FAPS-Nyt Modernisering af ortopædkirurgi 

Kære kollegaer

Det er os en stor glæde at informere jer om, at FAPS har indgået aftale med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om jeres modernisering. Begge parter er meget tilfredse med processen og det endelige resultat. FAPS' bestyrelse vil i den forbindelse gerne takke Danske Ortopæders Organisation for at have bidraget med en stor faglig indsats.

Den nye modernisering træder i kraft 1. april 2021.

Moderniseringsrapporten omfatter en beskrivelse af specialets placering i sundhedsvæsenet, specialets faglige udvikling og opgaver og selve ydelseskataloget. Moderniseringsrapporten bliver gennemgået på et virtuelt informationsmøde, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til rapporten.

Mødet finder sted torsdag den 25. februar kl. 17.00-19.30. I bedes allerede nu notere datoen i jeres kalender!

Moderniseringsrapporten kan læses her.
Vi vil i februar udsende det nye takstkort samt link til det virtuelle møde.

Der kan søges om kursusrefusion fra Efteruddannelsesfonden svarende til en kvart kursusdag.

Tilmelding til mødet skal ske senest den 15. februar 2021 til Lone Kjær Jensen på lok.fas@dadl.dk. I mailen bedes I oplyse, hvilken mailadresse videolinket til det virtuelle møde skal sendes til.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen