FAQ om kronikeromsorg i OK18

Her finder du ofte stillede spørgsmål og svar om reglerne for kronikeromsorg - heriblandt kronikerhonoraret - som følge af OK18.


Spm. 1 Hvorfor kronikerhonorar?

Svar: Borgere med kroniske sygdomme, herunder diabetes type-2 og KOL, skal som udgangspunkt følges og behandles i det nære sundhedsvæsen – almen praksis, frem for i sygehusvæsenet.

Almen praksis skal således i endnu højere grad være tovholder for borgerne med kroniske lidelser.

Som en del heraf er indført et kronikerhonorar for diabetes type-2- og KOL-patienter, herunder borgere med begge lidelser.

Kronikerhonoraret dækker alle kontaktydelser (konsultation, e-mail og telefonkonsultationer, og specifik forebyggende indsats (årskontrol)), uanset årsag, dvs. uanset om kontakten skyldes deres kroniske lidelse eller andre problemer.

Alle øvrige ydelser end de, der er omfattet af kronikerhonoraret, afregnes særskilt, fx sygebesøg og tillægsydelser som blodprøvetagning m.v.

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm. 2 Er det ikke en dårlig forretning med kronikerhonorar for patienter med type-2 diabetes og KOL, da disse patienter ofte også har andre kroniske lidelser?


Svar: Der kan være diabetes type-2- og KOL-patienter, som har mange hyppige kontakter til praktiserende læge, hvor et kronikerhonorar er en dårlig forretning.

Ud fra en gennemsnitsbetragtning har forhandlingsudvalget vurderet, at de aftalte kronikerhonorarer kan forsvares.

En patient med type-2 diabetes, som almen praksis har behandlingsansvaret for, koster i dag gennemsnit ca. 1630 kr. (i kon-sultationer, TK og e-mails).

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm. 3 Hvorfor et all inclusive-honorar?

Svar: For at give lægen større råderum i forhold til at tilrettelægge indsatsen for diabetes type-2- og KOL-patienter. Kronikerhonoraret indebærer ikke et bestemt antal kontroller eller årskontrol.  

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm. 4 Hvad dækker kronikerhonoraret, og hvad dækker det ikke?

Svar: Kronikerhonoraret dækker alle konsultationer, e-mail, telefonkonsultationer og specifik forebyggende indsats (årskontrol) på et kalenderår, uanset årsag.

Alle øvrige ydelser, dvs. tillægsydelser, laboratorieundersøgelser, sygebesøg, opsøgende hjemmebesøg, samtaleterapi, profylakseydelser og særlige ydelser i medfør af lokale aftaler afregnes ved siden af kronikerhonoraret.

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm. 5 Hvordan er PLO/RLTN kommet frem til kronikerhonoraret? 

Svar: Udgangspunktet for beregningen er den hidtidige aktivitet i almen praksis for diabetes type- 2- og KOL-patienter.

For diabetes udgør den i gennemsnit ca. 1630 kr. pr. år for de ca. 248.000 patienter med diabetes type-2 i almen praksis.

I OK18 er der tilført 100 mio. kr. i forbindelse med forventningen om udflytning af 25.000 diabetikere. I stedet for at indføre et særligt højt kronikerhonorar for disse få patienter, har parterne valgt at fordele de 100 mio. kr. på alle patienter med diabetes type-2 i almen praksis.

Regnestykket ser ud som følger:

248.000 + 25.000 = 278.000 patienter.

100 mio. kr./278.000 patienter = ca. 360 kr. som er lagt oveni den nuværende gennemsnitlige aktivitet på ca. 1630 kr. = kronikerhonorar for diabetes på ca. 2000 kr. pr. år

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm. 6 En KOL/diabetes patient, som er overgået til kronikerhonorartakst, bliver akut syg i sit sommerhus og søger som passant konsultation hos stedlig læge. Hvordan honoreres stedlig læge for denne passantydelse?

Svar: Med 0101-takst.

En lignende patient søger hjælp i lægevagten. Hvad er honoraret? 

Svar: Vagthonoraret.

En lignende patient søger hjælp hos stedfortrædende læge, fordi egen læge holder sommerferie. Hvad er honorret?

Svar: alm. honorering.

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm. 7 Kan regionerne følge forløbsplanerne på individniveau?

Svar: Nej. 

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm. 8 Kan man afregne en 0120 i forbindelse med en kræftkontrol, fx kontrol ved prostatakræft?

Svar: Ydelse 0120 kan iflg. ydelsesvejledningen tilbydes patienter, hvor det fremgår af de kliniske retningslinjer, at patienter skal tilbydes en årskontrol, og hvor der er et lægefagligt begrundet behov for en årskontrol. Årsstatus og undersøgelse udføres i henhold til faglige anbefalinger indeholdende:

  • En systematisk samlet risikovurdering og ressourcevurdering efter fagligt anerkendte kliniske vejledninger og anbefalinger (fx DSAMs vejledninger, hvor disse foreligger)
  • Status af patientens helbredssituation (anamnese, objektiv undersøgelse og laboratorieundersøgelser)
  • Vurdering af medicinordinationerne
  • Fastlæggelse af behandlingsmål i forståelse med patienten

For patienter omfattet af programmet for diabetes type-2 og KOL udløses der ikke honorar for en ydelse 0120. Denne årskontrol og i øvrigt ydelse 0101, 0105 og 0201 er som bekendt omfattet af kronikerårshonoraret, også når de omhandler andre emner end den kroniske sygdom. 

Afregningsteknisk skal I dog registrere 0120 ved en årskontrol, jf. Program for diabetes type-2 og KOL i almen praksis

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm. 9 Kan en årskontrol for en patient med diabetes type-2 og/eller KOL udføres i hjemmet? I givet fald – hvordan afregnes der?

Svar: Årskontrol kan udføres i hjemmet, hvis sygdommen eller forholdene i øvrigt efter lægens skøn nødvendiggøre besøg. Kontrollen afregnes ved at registrere den relevante kronikertakst (0130: KOL, 0131: diabetes, 0132 både KOL og diabetes) + 0120 + afregne kørsel og tidsforbrugstillæg. Der afregnes IKKE for et sygebesøg i denne forbindelse.

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm. 10 En KOL/diabetes patient tilmeldes forløbsydelsen. Patienten bliver efterfølgende rigtig dårlig og henvises til sygehuset, som overtager behandlingsansvaret. Nogen tid efter modtager egen læge epikrise, hvoraf fremgår, at sygehuset overlader behandlingsansvaret til almen praksis igen. Hvorledes honoreres?

Svar: Almen praksis skal ved modtagelse af epikrise og dermed aftale om, at behandlingsansvaret går tilbage til almen praksis, på ny registrere patienten med ydelse 013X, hvorefter udbetalingen af forløbsydelsen  påbegyndes. Der kræves altså ingen konsultation/årskontrol før patienten igen er inkluderet i forløbsydelsen.

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm 11 Hvis en patient diagnosticeret med diabetes type 2 efterfølgende opnår et normalt HbA1c-niveau og derfor ikke længere skal have medicin, skal patienten så udgå og afmeldes kronikerprogrammet?

Svar: I vejledningen omkring patienter med diabetes type 2 pointeres det, at patienter, der én gang har fået stillet diagnosen type 2-diabetes, altid vil have type 2-diabetes.

Baggrunden herfor er, at patienterne selv ved en normalisering af HbA1c har øget risiko for hjerte-kar-sygdom og det indebærer, at patienterne selv ved en normalisering af HbA1c anbefales behandlet i henhold til deres øgede risiko for hjerte-kar-sygdom (livsstilsintervention, LDL < 2,5 mmol/l (uden CVD) og blodtryk < 130/80 mmHg).

Derfor skal disse patienter forblive tilmeldt på kronikerprogrammet.

Andre spørgsmål om kronikeromsorg


Spm 12 Hvordan afregnes kronikerhonoraret?

Kronikerydelser indsendt i en afregningsperiode (forskudt i forhold til kalendermåned) afregnes med fuldt kronikerhonorar i opstartsmåned.

Ved gruppeskift fra gruppe 1 til en anden sikringsgruppe (f.eks. dødsfald, værnepligt, ophold i udlandet mv) udbetales ikke kronikerhonorar i denne måned, men kun honorar for indsendte tilhørende tillægsydelser, laboratorieydelser og øvrige ydelser, som det i kronikerprogrammet er aftalt kan afregnes i kombination med kronikerhonoraret (jf. Bilag A til Aftale om Program for diabetes type 2 og KOL).

Almindelige aktivitetsbaserede grundydelser, som er indsendt i afregningsperioden indtil modtagelse af den første kronikerydelse, udbetales.

Andre spørgsmål om kronikeromsorg