonorar pr. time.

En aftale om varetagelse af en opgave til et aftalt konsulenthonorar er ikke et ansættelsesforhold, dvs. lønudbetaling, og konsulenthonoraret er derfor til fuld og endelig afregning. Det betyder fx, at der ikke fås feriepenge af honoraret eller ydes betaling ved fravær/sygdom.

Der er dog indgået en centrale aftale om konsulenthonorarets størrelse, når det gælder fast tilknyttet læge på plejecenter og visse botilbud. Se: www.laeger.dk/PLO-honorarer-og-takster

Herudover kan der være indgået lokale aftaler om konsulenthonoraret og vilkår i relation hertil. Se https://www.laeger.dk/lokale-aftaler

For konsulenthonoraret for fast tilknyttet læge på plejecenter og visse botilbud har Skatterådet konkret truffet afgørelse om, at honoraret er momspligtigt. Det betyder, at praktiserende læger skal tillægge moms til konsulenthonoraret, såfremt lægen/klinikken er momspligtig. Det er den, der leverer momspligtige ydelser, som er ansvarlig for, at der tillægges moms, dvs. det er lægen, ikke kommunen, som er ansvarlig herfor.

En læge/klinik er momspligtig, hvis den momspligtige omsætning udgør mindst 50.000 kr. på et år.

Er den praktiserende læge momspligtig/momsregistreret skal konsulenthonoraret tillægges 25 pct. moms, idet kun sundhedsfaglig patientbehandling er fritaget fra moms. Se under moms.

Konsultation pr. brev

En konsultation kan komme i stand ved en skriftlig henvendelse (brev/fax) fra patienten eller en 3. person på patientens vegne.

Det forhold, at patienten henvender sig pr. brev/fax betyder ikke, at lægen skal benytte sig af samme medie. Dette fordi konsultation pr. brev kun kan benyttes undtagelsesvist i henhold til overenskomsten, fx hvor andre medier er forsøgt uden held, eller at lægen vurderer, at for den konkrete patient, er information pr. brev mere formålstjenligt set i forhold til det indholdsmæssige budskab.

Af samme grund kan der derfor heller ikke tilrettelægges arbejdsgange, hvor fx prøvesvar gives ved konsultation pr. brev, dette kan kun ske efter en konkret vurdering af patienten/modtageren.

Konsultation pr. brev afregnes med ydelse 0101.

Konsultation ved 3. mand (pårørende, hjemmesygeplejen m.v.)

Levering af ydelser efter overenskomsten forudsætter ikke direkte kontakt til patienten, men kan gennemføres via tredjemand, fx hvor en pårørende eller hjemmesygeplejersken henvender sig på patientens vegne med henblik på lægelig rådgivning eller behandling. Honoreringen afhænger af kontaktformen.

Korrespondancemeddelelse efter kontakt med hjemmesygepleje

Visse kommuners hjemme(sygepleje) og/eller plejecentre ønsker en korrespondancemeddelelse i forlængelse af levering af en ydelse efter overenskomsten til en konkret patient, fx efter telefonkonsultation, sygebesøg m.v. til brug for deres omsorgsjournal.

Praktiserende læger er ikke forpligtet til at lave en korrespondancemeddelelse, som opfølgning, og der vil ikke kunne afregnes efter overenskomsten med ydelse 0105.

Fastholder hjemme(syge)plejen/plejehjemmet skal den praktiserende læge tage privat honorar herfor.

Kronikerprogram

For patienter med diabetes type 2 og/eller KOL er med overenskomsten fra 2018 etableret et kronikerprogram. Programmet betyder, at lægen, når patienten er tilmeldt programmet, ydes et årligt honorar, som dækker alle kontakter. Det årlige honorar – ydelse 0130, 0131 eller 0132, udbetales månedligt i 12 lige store rater.

Kontakter, som er dækket af kronikerhonoraret, er konsultation (0101), e-mail (0105), telefonkonsultationer (0201) og årskontrol (0120), uanset årsag, dvs. uanset om kontakten skyldes deres kroniske lidelse eller andre helbredsproblemer. Alle øvrige ydelser afregnes særskilt, fx sygebesøg, tillægsydelser, laboratorie-ydelser m.v.

Patienter med diabetes type 2 og/eller KOL føres over på kronikerprogrammet ved en årskontrol, hvor der afregnes med ydelse 0130, 0131 eller 0132.

Se i øvrigt under ”Årskontrol” og ”Behandling af ikke-tilmeldte patienter (passanter)”.  

Kvalitetsklynger

Kvalitetsudviklingen skal i henhold til overenskomst om almen praksis fra 2018 fremadrettet imødekommes i kvalitetsklynger. Såfremt en praktiserende læge/klinikken ikke går ind i en kvalitetsklynge inden 1. november 2019, er udgangspunktet fornyet akkreditering efter Den Danske KvalitetsModel (DDKM). 

Om kvalitetsklynger se: https://www.kiap.dk

Kørekort, (gen)erhvervelse

For ansøgning om erhvervelse af kørekort, dog fraset kørekort til lille knallert, forudsættes en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal udarbejdes af borgerens valgte praktiserende læge, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.

Ved borgeres generhvervelse af frakendt kørekort gælder de samme regler som ved erhvervelse af kørekort i forhold til lægeerklæring, dog kan der være knyttet vilkår til generhvervelsen, hvilket særligt ses hvor frakendelsen vedrører kørsel i (stof)påvirket tilstand. Et vilkår kan fx være, at en borger ved urinprøver hos praktiserende læge skal dokumentere sig stoffri.

Lægeerklæring for erhvervelse af kørekort er mod privat honorar, ligesom konsultation for dokumentation ad vilkår også er mod privat honorar.

Kørekort, fornyelse

I forhold til fornyelse af kørekort gælder der forskellige regler afhængigt af køretøj og om kørekortet benyttes erhvervsmæssigt.

For kørekort til erhvervsmæssig kørsel er der en aldersgrænse på 70 år, og en gyldighed på 5 år. Ved fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig kørsel skal der også altid forevises en lægerklæring. Der gælder generelt skrappere krav i forhold til erhvervsmæssig kørsel i relation til helbredsforhold, og deraf behov for lægeerklæring, hvilket også bør iagttages i forhold til lægens pligt om udstedelse af lægeligt kørselsforbud. Se under ”Kørselsforbud”.

For kørekort til personbil, herunder med anhænger, motorcykel og traktor, gælder, at dette har en gyldighed af 15 år, hvorefter det fornys administrativt. Der er derfor ikke krav om, at kørekortet skal fornys med baggrund i alder, og der er af samme grund heller ikke behov for en lægeerklæring. Det vil sige, at borgere over 75 år ikke længere skal have fornyet kørekortet og dermed ikke længere skal have en lægeattest til brug herfor.

For sygdomsforhold, fx diabetes, hvortil der er knyttet vilkår til kørekortet, forudsættes fortsat fornyelse og relevant lægerklæring.

Se mere om lægeerklæringer for fornyelse af kørekørt i Vejledning om helbredskrav til kørekort: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192374

For lægeerklæringer til brug for fornyelse af kørekort tages privat honorar.

Kørselsforbud, lægeligt

En læge er forpligtet til at udstede et lægeligt kørselsforbud, hvis lægen finder, at det efter en lægelig vurdering ikke er forsvarligt at patienten fører et køretøj – bil, motorcykel, lastbil m.m. 

Et lægeligt kørselsforbud noteres i journalen og patienten orienteres om, hvorfor det udstedes og hvor længe det gælder og/eller hvornår det revurderes. Det er den behandlingsansvarlige læge, der har handlepligten i forhold til kørselsforbud. Ud-steder en sygehuslæge et kørselsforbud skal information herom, herunder om va-righeden/revurdering, fremgå af epikrisen. Det kan derfor ske, at den praktiseren-de læge skal (re)vurdere et kørselsforbud udstedt af en anden læge.

Oplever eller vurderer lægen, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud, skal lægen indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed, som udgangspunkt efter samtykke fra patienten, idet det dog kan fraviges, hvor der er reel fare for andres liv eller helbred.

L

Lægeansvarsforsikring i henhold til lægeløftet

Læger er i henhold til lægeløftet forpligtet til at yde den fornødne hjælp ved pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende der nødvendiggør øjeblikkelig behandling. Dette gælder også i fritiden, herunder som pensioneret læge. Skulle der som led heri opstå et erstatningsansvar i forhold til personskade, tingskade eller formuetab, finder lægeansvarsforsikringen anvendelse.

Medlemskab af Lægeforeningen inkluderer en lægeansvarsforsikring, se: https://www.laeger.dk/laegeansvarsforsikring-for-bierhverv-og-fritid

 

Lægeansvarsforsikring ved behandling indenfor og udenfor overenskomst

Alle patientskader, der opstår som led i behandling i Danmark, herunder i almen praksis, anmeldes, behandles og vurderes fra 1. juli 2018 af Patientforsikringen, og de regler, som gælder for Patientforsikringen.

Det vil sige, at alle patientskader, som opstår som led i patientbehandling behandles på samme måde, og stiller dermed patienterne lige. Der er imidlertid forskel på, hvem, der betaler en eventuel erstatning, og dermed om den praktiserende læge skal forsikre sig.

Erstatninger ved patientskader, som opstår ved ydelse af behandling, som honoreres efter overenskomst om almen praksis, betales af regionerne (bopælsregionen).
Erstatninger ved patientskader, der sker ved ydelse af behandling, som finder sted efter aftale mellem den praktiserende læge og patienten, og som sker efter privat honorar, fx rejsevaccinationer, skal den praktiserende læge/klinikken tegne en lovpligtig patientforsikring for.

Ansatte læger og klinikpersonale er dækket af den praktiserende læges/klinikkens forsikring. Den lovpligtige patientforsikring kan tegnes hos flere forsikringsselskaber. Præmien kan afhænge af, hvor mange der skal dækkes - læger og klinikpersonale.

Se:
ttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202098
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201744

Lægeforbeholdt virksomhed og delegation til en medhjælp

Det er forbeholdt læger at udføre en række undersøgelser/behandling. Blandt disse er:

a)    Erklæringer/attester, herunder dødsattester.
b)    Udfærdigelse af recepter.
c)    Tvangsforanstaltninger i forhold til somatisk behandling og psykiatriske patienter.
d)    Operative indgreb, som er defineret ved gennembrud af hud og væv og indførelse af visse former for apparatur i de naturlige legemsåbninger, dvs. bl.a. blodprøver, prik i hud for måling af blodsukker, CRP m.v., celleskrab, podning fra fx hals og indgivelse af lægemidler, herunder vacciner og B12-vitamin. Temperaturmåling er ikke forbeholdt læger.
e)    Anvende receptpligtige lægemidler.

For a)-c) gælder, at disse opgaver ikke kan delegeres til en medhjælp.

Dog kan en medhjælp godt medvirke til disse opgaver, men kan ikke selvstændigt afslutte opgaven, dvs. medhjælpen kan lave udkast til en recept eller bidrage med indhold til en attest, men lægen skal godkende/underskrive og tager dermed ansvar for hele indholdet.

De lægeforbeholdte undersøgelser/behandling under d) kan delegeres til en medhjælp, ligesom det gælder for e), idet der dog er fastsat nærmere regler for delegation af medicinhåndtering til hjemme(syge)plejen.

Delegation af lægeforbeholdt virksomhed kan ske til enhver medhjælp, dvs. medhjælpen behøver ikke at have en sundhedsfaglig uddannelse, men det vil oftest være tilfældet.

Delegation til en medhjælp kan ske for en konkret patient eller for en afgrænset patientgruppe.

Ved delegation for en konkret patient vil lægen vurdere patientens behov for undersøgelse/behandling med henblik på medhjælpens udførelse. Det gælder fx blodprøvetagning i forlængelse af en konsultation.

For delegation til en patientgruppe gælder, at lægen ikke på forhånd vurderer patienten, men at medhjælpen med baggrund i instruktion fra lægen egenhændigt varetager undersøgelse/behandling af en af lægen defineret gruppe patienter. Dette benyttes fx i mange lægeklinikker ved vaccination uden børneundersøgelse.

Ved delegation af lægeforbeholdt virksomhed til en medhjælp har lægen ansvaret for at sikre, at medhjælpen er kvalificeret og instrueret i opgaven samt at føre tilsyn med opgavevaretagelsen. Medhjælpen har ansvaret for at sige fra overfor en opgave, de ikke føler sig kvalificeret til, samt til at holde sig inden for instruktionen.

Der bør foreligge en skriftlig instruks, når medhjælpen varetager undersøgelse/behandling af en patientgruppe.

Det er forbeholdt læger at anvende receptpligtige lægemidler, hvilket også omfatter medicinhåndtering, dvs. hjemme(syge)plejens hjælp til patienter med behov for bistand til brug af lægemidler.

Da det imidlertid ikke vil være muligt for lægen ved delegation af medicinhåndtering til hjemme(syge)plejen at påse plejepersonalets kompetencer, instruere samt føre tilsyn, er det fastsat, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at plejepersonalet har kendskab til relevante instrukser og i tilstrækkeligt omfang er oplært i opgaven.

Lægen skal dog sikre, at ordinationen er præcis, fx i forhold til indikation, dosis og doseringshyppighed, varighed/ophør, så det er muligt for plejepersonalet at forestå medicinhåndteringen forsvarligt.

Lægevalg – valg og skift af praktiserende læge

Personer, som har folkeregisteradresse i Danmark, har ret til ydelser som fastlagt i sundhedsloven eller i medfør heraf. For ydelser i praksissektoren skal personer med bopæl i Danmark tage stilling til, om de ønsker at være gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede. Gruppe 1-sikrede skal vælge en praktiserende læge eller klinik, som de ønsker at være tilknyttet. Gruppe 1-sikrede kan skifte læge/klinik ved flytning, men kan også gøre det løbende og af andre årsager. Mulighederne for lægevalg er de samme uanset årsag. Afhængigt af årsag kan skift af læge/klinik dog være forbundet med betaling for nyt sundhedskort. Lægevalgsreglerne retter sig mod patienter, ikke praktiserende læger/klinikker, dog har de indirekte betydning for lægen/klinikken.  

Frit lægevalg
Gruppe 1-sikrede har frit lægevalg over hele landet, men kan kun vælge mellem praktiserende læger/klinikker, som har åbent for patienttilgang. Lægen/klinikken kan derved får tilmeldt patienter til klinikken, som bor langt fra praksis’ adresse. Lægen/klinikken er ad overenskomst om almen praksis forpligtet til at køre sygebesøg uanset afstanden mellem patientens bopæl og praksis’ adresse, jf. dog undtagelser herfor samt brug af stedlig læge.

Garanteret lægevalg
Gruppe 1-sikrede har ret til at vælge mellem to lægeklinikker inden for 15 km. fra patientens bopæl. Dog 5 km. i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner. Kommunegrænser er uden betydning, der ses alene på km.-afstand. Det betyder, at praktiserende læger/klinikker beliggende inden for 5/15 km. fra patientens bopæl med lukket for tilgang kontaktes af kommunernes borgerservice, hvorefter lægen/klinikken kan indvilge i eller afvise at have patienten tilmeldt. Der gøres opmærksom på, at lægen/klinikken skal svares indenfor 14 dage, og at manglende svar anses som en accept.

Gruppe 1-sikrede kan acceptere, eventuelt fordi det ikke har været muligt at blive tilmeldt en læge/klinik indenfor 5/15 km., at udvide det garanterede lægevalg til læger/klinikker beliggende længere væk end 5/15 km. fra patientens bopæl.

Det garanterede lægevalg, jf. ovenfor, gælder også for bevægelseshæmmede personer, ikke kun i relation til afstand mellem patientens bopæl og praksis’ adresse, men også for indretning, der gør klinikken anvendelig for den bevægelseshæmmede person, fx i form af elevator, handicaptoilet m.v.

Patienter med særlige rettigheder
Ægtefæller/samboende samt børn (indtil det 15. år) af gruppe 1-sikrede tilmeldt lægen/klinikken, har ret til at blive tilmeldt lægen/klinikken, uanset at lægen/klinikken har lukket for patienttilgang.

Gruppe 1-sikrede beboere på plejecentre og visse botilbud, har ret til at bliver tilmeldt den praktiserende læge/klinik, som har indgået aftale om at være fast tilknyttet læge på plejecentret/botilbuddet, uanset om lægen/klinikken har lukket for patienttilgang.

Videre har gruppe 1-sikrede patienter efter værnepligtig eller lign. samt gruppe 1-sikrede der har haft ophold ved Kriminalforsorgens institutioner, ret til at blive tilmeldt den læge/klinik, som de var tilmeldt før opholdet m.v. Dette uanset om lægen/klinikken har lukket for patienttilgang.

Endelig har patienter, der ønsker at skifte fra gruppe 2-sikret til gruppe 1-sikret, og som tidligere har været gruppe 1-sikret, ret til at vælge den læge/klinik, som de var tilmeldt som gruppe 1-sikret, uanset om lægen/klinikken har lukket for patienttilgang.

Opretholdelse af hidtidig læge
En gruppe 1-sikret der flytter, har ret til, uanset afstanden mellem patientens bopæl og lægen/klinikkens adresse, og uanset om lægen/klinikken har lukket for patienttilgang, at opretholde hidtidige læge.

Se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206020

M

Medhjælp

Se under ”Lægeforbeholdt virksomhed og delegation til en medhjælp”.

Medicin - receptfornyelse

Receptfornyelse er udstedelse af en ny recept på et lægemiddel, som patienten er i (fast) behandling med, og hvor der ikke foretages vurdering/behandling. Patientens anmodning om receptfornyelse og lægens imødekommelse heraf honoreres ikke i henhold til overenskomst om almen praksis.

Det er altid lægens vurdering, om anmodning om receptfornyelse imødekommes eller afvises. Afvisning bør følges op af dialog med patienten fx ved en konsultation.
FMK-online og FMK-app’en understøtter anmodning om receptfornyelse. 

Medicin – henvendelser ved tvivl

For patienter, som får hjælp fra hjemmesygeplejen, kan plejepersonalet være i tvivl om den ordinerede medicinsk behandling, herunder brug af håndkøbsmedicin og kosttilskud i relation hertil. Den praktiserende læge er forpligtet til at afklare tvivlsspørgsmål af hensyn til patientsikkerheden, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler.

Henvendelser om tvivl om medicineringen svarer til konsultation ved 3. mand og afregnes i henhold til medie – E-konsultation eller telefonkonsultation. 

 

Medicingennemgang

En medicingennemgang er en systematisk gennemgang og vurdering af patientens aktuelle medicinering, herunder i forhold til bivirkninger interaktioner, såvel som ubehandlede gener/lidelser.

En medicingennemgang sker altid på praktiserende læges foranledning, og kan derfor ikke ”bestilles” af fx hjemmesygeplejen.

Det indgår i ydelserne 0120, aftalt specifik forebyggelsesindsats (årskontrol), og 0121, opsøgende hjemmebesøg, at foretage en vurdering af patientens medicinske behandling, dvs. en medicingennemgang. I den forbindelse angives ”ajourført” i FMK.

Se yderligere i FAQ om FMK: https://www.laeger.dk/PLO/faq-om-fmk-og-ddv

MFR-vaccination – til børn

MFR-vaccination er en del af vaccinationsprogrammet for børn og unge. Ud-gangspunktet er 2 vaccinationer, som gives ved 15 måneders- og 4-årsalderen, men tilbuddet om MFR-vaccination gælder indtil det fyldte 18. år.

Mæslinger eller hvor barnet har som har været udsat for smitte, kan børn ned til 12 måneder, og i særlige tilfælde ned til 9 måneder, tilbydes MFR-vaccination. Sker der tidlig vaccination, skal der vaccineres som planlagt ved 15 måneders- og 4-årsalderen.

Da vaccinationsprogrammet for børn og unge kun omfatter to gratis vaccinationer mod MFR, skal der opkræves privat honorar for tidlig vaccination, herunder for såvel vaccine som ydelse for indgivelse af vaccine.

MFR-vaccination – til visse voksne

Kvinder i den fertile alder, som ikke har opnået immunitet overfor røde hunde, og voksne ikke-immune overfor mæslinger, kan modtage MFR-vaccination gratis.
For såvel kvinder i den fertile alder, som ikke immune voksne gælder, at der tjekkes for vaccinationsstatus i FMK/DDV, men der testes ikke for immunitet fx ved blodprøve, forud for vaccination.

For voksne, som ikke mener at have haft mæslinger, har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at personer født før 1974 antages at have haft mæslinger og derfor er immune. Som udgangspunkt kan personer født før 1974 derfor ikke tilbydes MFR-vaccination.

Uanset at der tilbydes MFR-vaccination, er det alene usikker immunitet i forhold til røde hunde (kvinder) og mæslinger, som giver ret til gratis MFR-vaccination.  

Moms

Sundhedsfaglige ydelser, der beskytter, fastholder eller reetablerer en persons sundhedstilstand, er fritaget for moms, mens sundhedsfaglige ydelser som fx generel sundhedsfaglig rådgivning er momspligtigt. Sundhedsfaglige ydelser, som er momspligtige, er også en række attester. Attester ved sygefravær er fritaget fra moms, mens fx statusattester ikke er fritaget fra momstjek. 

Om den enkelte praktiserende læge eller klinik er momspligtig, dvs. skal momsregistreres, afhænger af, hvor mange momspligtige ydelser, der afregnes inden for en 12 måneders periode. Afregnes der momspligtige ydelser for 50.000 kr. eller mere inden for 12 måneder, er lægen/klinikken momspligtig.

Læs også: Moms på konsulenthonorar for fast tilknyttet læge på plejecenter

O

Opfølgende hjemmebesøg (lokale aftaler)

Opfølgende hjemmebesøg er hjemmebesøg ved praktiserende læge i forlængelse af sygehusophold. Dette tilbud ydes i visse regioner efter lokal aftale mellem regionen og PLO-R.

Se her, om der er en lokal aftale om opfølgende hjemmebesøg: https://www.laeger.dk/lokale-aftaler

Opsøgende hjemmebesøg (overenskomst)

Opsøgende hjemmebesøg er til skrøbelige ældre, normalt over 75 år.

Aldersgrænsen skal forstå således, at der kan ydes opsøgende hjemmebesøg til ældre under 75 år, men de skal være relativt tæt på, og det skal i øvrigt være relevant at benytte ydelsen i forhold til patientens behov og tilstand. Det er forskelligt fra region til region, hvor tæt denne ydelse er underlagt validering i forhold til alder, dvs. hvor meget der kan afviges i forhold til aldersgrænsen på ”normalt over 75 år”.

Opsøgende hjemmebesøg foregår i patientens hjem og formålet med ydelsen er at vurdere den ældres ressourcer, funktionsevne og livssituation, forebygge/håndtere begyndende sundhedsproblemer, samt iagttage og evt. revidere patientens medicinforbrug. Som en del af ydelse 0121 skal FMK ajourføres, jf. iagttagelse af medicineringen.

Opsøgende hjemmebesøg, ydelse 0121 kan ydes en gang årligt pr. patient, og skal udføres af lægen.

P

Parkering

Det gælder ingen særlige undtagelser eller rettigheder for lægers parkering af bil, motorcykel m.v. i forbindelse med sygebesøg, herunder under lægevagt. 

Pension - Lægernes Pension

I henhold til overenskomstens § 86 indbetaler klinikkens beliggenhedsregion, pensionsbidrag for ejere af klinikken. Dette beløb indbetales til Lægernes Pensionskasse og følger de bidrag, som er fastsat i medfør af pensionskassens vedtægter. Dog kan bidraget aldrig udgøre mere end 30 pct. af basishonoraret.

For ansatte læger aftales pensionsbidrag mellem klinikejere og ansatte, og det vil være klinikejere, som indbetaler pensionsbidrag, ikke regionen.

For læger, som fortsat er ejer af et ydernummer, kan der godt ske udbetaling af alderspension fra Lægernes Pensionskasse, samtidig med at lægen virker i almen praksis. I det tilfælde vil Lægernes Pensionskasse give besked til regionen om, at der ikke skal indbetales pensionsbidrag efter overenskomsten, idet udbetaling af alderspension er påbegyndt, hvorfor det fulde basishonorar vil komme til udbetaling.

Privat honorar

For ydelser, som ikke er omfattet af overenskomst om almen praksis, skal der betales privat honorar. Dette gælder også for ydelse af behandling til borgere med bopæl i 3. lande.
Ved betaling af privat honorar forelægger en privatretlig aftale mellem læge og patient. Det betyder bl.a., at lægen skal oplyse patienten om honorarets størrelse forud for behandlingen.

Honorarets størrelse fastsættes af lægen selv, og kan bl.a. tage udgangspunkt i tidsforbrug og andre omkostninger, fx indkøbte lægemidler, herunder vacciner.
Privat honorar for lægehjælp tillægges ikke moms, idet sundhedsfaglig patientbehandling er fritaget for moms.
 

Prøvesvar – proces for svar

Praktiserende læger/klinikker er jf. bl.a. akkreditering og overenskomsten forpligtet til at følge op på undersøgelser/prøvesvar, som lægen selv foretager og/eller rekvirerer, herunder at der i klinikken tilrettelægges arbejdsgange, som sikrer, at der følges op overfor patienten.

Lægen kan aftale med patienten, at prøvesvar gives pr. E-konsultation. I den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke-forventelige prøvesvar ikke bør gives elektronisk, men ved personlig kontakt, så der er mulighed for at overbringe budskabet tilpasset patientens behov, herunder at patienten får mulighed for at stille spørgsmål m.v.        
 

R

Recepter til brug i EU- og EØS-lande

Recepter, som skal indløses på et dansk apotek skal være elektroniske, dvs. der skal ordineres via FMK.

Da der er aftalt gensidig receptanerkendelse i EU-/EØS-lande har danskere mulighed for at indlæse en dansk recept på et apotek i et andet EU-/EØS-land. Ønsker en patient at gøre brug af denne mulighed, skal lægen udfærdige en recept på papir. Denne skal ikke registreres i FMK, men alene i journalen.

Recepter, som skal indløses på apoteker i andre EU-/EØS-lande, skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Patientens navn og personnummer, eventuelt kun fødselsdato, såfremt personnummer ikke haves samt adresse.
  2. Dato for udstedelse af recepten.
  3. Lægens navn, autorisations-ID, stillingsbetegnelse, kontaktoplysninger i form af telefonnummer, arbejdsadresse og land.
  4. Det ordinerede lægemiddels handelsnavn og indikation herfor.
  5. Lægemiddelform, mængde, styrke og dosering.
  6. Lægens underskrift.
Returregninger

Regionerne har nogle valideringsregler, som har til formål at sikre, at regionerne ikke betaler praktiserende læger/klinikker for ydelser, som de ikke er forpligtet til i henhold til bl.a. overenskomsten. De enkelte regioner fastsætter selv deres valideringsregler, og de kan derfor være forskellige. Når en ydelse går i regionens valideringsfilter, vil det på ydelsesafregningen ske i form af en returregning. Det forhold, at lægen modtager en returregning betyder ikke nødvendigvis, at der ikke kan ske honorering, idet regningen kan genfremsendes med bemærkning om baggrunden herfor.

S

Samtaleterapi - grundydelse og forløb

Udgangspunktet for brug af ydelse 6101, samtaleterapi, er, at der er tale om et samtaleterapiforløb. Der kan ydes højest 7 samtaleterapiydelser pr. år - 12 måneder indenfor første samtaleterapiydelse, pr. patient. Ydelsen skal leveres af en læge.  

At samtaleterapi er et forløb betyder også, at ydelse 6101 ikke kan benyttes som en enkeltstående ydelse, som konkret vurderes at være afregning af 6101 inden for 6 måneder efter første afregning af ydelse 6101 til samme patient. En enkeltstående afregning af 6101 ændres til en konsultation (0101).

Samtaleterapi, ydelse 6101, anses for en grundydelse, og der kan ikke afholdes flere grundydelser pr. patient samme dag. Til grundydelser kan anvendes tillægsydelser fx ydelse 2149, psykometriske tests.
 

Sundhedskort - særlige

Det er Udbetaling Danmark, der udsteder det særlige sundhedskort. Praktiserende læger kan ringe til en ny kviklinje, hvis der er tvivl om gyldigheden af en borgers særlige sundhedskort.

Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for International Sygesikring. Det betyder blandt andet, at det er Udbetaling Danmark, der udsteder det særlige sundhedskort og det midlertidige særlige sundhedskort.

Det særlige sundhedskort giver borgere, der er socialt sikret i Danmark, men ikke bor i landet, ret til at bruge det danske sundhedsvæsen. Det kan fx være, hvis de arbejder i Danmark, men bor i udlandet, eller hvis de er udsendt fra Danmark.

Kortet ligner det almindelige gule sundhedskort, men har en tydelig rød markering med teksten "Det særlige sundhedskort". Men fremover vil Udbetaling Danmark stå som udsteder af kortet, ikke kommunen.

I nogle tilfælde får borgeren udstedt et midlertidigt særligt sundhedskort i form af et A4-ark med de relevante oplysninger og højst tre måneders gyldighed.

Hvis der hos den praktiserende læge opstår tvivl om gyldigheden af det særlige sundhedskort eller det midlertidige kort, kan lægen kontakte Udbetaling Danmarks særlige kviklinje og få fat i en kunderådgiver, der har adgang til borgerens sag. Kviklinjen har telefon 7012 8091 og må kun benyttes af læger og myndigheder. 

Udbetaling Danmark har også overtaget opgaven med at udstede det blå EU-sygesikringskort og med at registrere indrejste borgeres sygesikringsland, dvs. det land, der skal betale, når nye borgere bruger det danske sundhedsvæsen.

Sundhedskort – manglende, glemt m.v.

I henhold til overenskomst om almen praksis skal der ved patienters henvendelse til lægen/klinikken ske elektronisk registreringen ved sundhedskort, dog ikke ved telefonkonsultationer, E-konsultationer, sygebesøg og andre ydelser, som finder sted i hjemmet. I praksis sker det ved, at patienten eller klinikpersonalet aflæser sundhedskortets stregkode eller magnetstribe.

Via lægen/klinikkens praksissystem vil afregningen herefter blive tilføjet et ”p” for anvendt plastkort.

Såfremt en patient har glemt sit sundhedskort, vil honoraret på regningen til regionen ikke automatisk blive markeret med et ”p”, men skal manuelt markeres med ”g”.

Er der generelt systemnedbrud eller defekt kort m.v. angives ”n”.

”b” benyttes i det tilfælde der sker konsultation pr. brev eller ved 3. mand.

Registreringen af ydelser, herunder ”p”, ”n” eller ”b” i it-systemet, skal ske samme dag og med korrekt tidsangivelse for ydelse af behandlingen.

For sygebesøg gælder dog, at oplysninger herom kan registreres første hverdag efter besøget.

Regionerne iagttager lægen/klinikkens andel p-markeringer. Afvigende adfærd kan tages op i Samarbejdsudvalget.

Ved returregninger fra regionen for leverede ydelser, hvor disse ændres i næst-kommende afregning, angives ”f” for ”fejlregning/korrektionsregning”.

Svangerskabsforebyggelse – ydelser

Patienter tilmeldt lægen

Ydelse 2142
Har en patient behov for vejledning og rådgivning for første gang om svangerskabsforebyggelse, herunder fordele, ulemper og eventuelle bivirkninger ved forskellige forebyggelsesteknikker, kan lægen tage en 2142 i tillæg til en konsultation 0101. Ydelse 2142 kan også tages ved rådgivning og vejledning om overgang til en anden svangerskabsforebyggende teknik. Ydelsen kan ved behov indeholde gynækologisk undersøgelse og måling af blodtrykket, og der kan tages relevante laboratorieydelser. 

Ydelse 2141
Skal der foretages en kontrol af en igangværende svangerskabsforebyggende teknik, anvendes konsultation 0101 og 2141. Ydelsen inkluderer en samtale om fordele, ulemper og eventuelle bi-virkninger ved den valgte teknik samt fx en gynækologisk undersøgelse og måling af blodtryk. 

Ydelse 2143
Har en patient (mand eller kvinde) behov for rådgivning eller vejledning om fordele/ulemper og bivirkninger ved svangerskabsafbrydelse og/eller sterilisation, kan lægen i tillæg til en konsultation 0101 tage en ydelse 2143. Vejledningen angår også de muligheder, der foreligger ved gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter fødsel. Ydelsen omfatter også en undersøgelse. 

En kvindelig patient skal vejledes om muligheden for støttesamtaler både før og efter indgrebet. Hvis kvinden ønsker at gå videre med et indgreb, skal hun skrive under på en erklæring om, at hun har modtaget vejledning og rådgivning, og erklæringen skal indsendes til den afdeling, der skal foretage indgrebet. 

Ydelse 2144
Skal en kvindelig patient have vejledning og rådgivning om indlæggelse af spiral og også selve indlæggelsen af spiral, kan lægen tage en ydelse 2144 i tillæg til konsultationen, 0101. Vejledningen angår fordele, ulemper og eventuelle bivirkninger ved indlæggelsen. Klamydiapodning bør foretages og afregnes særskilt. Udgiften til spiralen er ikke omfattet af ydelsen og afholdes af patienten selv. 

Patienter der ikke er tilmeldt lægen
Patienter har mulighed for at henvende sig gratis til enhver praktiserende læge for at få vejledning og rådgivning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder.  Den praktiserende læger har ikke pligt til at yde vejledning og iværksætte behandling i forhold til svangerskabsforebyggelse til patienter, som ikke er tilmeldt praksis, men hvis en praktiserende læge vælger det, er der som tillæg til overenskomst om almen praksis indgået en Aftale om honorering for vejledning af ikke-tilmeldte patienter om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder. Aftalen kan ses her: https://www.laeger.dk/aftale-om-honorering-for-vejledning-af-ikke-tilmel.... Aftalen indeholder følgende honorarer:

  • 8291 Vejledning om svangerskabsforebyggende metoder, herunder evt. ordination af P-piller
  • 8292 Vejledning om svangerskabsforebyggende metoder ved indlæggelse af spiral
  • 8293 Fortsat kontrol af benyttelse af svangerskabsforebyggende metoder
  • 8294 Telefonkonsultation (om svangerskabsforebyggende metoder).

Ydelserne 8291, 8292 og 8293 er fremmødehonorarer.
 

Sygebesøg – Inkl. sygebesøg på ruten

Ved lægens sygebesøg sker undersøgelse/behandling ikke i klinikken, men i patientens hjem, herunder plejecenter, eller midlertidige opholdssted, fx kommunal aflastningsplads, akutplads og lignende. Sygebesøg benyttes i situationer, hvor lægen vurderer, at sygdommen eller forholdene i øvrigt, fx bevægelseshæmning, nødvendiggør at lægen tager ud til patienten i stedet for at følge udgangspunktet, om at patienten kommer til lægen, jf. Overenskomstens § 43, stk. 1. 

De praktiserende læger er i henhold til Overenskomstens § 45, stk. 4, forpligtet til at køre sygebesøg til tilmeldte patienter, uanset afstand mellem lægens klinikadresse og patientens bopæl eller midlertidige opholdssted. Sygebesøgsforpligtelsen gælder til patientens faste bopæl (folkeregisteradresse) eller ophold på kommunal akutfunktion eller aflastningsplads.

Det skal bemærkes, at der ikke er aftalt et generelt ansvar for at dække kommunernes akutpladser. 

Stedlig læge
Den praktiserende læge kan ved konkret aftale med en stedlig læge lade denne udføre sygebesøget, hvis patienten opholder sig længere væk end 5/15 km fra praksis. Lægen/klinikken kan se stedlige læger her

I helt særlige tilfælde, hvor det på grund af stor geografisk afstand og ekstraordinært ar-bejdspres eller i andre ekstraordinære situationer, ikke er muligt for hverken egen læge eller stedlig læge at imødekommet behovet for sygebesøg, skal egen læge sikre, at patientens behov varetages på anden vis. Lægen registrerer da ydelse 0410. 

Besøg på ruten
Ser lægen flere patienter i samme hjem fx ægtefæller beregnes der kun sygebesøgshonorar for én patient. For den næste og følgende patienter afregnes der med en konsultationsydelse (0102). 

Skal lægen tilse flere patienter på samme institution, fx bosteder – dog ikke plejehjem/plejecenter – honoreres der ud over sygebesøg (1. patient) og ydelse 0102 (2. og følgende patienter) med et institutionstillæg, ydelse 1208, pr. 2. og efterfølgende patienter. 

Kører lægen på sygebesøg til et plejehjem/plejecenter, og skal lægen besøge flere patienter afregner lægen 1. patient med et sygebesøg og for efterfølgende patienter, som lægen tilser, med et besøg på ruten, ydelse 0491. 

Afstanden ved sygebesøg regnes fra læges konsultationssted. Ved afgørelse af, om der er tale om besøg eller besøg på ruten i forbindelse med flere besøg på samme tur, hvor lægen på grund af de geografiske forhold ikke passerer sit konsultationssted, regnes besøget hos patienten, der bor længst borte, som ét besøg, mens øvrige besøg på turen betragtes som besøg på ruten, jf. Overenskomstens § 65. 

Afregning
Ved sygebesøg benyttes ydelserne 0411-0461 afhængigt af km-afstanden mellem klinikadresse og frem til patientens bopæl, og ydelse 2301 pr. km. udover 21 km. 
Læger, der er stedlig læge, modtager et tillæg – ydelse 2100 pr. sygebesøg, foruden ydelserne 0411-0461 og eventuelt ydelse 2301, 0491,1208 og 0102.

Ved sygebesøg afregnes kørselsgodtgørelse, ydelse 9001-9002, for alle kørte km, dvs. både ud og hjem.

T

Tavshedspligt – erklæring ved besøg/kortere ophold i klinikken.

Sundhedspersoner har tavshedspligt om oplysninger om patienter, som kommer dem til kendskab som led i deres arbejde. Herudover vil tavshedspligten også ofte fremgår af en ansats ansættelseskontrakt.

Skal en lægeklinik have besøg, fx af praktikanter skal de gøres opmærksomhed på, at de har tavshedspligt. Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt.

Du kan evt. benytte denne erklæring ved skriftligt samtykke.
 

Tilgængelighed (fysisk, inkl. handicap)

Praktiserende læger skal tilstræbe, at bevægelseshæmmede personer har mulighed for at komme til og opholde sig i klinikken. Fx i forhold til parkering i nærheden af klinikken, handicapegnede toiletter m.v.

Ved nyetablering/nybygning og væsentlig ombygning er det et krav, at der etableres handicapvenlige forhold i henhold til bygningslovgivningen. Dette vil også fremgå af regionens tilladelse til flytning/etablering, herunder ad Praksisplanen.

Tilgængelighed (telefonisk)

I henhold til § 45 i overenskomst om almen praksis skal praktiserende læger/klinikker kunne træffes telefonisk i hele dagtiden, som er tidsrummet kl. 8-16 på alle hverdage. Det betyder, at patienter skal kunne komme i telefonisk kontakt med lægen/klinikken hele dagen mellem kl. 8-16. Denne telefoniske tilgængelighed kan bestå af et tidsrum for tidsbestilling m.v., og i den resterende dagtid et akuttelefonnummer, men der kan også benyttes ét telefonnummer i hele dagtiden. Klinikkens telefon- og akutnummer kan betjenes af klinikpersonale, men personalet skal kunne komme i kontakt med en læge. Dog skal en læge i klinikken mindst én time dagligt være tilgængelig for telefonkonsultationer.

Er lægen fraværende fra klinikken/klinikken lukket, skal den telefoniske tilgængelighed varetages af en anden praktiserende læge. Der skal i den forbindelse angives anden læges/kliniks kontaktoplysninger på telefonsvareren. Se under Fravær fra klinikken.

Transport til pensionister ved behandling hos speciallæge

Det er kommunen, som er ansvarlig for transport eller godtgørelse for transportudgifter ved folke- og førtidspensionisters besøg hos speciallæge. Kommunen vælger, om der tilbydes transport eller godtgørelse for transportudgifter.

Transport eller godtgørelse for transportudgifter ved besøg hos speciallæge, ydes til nærmest beliggende speciallæge. Vælger pensionisten en fjernere beliggende speciallæge, kan ydes godtgørelse svarende til udgifterne ved besøg hos den nærmeste speciallæge.

Ved ydelse af godtgørelse for transport skal benyttes billigste transportform og udgifterne hertil skal udgøre mere end 25 kr. i alt, dvs. for både ud- og hjemturen. Godtgørelsen kan aldrig overstige de faktiske udgifter.

Transport eller godtgørelse til andre end pensionister ydes kun, hvis der er mere end 50 km. mellem borgerens bopæl og den nærmest beliggende speciallæge, og i øvrigt efter samme vilkår. 

Transport til pensionister ved behandling i almen praksis

Det er kommunen, som er ansvarlig for transport eller godtgørelse for transportudgifter ved folke- og førtidspensionisters besøg hos den valgte praktiserende læge. Kommunen vælger om der tilbydes transport eller godtgørelse for transportudgifter.

Ved ydelse af godtgørelse for transport skal benyttes billigste transportform og udgifterne hertil skal udgøre mere end 25 kr. i alt, dvs. for både ud- og hjemturen. Godtgørelsen kan aldrig overstige de faktiske udgifter.

For alle borgere, som er bosiddende på øer uden en praktiserende læge, eller områder, hvor det ikke er muligt at blive tilmeldt en læge, er der desuden mulighed for at få transport eller transportgodtgørelse til den nærmeste praktiserende læge.
 

Tvang ved somatisk behandling

Det er muligt at yde tvang for somatisk behandling i almen praksis til patienter over 15 år, som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, og/eller modsætter sig behandling i ord eller handling, fx mentalt retarderede og demente. Det er dog vigtigt ved overvejelse og vurdering at være opmærksom på, at brug af tvang ved somatisk behandling skal begrænses til det absolut nødvendige af hensyn til den personlige frihed. Det er også en betingelse, at patientens værge eller nærmeste pårørende giver samtykke til tvangsindlæggelse. Er der ikke udpeget værge eller adgang til pårørende, kan tvang iværksættes ved at en anden læge, som ikke er involveret i behandlingen af patienten, giver sin tilslutning hertil.

Almen praksis har mulighed for at benytte tvang for ydelse af somatisk behandling. Ved iværksættelse/gennemførsel af somatisk behandling, skal der føres tvangsprotokol (i journalen) og der skal ske indberetning til Sundhedsdatastyrelsen via SEI - Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem.

Tvangsindlæggelse – psykiatri

Ved tvangsindlæggelse af en patient for modtagelse af psykiatrisk behandling benyttes ydelse 5001 og ved genindlæggelse 5002 i forhold til erklæring for gennemførsel af tvangsindlæggelsen.

For vurdering om brug af tvangsindlæggelse er det en forudsætning, at den praktiserende læge har set patienten ved en konsultation i klinikken eller ved et sygebesøg. Selv om en patient tidligere har være i et behandlingsforløb i psykiatrien, vil det oftest være den praktiserende læge, som skal tage stilling til tvangsindlæggelsen. Dette da en læge, som er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted, ikke må foretage vurderingen.

Politiet iværksætter og yder bistand ved tvangsindlæggelse.

Tvangsindlæggelse – somatik

Det er muligt at yde tvang, herunder ved tvangsindlæggelse, til somatisk behandling, til patienter over 15 år, som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, og/eller modsætter sig behandling i ord eller handling, fx mentalt retarderede og demente. Det er dog vigtigt ved overvejelse og vurdering at være opmærksom på, at brug af tvang ved somatisk behandling skal begrænses til det absolut nødvendige af hensyn til den personlige frihed. Det er også en betingelse, at patientens værge eller nærmeste pårørende giver samtykke til tvangsindlæggelse. Er der ikke udpeget værge eller adgang til pårørende, kan tvang iværksættes ved at en anden læge, som ikke er involveret i behandlingen af patienten, giver sin tilslutning hertil.

For vurdering om brug af tvangsindlæggelse og udarbejdelse af erklæring er det en forudsætning, at læge har set patienten ved en konsultation i klinikken eller ved et sygebesøg. Tvangsindlæggelse for somatisk behandling vil ofte ske ved praktiserende læge, idet læger ansat på den sygehusafdeling, hvor indlæggelsen skal finde sted, ikke må forestå vurderingen.

Der er ikke i overenskomst om almen praksis aftalt ydelser for erklæringer til brug for tvangsindlæggelse med henblik på somatisk behandling.

Politiet iværksætter og yder bistand ved tvangsindlæggelse.

U

Underretningspligt – børn og unges mistrivsel

Autoriserede sundhedspersoner, herunder praktiserende læger, har et særligt ansvar overfor børn og unge under 18 år, som udsender signaler eller har problemer, som de har brug for (myndighedernes) hjælp til.

Får den praktiserende læge mistanke om eller kendskab til, at et barn/ung lever under forhold, som bringer dets sundhed eller udvikling i fare, eller at barnet/den unge udsættes for fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb, mishandling, vanrøgt el.lign., skal lægen underrette (bopæls)kommunen om sin viden/mistanke med det samme.

Videre gælder det, at den praktiserende læge også har pligt til at underrette kommunen, hvis lægen får kendskab til forhold (i hjemmet/familien), som giver formodning om, at et barn/ung har behov for særlig støtte/foranstaltninger.

Underretningspligten gælder derfor både, når der er tale om alvorlige forhold, men også hvor barnet/den unge og familien vurderes at have behov for rådgivning og støtte af hensyn til barnet/den unges udvikling.

Forud for underretning af kommunen skal der være dialog med barnets/den unges forældremyndighedsindehavere om forholdet, herunder samtykke til underretning.

Det er ikke en forudsætning for underretning af kommunen, at der foreligger samtykke, det er tilstrækkeligt at forældremyndighedsindehaverene er informeret om underretningen. Det er i den forbindelse vigtigt at begge forældre er informeret, herunder særligt hvor forældre ikke er samboende. 

Generelt gælder, at praktiserende læge skal lade eventuel tvivl komme barnet/den unge til gode, og underrette kommunen, ved mistanke om omsorgssvigt m.v.

Kommunen skal handle på en underretning, men den der lavede underretningen vil ikke får besked om den indsats m.v., som iværksættes for barnet/den unge og dennes familie.

Kommunen kan dog anmode om oplysninger fra den praktiserende læge. Praktiserende læge må ikke videregive journalmateriale. Kommunen skal anmode den praktiserende læge om en statusattest, LÆ 125. 

I forhold til klager og afgørelser om underretning til kommunen kan nævnes lægers berettigede underretning om kvinders graviditet, hvor kvinden tidligere havde mange sociale problemer og sager om andre børn.

Videre berettiget underretning i forhold til børn af patienter med utilstrækkelig behandlet psykisk sygdom. Dog opmærksomhed på information om underretning - samtykke kan ofte være vanskeligt at opnå.

V

Vagthonorar

Udgangspunktet for honorering af ydelser ved praktiserende læger/klinikker uanset tidspunktet for disses levering, er de ydelser, som gælder i dagtid ihht overenskomst om almen praksis. Der er tre tilfælde, hvor praktiserende læger/klinikker kan gøre brug af honoreringen i vagttid. Disse er:

  1. Ved sygebesøg til tilmeldte patienter i den terminale fase.

  2. Sygebesøg ved hjemmefødsler.

Ved pludselig opstået eller forværret sygdom eller ulykkestilfælde, der nødvendiggør at lægen aflægger sygebesøg umiddelbart, og hvor besøget finder sted efter dagtids ophør.

Vagttid

Vagttid er alle hverdage fra kl. 16:00 til kl. 08:00, foruden lørdage samt søn- og helligdage. Blandt helligdage regnes grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.

Selv om dette tidsrum er defineret som vagttid og varetages af lægevagten hhv. 1813, skal lægen/klinikken afholde konsultation mindst en gang om ugen efter kl. 16. Der kan herudover ydes planlagt, ikke akut, behandling i klinikken indenfor vagttiden.
 

Å

Årskontrol (Aftalt specifik forebyggelsesindsats)

Ydelsen 0120 "Aftalt specifik forebyggelsesindsats", populært kaldet årskontrol, kan ikke anvendes til udredning og behandling, idet formålet med ydelsen er en målrettet og motiverende samtale, hvor behandlingsmål fastsættes, medicin gennemgås m.v.

Målgruppen for en årskontrol, er borgere med kroniske lidelser, hvor det af kliniske retningslinjer fremgår, at patienten bør tilbydes en årskontrol. Målgruppen er ikke afgrænset via konkrete diagnoser/diagnosekoder, men patienter med fx KOL, diabetes, hjerte-kar-lidelser bør tilbydes en årskontrol.

En patient kan tilbydes flere årskontroller, såfremt patienten lider af flere kroniske lidelser, dog kan en årskontrol godt omfatte flere kroniske lidelser, herunder særligt hvor disse er relaterede fx diabetes og forhøjet blodtryk.

Årskontroller til patienter med diabetes type 2 eller KOL, eller både KOL og diabetes 2, samt kontroller for øvrige kroniske lidelser, indgår i kronikerprogrammet/kronikerydelserne.

En årskontrol, ydelse 0120, skal som udgangspunkt udføres af en læge. Dette gælder dog ikke årskontroller, som leveres som led i kronikerprogrammet til patienter med diabetes type 2 og/eller KOL, hvor årskontrollen også kan udføres ved klinikpersonale. Dette gælder også årskontroller fra andre lidelser end diabetes type 2 og/eller KOL, når patienterne indgår i kronikerprogrammet. 

En årskontrol kan udføres i patientens hjem, såfremt sygdommen eller forholdene i øvrigt tilsiger det. Udføres årskontrollen i hjemmet benyttes ydelserne 3410-3460 samt 3701 i forhold til tidsforbruget, og ydelse 9001-9002 for kørselsgodtgørelse, foruden 0120.

Ydes der årskontrol i hjemmet til en patient i kronikerprogrammet benyttes også 3410-3460 samt 3701 i forhold til tidsforbruget, og ydelse 9001-9002 for kørselsgodtgørelse.

Når årskontrol ydes i hjemmet, skal der ikke ske p-markering. I henhold til aftale med RLTN fritages der for p-markering, når ydelse 0120 afregnes sammen med ydelserne 3410-3460 og 3701.