FAPS-Nyt Information om sporeprøver og vurdering ved survey 

Survey nærmer sig for ørelægerne og i den forbindelse orienteres I om ændret vurdering af indikator 6 i standard 11, som handler om kontrol af sterilisationsprocessen.

I indikatoren fremgår det bl.a., at man skal kontrollere processen ved regelmæssig brug af sporeprøver og i henhold til NIR for Tandklinikker, skal det ske en gang om måneden. Der er i øjeblikket en ny "NIR om genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr" i høring og i den anbefales det, at sporeprøver i mindre dampautoklaver udføres min. hver 3. måned.
Selv om den nye NIR om genbehandling ikke er endelig godkendt, vil IKAS tage udgangspunkt i dens anbefalinger omkring sporeprøver, når de påbegynder survey i april hos ørelægerne.
I kan altså fortsætte med sporeprøver min. hver 3. måned, og hvis godkendelsen af NIR om genbehandling medfører ændrede krav, vil dette blive meldt ud.

Specialeguiden er opdateret i henhold til ovenstående og kan ses HER.