FAPS-Nyt Vigtigt! Sørg for at tage imod værnemidler i din klinik i morgen fredag i tidsrummet kl. 8 – 12

Det er meget vigtigt at du sørger for, at der er nogen i din klinik i morgen fredag til at tage imod de værnemidler, som Region Hovedstaden bringer ud. 

Region Hovedstaden kører i morgen værnemidler ud til samtlige praktiserende speciallæger med ydernummer i Region Hovedstaden. Værnemidlerne bliver levereret af regionens egne chauffører, hvilket betyder, at der skal være nogle til stede i praksis for at modtage pakken. Der er ikke tale om pakker, som man senere kan hente i en pakkeshop eller lign. hvis man ikke er i praksis.

Hvis I ikke normalt er i klinikken om fredagen opfordrer vi til, at I sørger for, at der er personale eller andre, som kan tage imod pakken med værnemidler.

Det forventes, at alle pakker vil blive leveret i tidsrummet 8-12, men det afhænger af, at der er nogle tilstede i alle steder, så leveringen kan foregå så smidigt som muligt. Chaufføren fortsætter indtil han har været rundt – dog senest til kl. 16. Men han kommer IKKE to gange hos den samme.

Med venlig hilsen
Sekretariatet