FAPS-Nyt Orientering fra Sygefonden 

Ferie og sygehjælp (udbetalingsbestemmelserne)

Sommerferien nærmer sig, og Sygefonden gør derfor opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke udbetales sygehjælp i den periode, hvor klinikken holder planlagt ferielukket.
Sygefonden yder sygehjælp i de tilfælde, hvor klinikken må lukkes pga. sygdom, og hvor der derfor er en uplanlagt, manglende omsætning.
Ved en planlagt ferielukning er der budgetteret med en nul-omsætning, og Sygefonden yder derfor ikke refusion for den periode.

Eksempel:
Du bliver sygemeldt den 18. juni 2019. Der er planlagt lukning af klinikken pga. sommerferie i perioden 1.-19. juli 2019.
Hvis du fortsat er sygemeldt pr. 22. juli 2019, vil der blive udbetalt sygehjælp for fraværsdagene (ekskl. karensperiode) før og efter ferielukningen - dvs. ingen udbetaling af sygehjælp for de dage, hvor der ikke var budgetteret med en omsætning.
Læs evt. den mundtlige beretning fremlagt på FAPS' repræsentantskabsmøde i oktober 2018, hvor der blev redegjort nærmere for bestemmelsen.

Speciallægernes kurser
Læs om de kurser, som udbydes af Speciallægernes Kursusudvalg i 2019 og 2020.
Der er nu åbent for tilmelding til praksispersonalekurset i efteråret 2019, samt muligt at tilmelde sig ledelseskurser i 2020.
Erhvervspsykolog Mette Krøigaard
Sygefonden minder om, at medlemmer af FAPS har mulighed for at kontakte Mette Krøigaard på 22 54 30 71 med henblik på sparring ifm. f.eks. sygdom, stress, ledelse og personaleudfordringer.

På Sygefondens vegne
Peter Tingsgaard
Formand